Sol, smil, strand og skrald – fire ord der i ultrakorte træk beskriver vores vinterferie i Senegal.
Grundene til, at vi valgte at holde vinterferie i Senegal var mange: Senegal er et af de mest stabile lande i Afrika og klimaet i den tørreårstid i januar er perfekt. Temperaturen er ligger på et sted mellem 20-30 grader, der er ingen regn, malaria eller tidsforskel, kun 8 timers transport inkl. 50 min. mellemlanding i Marocco, masser af billige flybilletter, kyst og strand samt mangroveområder og safariparker. Derudover havde ingen af os været i landet før, hvilket selvfølgelig er afgørende, når man er nysgerrig og vil have et nyt land føjet til listen. Allerede inde afrejse kendte vi til den største udfordring ved at rejse til Senegal – sproget. Vores skolefransk rækker nemlig ikke til samtaler, ja – dårlig nok høflighedsudvekslinger. Men vi kom rundt – fra Dakar til Palmarin til Lac Rose til Saint-Louis og tilbage til Dakar. Hør podcasten OPLEV om Senegal her på sitet.
Slidt hovedstad med dejlig kyst
Dakar er på ingen måder en pæn by med flotte bygninger eller museer, som skal ses. Det er en storby der emmer af liv i gaderne både på kystvejen rundt om Dakar, på indfaldsvejene og i centrum. Gaderne er smalle især i centrum på plateauet, hvor man konstant skal se sig for og til siden for biler, scootere, handlende, lastbiler, varetransport på store trillebøre samt træde over skraldebunker. Det er en udfordring med klapvogn, men ikke værre end nogle storbyer i Europa, hvor indbyggerne ikke tager samme hensyn som de gør i Dakar. Hovedstaden ligger på en pynt ud til Atlanterhavet. Der er lækkert langs kysten, her ligger mange af de store eksklusive hoteller, strande og enorme fitness anlæg.
Svømmetur og skraldekunst
Vi brugte to gode eftermiddage på Plage des Mamelles. Det er en lille, ren strand på den vestlige side af byen en lille kilometer fra frihedsmonumentet. Det er kun muligt at komme ud på stranden via en lille meget ujævn sti. For enden af stien, som munder ud i stranden, ligger et par barer/spisesteder. Baren til venstre for stien har kolde øl, vand og grillet fisk, masser af hængekøjer, solsenge, borde og stole – skønt sted med skraldekunst, musik og “laid back” stemning – kan virkelig anbefales.
Når man alligevel er på de kanter, er det interessant at se frihedsmonumentet – en 54 meter høj statue produceret i Nordkorea. Udsigten fra toppen er rigtig fin – også lidt dyr (50 kr. per indgang).
N’ice cream og fransk mad
I Dakar kan vi anbefale tre spisesteder: Det franske Institut som er åbent hele dagen og aftenen. Her er dejlig mad, fed musik, god stemning med lyskæder, puder mm. Priserne i restauranten ligner det vi betalte andre steder – omkring 50 kr. for en hovedret og 15 kr. for en øl. N’ice cream – ismejeri med mange gode is (10 kr. for en kugle) og Aux Fins Plalis cafe/bageri med god kaffe (10 kr. for en sort kaffe). Alle stederne ligger på Plateauet, og børn er velkomne.
Goree – et must, Magic Land – not
Vi besøgte selvfølgelig øen Goree, hvor en stor mængde slaver blev udskibet fra. Det tager ca. 30 minutter at sejle dertil fra Dakar. Øen er på UNESCOs liste og rummer museum, slavehus, strande, en masse restauranter og steder at købe kunst og souvenir. Der er ingen biler og meget roligt på øen. En guide for et par timer koster ca. 75 kr. Øen er et must see.
Vores tur i Magic Land, som er landets kombinerede vandland og tivoli blev meget kortere end forventet. Vandet var ikke mere end 18 grader, så det skulle vi ikke nyde noget af. Da vi ankom til Magic Land om eftermiddagen, var vi de eneste gæster i den lille park, og vi var i tvivl om, den overhovedet var åben, men det var den. En medarbejder fulgte os rundt og sørgede for, at vi kunne prøve rutschebaner, radiobiler, karruseller mm. Det er absolut ikke et overvældende udvalg, men fint hvis man kommer med små børn. Der kostede ca. 5 kr. for en tur.
Dakar – Palmarin, Saloum Deltag
Turen fra Dakar til Palmarin i Saloum Deltaet tog ca. 3 timer i taxa og kostede omkring 450 kr. Vi kunne have fået turen lidt billigere, hvis vi holdte os til ”government road” frem for at køre på toll road, men betalingsvejen er langt hurtigere og en bedre vej, så den tog vi et godt stykke forbi den nye lufthavn og Mbour. Derefter er det government road – et spor i hver retning og en hel del opbremsninger og stop med god mulighed for at købe jordnødder, mandariner og vand på vejen. De sidste 25 km. til Palmarin, efter man har passeret The Giant Baobab, foregår gennem et tørt, åbent landskab. Vi så aber, fugle og vilde hunde på vejen – en flot tur.
Morgenmad i baobabtræet
Vi overnattede på Djidjack 8 km. fra Djiffer – et skønt sted med mange planter og hængekøjer, en pool, en kæmpe fælles hytte og masser af baobabtræer. Vi lejede en hytte til tre personer med en dobbeltseng og en enkelt seng, bad og toilet – simpelt og fint. Foran hytten var der bord og stole, hængekøje, tørresnore og aloe vera planter. Der er et utal af fugle i træerne og lyden af havet giver god stemning. Morgenmaden bliver serveret i et stort baobabtræ, hvor der er lavet en lille terrasse. Middagen (tre retter) bliver serveret i det store fælleshus, hvor der er netforbindelse, et stort bibliotek, spil og mm. Maden er franskinspireret og virkelig god. Halvpension kostede ca. 135 kr. per. voksen i døgnet.
