Colombia – fra nord til syd med musik, arbejde, hiking, snorkling og storby

Udsigten fra Guatapé. Helt fantastisk flot. ca. 2,5 timers kørsel fra Medellin.

Musikken er altid høj nok til en dans i bussen, på gaden, i butikkerne og på restauranterne. Livet er en fest iklædt latinvibes. Det behøver man ikke, som os, være 6 uger i landet for at finde ud af.

Vi nød det smukke historiske centrum i Cartagena, snorklede ved Islas Rosario, hikede ved Salento, var på kaffefarm i Minca, oplevede grafitti i Medellíns Zona 13, så præcolombianske figurer ved San Agustin og arbejdede 10 dage i et botanisk reservat nær Bogotá.

Vi fulgte hovedsageligt Gringoruten fra nord til syd: Santa Marta (Tagana)-Taroyna National Park – Minca – Cartagena – Medellín – Bogotá (Choaci) – Salento(Armenia) – San Agustin – Ipeales.

Solopgang, vandretur og vand

Vi landede i Santa Marta i starten af december, i sol og højsesæson. Det var latinrytmer på højtryk. Ferierende og festende colombianere over det hele.

Udsigt til en af strandene i Taganga. Skøn lille hike over bjerget.

Santa Marta ligger ud til den caribiske kyst, hvor vandet er skønt. Vi havde booket et værelse i byen Taganga en lille halv times bustur fra Santa Marta, og her brugte vi et par varme dage på strandene langs kysten inden vi tog til Tayrona Nationalpark, som ligger et par timers kørsel mod nord.

Nationalparken er kendt for sine dejlige strande og jungle. For at komme ud til den bedste strand, skal man hike 3 timer igennem junglen. En virkelig god og varm tur, og hvilken belønning, når den bliver afsluttet med en tur i havet.

Solopgang i Tayrona National Park. Standen ligger for enden af junglen.

Ved indgangen til parken bookede vi overnatning på campingpladsen lige ned til stranden, og det blev en skøn nat med første parket til havet. Solopgangen var smuk og på hiket frem og tilbage så vi blandet andet aber.

Cartagena – byen der aldrig sover?

Vi landede i Cartagena hen under aften efter 8 timers kørsel i bus fra Santa Marta lidt trætte og klar til en stille middag og en tidlig aften på puden. Men det skal man ikke, når man bor centralt i Getsemani kvarteret i Cartagena. Her er nemlig fest i gaderne i sær ved Plaza de la Trinidad, som vi skulle bo tæt ved. Musik, streetfood, dans og drinks så langt øjet kunne se. Vi mandede os op, spiste streetfood og hang ud og sugede stemningen til os. Sikke en fest.

Morgen i en af de mange hyggelige gader i Cartagena, her med julepynt.

Dagene i Cartagena var varme. De koloniale bygninger i det historiske centrum og Getsemani er utrolig charmerede og står som stor kontrast til de nye bydele i Cartagena, hvor højhusene dominerer – især langs kysten. Vi gik en del rundt og nød murmalerier, som Cartagena også er kendt for.

Aftenstemning i Cartagena. Der er helt utrolig mange og flotte murmalerier i byen.

Det er ikke underligt, at Cartagena tiltrækker mange turister for byen er charmerende og strandene gode. Vi var dog ikke på strandene i Cartagena, da vi havde besluttet os for at bruge tre dage på en af øerne en lille times sejlads fra Cartagena. Øerne -Islas Rosarios- beslår af en lille gruppe øer som ligger i et naturreservat, og derfor var der noget at snorkle efter.

Isla Rosario, tre dage med snorkling, sol og afslapning.

Vi boede med skøn udsigt til havet og hoppede i bølgen blå mange gange på de tre dage. Elliot havde sin snorkling debut, og han er solgt. Under “vores” egen badebro var der mange små fisk i alle farver, og vi var også heldige at se nogle små blæksprutter og en muræne. Vi tog også en snorkling-tur til et flot koralrev i nærheden, og her så vi mange forskellige fisk. Turen sluttede af med snorkling over et af Pablo Escobars nedskudte privatfly, de lå på fem meters vand.

Magiske Minca og kaffetur

Solnedgang i Minca.

Byen Minca er kendt for sine magiske solnedgange. Det forstår vi godt. Det var fuldstændig magisk at opleve solnedgangen bag bjergene. Minca er også kendt for sit kølige klima med nedbør. Det regnede heldigvis ikke mens vi var der, så vi hikede en hel del op og ned af bjergene.

Stor hængekøje ved et af de vandfald, vi besøgte på vores lange og hårde hike Los Pinos i Minca

Minca ligger midt i kaffelandet og en stor del af den kaffe Colombia eksporterer kommer fra området. Vi besøgte flere kaffeplantager, badede i vandfald og vandrede nogle gode ture. Hiket “Los Pinos” var på omkring 15 km. op ad bjerge og langs floder – virkelig smukt og virkelig hårdt. Et sted måtte vi kravle op ad bjergsiden, så vi var glade, da vi nåede toppen og fandt et hostel der solgte cola, sandwich og en tiltrængt kop kaffe. På vejen hjem var vi heldige at blive samlet op af en kaffebil, da vi halvvejs tilbage i Minca.

Vi nød udsigten til bjergene og de mange kolibrier efter næsten 10 km i bjerge og kaffeplantager omkring Minca.

Evigt forår i verdens farligste by og Guatapé

Medellín var i mange år verdens farligste by. Bydelen Zona 13 ligger midt i mellem kysten og cocamarkerne og det narkokartel, der styrede bydelen havde adgang til at sælge og transportere kokain til resten af verden. Det betød, at der i mange år var kamp om bydelen og at mange af indbyggerne arbejdede for narkokartellerne. I halvfemserne gjorde regeringen, militæret og paramilitære grupper mange forsøg på at slå narkokartellerne ned, og i 1993 lykkedes det dem at skyde Pablo Escobar. Det bragte dog ikke fred til bydelen, men endnu flere kampe og mord, da de resterende narkokarteller kæmpede om “retten” til bydelen. Kampene er fortid nu, hvor regeringen har brugt mange penge på at udvikle bydelen. Noget af det første man gjorde var at etablere kabelbaner og rulletrapper op af bjergsiden, så beboerne – jo længere op ad bjerget jo fattigere – kunne komme på arbejde og i skole nede i byen.

Zona 13 er en spændende bydel med murmalerier og breake dance.

Vi besøgte bydelen Zona 13 som en del af en “Free walking tour”, så vi fik alle de interessante historier og baggrund for udvikling af bydelen. Det er sikkert at gå rundt i det farverige og folkerige område som turist, når det er lyst. Når det bliver mørkt, skal man overveje hvor man går.

Medellín er en by, der har været igennem en forvandling, det gælder ikke kun Zona 13, men også andre dele af byen. Vi boede i området El Probado, hvor der var mange restauranter og gå-ud-steder. Vi besøgte også et kæmpe shoppingcenter for at købe julegaver. Vi har aldrig besøgt et center med så god en udsigt til bjergene.

Guatapé ligger omkring 2,5 timers kørsel fra Medellín, og området består af en klippe, der står midt i det hele omgivet af en stor sø. Der er 700 trin til toppen, og udsigten er intet mindre end fantastisk!

Inden vi gik op på toppen, sejlede vi en times tid på den menneskeskabte sø. Sø og dæmning blev etableret som en del af et stort energiprojekt for at skaffe energi til indbyggerne i Medellín og omegn. I den proces flyttede man alle indbyggere i de byer, der blev oversvømmet for at etablere søen. Kirken i den gamle by er markeret med et stort kors midt i søen.