Mangrove og muslingeø
Vi brugte en hel dag i Deltaget og sejlede derfor en del tid i Pirogue – de traditionelle, håndmalede træbåde. Vi sejlede ind i mangrove og til en muslingeø, hvor kvinderne tørrede og røg østers. Højdepunktet var frokosten, som vores guide og hjælpere tilberedte over åbent bål ved flodbredden. Turen ind i deltaet var lidt hård pga bølger, men kan anbefales. Det var interessant at se, hvordan lokalbefolkningen bor. Turen frem og tilbage på æselkærre var skøn især hjemturen, da den foregik langs vandet. Stranden ved Palmarin er bred, rolig og dejlig. Der er næsten ingen mennesker, så det er bare om at nyde udsigten.
Palmarin – Lac Rose
Fra Palmarin kørte vi til Lac Rose, en lang tur, da Lac Rose ligger på den anden side af Dakar. Lac Rose betyder den lyserøde sø, og den er vitterlig lyserød. Det skyldes en særlig alge der lever i søen, som har et saltindhold på 40%. Man kan bade i søen, hvis man smører sig ind i fedt inden. Det er også muligt at sejle en tur på søen i en af de traditionelle trækanoer, hvilket vi dog ikke gjorde, da det blæste en del. Vi gik i stedet en tur langs bredden og kiggede på, hvordan de lokale høstede salt fra bunden af søen fra deres kanoer. Man kan nemt bruge en dag ved søen, og det er let at finde overnatning tæt på søens bred.
Lac Rose – Saint-Louis
Fra Lac Rose købte vi en taxatur til Saint-Louis i den nordligste del af Senegal. Ingen tvivl om, at byen engang har været fin, men det er den ikke mere. Der er stadigvæk flere pæne bygninger fra kolonitiden, og den har sin charme, men en stor attraktion synes vi ikke, den er. Byen er kendt for sin jazzfestival og en bro bygget af Eiffel. Der er flere gode steder at spise og gå ud, men begrænset tilbud til børn. Der er mange tiggere, og sælgerne var langt mere aggressive her, end vi oplevede andre steder i landet. Vores datter på 11 år syntes, det var for voldsomt, og derfor brugte vi mere tid end forventet på vores hotel fremfor i byen.
Slidt charme
Vi boede yderst på Hydrobasen med godt værelse, pool, fantastisk udsigt til vandet og dejlig sandstrand – hotel Cap Saint Louis. Vi brugte en hel del timer på at slappe af på stranden. Vi badede ikke, da Atlanterhavet er ikke mere end 17-20 grader på denne tid af året og pga. mængden af skrald i vandkanten. Skrald er et kæmpeproblem langs hele kysten – noget skrald kommer ind med bølgerne, men en hel del kommer fra befolkningen selv. Det er vores indtryk, at der ikke eksisterer noget affaldshåndteringssystem i landet. På turen i lokalbus fra Hydrebasen til Posthuset i Saint-Louis, som tager 15 minutter, kommer man forbi to små fiskerlandsbyer. I vandkanten ligger de farverige pirouger på et leje af gamle plastikbøtter, enlige sko, gamle poser mm. alt imens kvinderne sælger fisk og mændene ordner net.
Sikker safari og søde senegalesere
Det er et interessant land at rejse i – naturen er smuk og klimaet skønt. Senegaleserne er imødekommende, varme og venlige. De har masser af humor og ironi. Det oplevede vi især i Bandia safaripark, hvor vores guide venligt spurgte vores datter, om hun ville ud og svømme med krokodillerne. “Nej tak. Jeg har glemt min badedragt”, svarede hun. Til det svarede guiden: ”Det gør ikke noget. Krokodillerne er ligeglade”. Turen i Bandia koster omkring 800 kr. med indgang for hele familien, guide og 4 hjulstrækker. Bandia er en safaripark, hvor dyrene er hegnet inde, men man får stadigvæk oplevelsen af at være på safari, hvor man skal rundt og finde dyrene. Der er ingen rovdyr i parken, og derfor går alle dyr frit omkring. Vi så hvide næsehorn, zebra, diverse hjorte, struds, aber mm. Der er også en sø med masser af krokodiller.
Hvis vi skulle gøre turen om ville vi:
Starte med at være nogle dage i Saint-Louis og køre til Lac Rose, derefter nogle dage i Dakar, så køre til Palmarin og længere ind i Saloume deltaet og slutte af med Bandia, som ligger ca. to timers kørsel fra den nye lufthavn. Den samlede pris for ferie var omkring 30.000 kr. inklusiv flybilletter som kostede omkring 10.000 kr.
Best of vores vinter ferie i Senegal
Strand: Plage des Mamelles, Dakar
Mad: Grillet fisk i Saloume Sine
Venue: Djidjack
Hotel: Cap Saint Louis, Saint-Louise
Oplevelse: Hestevognstur fra Djiffer til Djidjack
Seværdighed: Goree
Is: N’ice Cream, Dakar
Natur: Bandia Safaripark
Bygning: Monument De La Renaissance Africaine, Dakar
Restaurant: Institut Francais Sénégal, Dakar
Naturfænomen: Lac Rose
Øl: La Gazelle.