WorkAway i botanisk reservat

Reserva Botanica Choachi er navnet på vores WorkAway i Bolivia. Det var et skønt sted en lille times kørsel uden for hovedstaden Bogotá op ad bjerget. Ejeren, vores (nye) ven Pedro etablerede det botaniske reservat for ca. 15 år siden. Ideen med reservatet er at invitere folk, som har lyst til at lære mere om naturen til at bo et par dage i reservatet. Her er mange steder, hvor man kan fordybe sig i litteratur om planter og insekter, nyde udsigten, slappe af ved floden og meget mere. Vi brugte mange gode timer med Pedro, som er fuld af gode historier og har en fantastisk evne til at hylde dem omkring sig og og nyde livet på godt og ondt. Det var faktisk helt umuligt ikke at være i godt humør i nærheden af ham.

Taget på hovedhuset. Udsigten ud over dalen var rigtig god herfra. Man kom ned igen via en rutsjebane.

Ligesom på vores WorkAway i Argentina blev det forventet, at vi arbejdede ca. 5 timer om dagen, en del af den tid bestod af at lave mad til os selv og gæster i reservatet. Ellers bestod vores arbejde bl.a. i at reparere stole, organisere værksted og køkken og lakere træværk. Vi hjalp også til at med at lave en solovn. Maden var virkelig god – ikke kun fordi vi selv tilberedte den – men også fordi Pedro går op i hvad man spiser, hvilke grønsager, krydderier mm der er gode for hvad. Vi var et sted mellem 4 og 8 volontører ad gangen. De fleste af os boede på et stort værelse (lille sovesal) og delte badeværelse. Det skulle vi lige vænne os til.

En af de mange hyggelige stier på Reserva Botanica Choachi med et budskab om forandring for en selv og kloden.

Vi ankom 23. december og rejste igen 2. januar og sikke fejringer det blev til med mange forskellige mennesker – lokale gæster og internationale volontører som os selv. Vores julemiddag bestod bl.a. fransk kylling i sennup, dansk rødkålssalat, colombiansk urtesalat, fransk brød, pebernødder og vaniljekranse mm. Mikkel, Elliot og jeg lavede juletræ og -pynt, og efter middagen dansede alle (syv colombianere, to franskmænd og os) rundt om juletræet og sang “Nu det jul igen”.

Mikkel hælder lokal boblevin op til nytårsfejringen i Biobaren.

Nytårsdag og aften var også en del anderledes, end vi normalt fejrer den. Udover en masse dejlig mad fra forskellige lande serverede Mikkel og jeg “champagne” og hapsere i Biobaren bag hovedhuset til “Vær velkommen Herrerens År” med KBH´s drengekor. Det var et hit. Senere på aftenen blev der tændt et bål, og vi kunne alle brænde en lille dukke, som skulle symbolisere det vi ikke vil have med os ind i det nye år. Der blev også krammet træer og hoppet ind i nytåret.

Korte besøg i Bogotá

Vi havde egentlig regnet med at bruge flere dage i Bogotá, men det blev kun til et par heldages-besøg. Vi nåede at besøge Guldmuseet, som har en kæmpe samling af guld fra hele området, se det meste af det historiske centrum og ikke mindst “Monserrate”, som er et kloster på toppen af byen.

Bogotá set fra Monserate på toppen af byen. Vi tog en kabelvogn derop og besøgte klosteret.

Vi rejste fra Bogotá med natbus og kørte 11 timer mod Armenia. Natbusser fungerer rigtig godt i Colombia, men de er kolde som bare pokker. Airconen blæser derudaf med 17 grader! Derfor købte vi et par fleecetæpper inden vi hoppede på bussen.

Verdens højeste palmer og afslapning

Der er virkelig smukt og frodigt i dalen ved Salento, hvor de 60 meter høje palmer står.

Verdens højeste palmer står 60 meter høje nær byen Salento en times kørsel fra vores hotel i Armenia. Vi brugte en hel dag i den smukke Cocora-dal med de høje palmer. Vi vandrede op og ned, gennem vandløb og mudder, i skov og over marker. Da vi lidt trætte havde gået de første 8 km. besøgte vi et kolibri reservat og nød en varm kop chokolade, mens fuglene spiste banan. Hiket var på lidt under 15 km., og Elliot syntes det var sjovt at springe fra sten til sten i vandløbene for krydse dem.

Vi havde tre overnatninger i Armenia, vi havde brug for tid til at researche på vores videre rejse og købe billetter til Galapagos. Det gav os god tid til at sidde på torvet og tale med folk. Colombianere er meget åbne og nysgerrige mennesker, der gerne kommer over og snakker. Armenia er ikke en del af Gringo-ruten, og vi oplevede byen som mere autentisk.

Den røde ørken og spøgelserne

Den grå ørken eller spøgelsesørkenen har fået sit navn efter klippeformationerne.

Efter nogle dage i den frodige del af det centrale Colombia tog vi bussen 9 timer længere sydpå til byen Villaviajar, som er byen der giver adgang til to forskellige ørkner: Den røde og den grå. Vi tog en dagstur derud, den forgik med minibus, tuctuc og på motorcykel.

Det var varmt at gå rundt under direkte sol i ørkenen, og derfor gjorde vi stop ved ørkenpoolen, som ligger med en skøn udsigt.

Ørkenpool er et godt koncept, synes vi.

Vi fortsatte til den røde ørken, som også virkelig var smuk at gå rundt i. Klipperne er meget porøse, så de er ikke til at klatre på. Det var også varmt her, men heldigvis er der altid issælger at finde med frysebokse. Jeg fik en dejlig, sur mangois, den spiser de lokale med salt, det sprang jeg dog over. Mikkel og Elliot spiste mangois.

Den røde ørken ” Taracora” i Villaviajar.

Præcolombianske stenfigurer i San Agustin

Vores sidste stop i Colombia – udover grænsebyen Ipeales – var San Agustin. Det er lidt en omvej at tage dertil, når man som os, var på vej til Ecuador, men vi ville gerne se de mange præcolombianske stenfigurer, der er fundet nær byen. Det kostede mange timer i bus, især fordi en af de to hovedveje der forbinder området med nogle større byer, styrtede sammen mens vi var. Vi skulle derfor, som alle andre igennem samme bjergpas for at komme sydpå.

Der er næsten 500 figurer i San Agustin arkæologiske park

Vi brugte en dag i San Agustin arkæologiske park. Den var virkelig fin og havde et godt udsigtspunkt. De mange figurer stammer fra ca. 1000 år før kristi, og de er blevet gravet ud siden 1930’erne, hvor man opdagede de første. Elliot var ikke imponeret, han ville hellere tilbage til vores hotel på bjergsiden og spille fodbold.

Mad og priser i Colombia

Frugt, frugt og frugt….. Vi har drukket en helt ufattelig mængde frugtjuicer i Colombia, flest mango og maracuja, en frugt der smager lidt a la passionsfrugt. Vi har også spist meget frugt, selv købt og ordnet, købt udskåret i små boder ved vejen og alle andre steder. Vi har spist mange supper, for man får næsten altid en (gratis) suppe til forret, når man køber en hovedret på en restaurant. Vi har også fået bedre kaffe i Colombia end i Argentina. Maden var god og for det meste tung af bønner og ris. Det bedste streetfood er uden tvivl arepas, som colombianerne spiser dagen lang. Vi fik den bedste i Medellín: majspitabrød fyldt med flæskesvær, kylling, svampe, tomat, madbanan og ost. Et festmåltid til 12 kr.

Grillet ørred med lime og ananas salsa på madbananbrød, der er lemonade til. Under 100 kr. for os alle.

Colombia er generelt billig at rejse i. En overnatning var på omkring 400 kr., og det ville have været billigere på alle andre tider på året, men december og januar er højsæson. Transport – natbusser koster omkring 200 kr. pr. mand for 11 timers transport. Mad og drikke var billigt, ca. 5 kr. for en dejlig kop kaffe med mælk og 7 kr. for en juice.

Valle Grande, Argentina

Argentina – to måneder med gårdliv, floder, kløfter, bjerge og Buenos Aires

Valle Grande, ca. tre timers kørsel fra Mendoza i bil. Fantastisk!

Naturen er fantastisk – de store vider, de smukke dale og kløfter. Verdens næsthøjeste bjerg, flotte byer og en gæstfri og imødekommende befolkning. Vi er rejst med bus, når vi har flyttet os fra by til by. Lejet bil, når vi har været ved bjerge, kløfter og floder og gået og vandret ad stier og gader. I Mendoza blev tre til fire, da Evalina på 20 år stødte til os tre (far Mikkel, mor Rikke og Elliot på 7 år) efter 10 måneders backpacking i Latinamerika. Vi har brugt lang tid på praktiske gøremål – booke overnatning, finde busbilletter og ikke mindst – hæve penge via Western Union. Kontanter og dollarkurser er et afsnit for sig (se længere nede). Vi var i landet næsten to måneder.

Det historiske centrum i Buenos Aires, Argentina
Det historiske centrum i Buenos Aires

Der er et par ting, der er gode at vide om argentinerne, når besøger deres dejlige land: Der er siesta fra kl. ca. 14-17 (alt er lukket), søndag er lukkedag, de spiser fire måltider morgenmad (kaffe og små kager (medalunas)), frokost, snack omkring kl 18, (her bruger de morgenmadskortet igen) og middag efter kl. 20, de drikker en slags bitter te “mate” – hele tiden og de elsker deres flag, som kan ses overalt hele tiden.

Penge er kun papir

Jeg havde læst mig til, at inflationen i Argentina var ekstrem (93%), og det derfor var en god ide at medbringe dollars og veksle dem i landet. Det viste sig, ikke bare at være en god ide, men en meget god ide. Der er to dollarkurser i landet – den blå og den sorte. Den sorte kurs du får i banken, hvis du veksler dollars og når du bruger dit hævekort i banken og alle andre steder. Den er skidt. Den blå kurs “blue dollar” er er en semi officiel kurs, som du får, når du veksler dollar i vekslebureau, hos en gadeveksler, eller når du sender penge til dig selv via Western Union. Vi prøvende alle tre muligheder. Kursen er god, faktisk fik vi dobbelt så mange Pesos i hånden ved at bruge bluedollar, fremfor den sorte. Alle gør derfor det, og man er nærmest til grin, når man hiver kortet frem for at betale for bussen med det. Hvis man betaler med kontanter i butikker får man ofte også lidt rabat.

Vekslekurser og penge i Argentina, en guide
Blue dollar kurs giver gode penge, faktisk dobbelt så mange som den officielle. Brug kontanter.

Vi havde ikke så mange dollar med på rejsen, og derfor besluttede vi os for at bruge Western Union (WU). Det fungerer på den måde, at man downloader deres app og går så ind og overfører den mængde kroner, man ønsker fra sin danske bank. Allerede kort tid efter, kan man gå ned i en fysisk WU og hente sine Pesos. WU bruger blue dollor, så der skal gøres plads i pungen, når der hentes Pesos. Ulempen ved WU er, at man skal finde en fysisk butik med kontanter nok til, at de kan udbetale pengene til en. Her gik vi forgæves et par gange, men det lykkedes altid til sidst. WU tager et gebyr fra 15 kr. for sin ulejlighed.

Buenos Aires, cafeliv og mange interessante bydele

Casa Rosario i Det historiske centrum i baggrunden, hvor præsidenten arbejder i Buenos aires.
Casa Rosario i Det historiske centrum i baggrunden, hvor præsidenten arbejder

Vi brugte næsten to uger i Buenos Aires, det meste af tiden gik med at tulle rundt i de mange forskellige kvarterer, drikke kaffe og opleve livet. Det er en by fuld af liv med mennesker ude på alle tider af døgnet. Aldrig har vi været i en by med så mange cafeer og hyggelige gader. Vi var her under VM2022, hvilket afspejlede sig på de mange caféer og i mængden af argentinske nationaltrøjer.

Byen består af flere bydele, som har hver deres centrum. Der er det gamle centrum med katedralen, Casa Rosada (præsidentens arbejdsbolig), og den berømte gade 9. Julio, som også er verdens bredeste med 16 spor. Og så er der alle de andre centrale områder fx Palermo med Plaza Italia, hvor bl.a. museet La Rural samt den botaniske have ligger, kvarteret Recoleta med den berømte kirkegård og La Boca med fodboldstadium og farverige huse.

La Boca, meget farverigt kvarter med fodboldstadium, tango i gaderne og mange turister.
La Boca, meget farverigt kvarter med fodboldstadium, tango i gaderne og mange turister.

Vi boede i midten af det hele i Almagro i et stille, jødisk kvarter. Der skete ikke meget omkring vores Airbnb, men den lå godt i forhold til transport, og vi fik oplevelsen af at være en del af en helt almindeligt hverdag. Det var vigtigt for os, da vi havde rejst en del rundt inden da og gerne ville slappe lidt af og tage det hele ind.

Når det er forår (oktober, november) i Buenos Aires er flere gader lilla, fordi deres nationaltræer står i fuld flor. Det giver farve, skygge og hygge til gaderne, men selv på andre årstider er byen grøn, ikke bare på grund af de store parker, men der er mange store træer langs gader og stræder.

Puerto Mureno ligner lidt Nordhavn. Her er mange cafeer, luft og igen de flotte træer i blomst.
Puerto Mureno ligner lidt Nordhavn. Her er mange cafeer, luft og igen de flotte træer i blomst

Der er så mange bygninger, pladser og steder at opleve i Buenos Aires. Vi tog på en totimers freewalking tour i det historiske centrum. Vi bevægede os i alt under en km på to timer, fordi mængden af interessante bygninger og historier er overvældende. Der er walkingtours mange steder i byen hverdag, det er bare at vælge ud hvilke(n), man har mest lyst til at opleve. Vi nøjedes med en, da Elliot ikke kan engelsk, og derfor synes det er kedeligt at deltage i.

Gårdliv som frivillig

Livet som frivillig på en lille gård var roligt og gav os mod på tanden til at tage et eller to ophold til i Latinamerika.
Livet som frivillig på en lille gård var roligt og gav os mod på tanden til at tage et eller to ophold til i Latinamerika

Buenos Aires var sidste stop på vores Argentina rejse. Vi lagde ud i det Nordlige Argentina på en lille gård i flodregionen Chaco, hvor vi lavede frivilligt arbejde via WorkAway. WorkAway er en platform, hvor værter, der har arbejde de gerne vil have udført, kan lægge informationer op omkring dem selv og deres opgaver. Som bruger af platformen (frivillig) kan jeg så kontakte de værter, jeg synes er interessante. For det meste er det sådan, at den frivillige arbejder 5 timer om dagen, 5 dage om ugen og får tilgengæld kost og logi.

Jeg kiggede efter steder i det nordlige Argentina, hvor man kunne medbringe børn, træne sit spanske, hvor værten havde børn, og hvor logiet ikke var et telt. Vores gård i Puerto Tirol opfyldte alle disse krav, eller i hvert fald næsten.

Vores hjem på gården efter omfattende rengøring og maling. Virkelig omfattende.

I to uger arbejdede vi på gården med at fodre høns, kalkuner, ænder og gæs, lukke får ud og ind af folden, reparere hønsegård, male skilte og sætte den hytte vi boede i i stand. Det inkluderede bl.a. at male vægge og vende et vindue (en større opgave). Vi havde også tid til mindre kunstneriske projekter såsom at lave en lampeskærm, mosaik vindueskram mm. Det var hyggeligt at opleve en vis samhørighed med dyrene og få en rutine på gården. Det var Elliot rigtig glad for, han brugte mange timer på at nusse katte og hunde og gå til hånde med høns og får.

På en af vores fridage to vil byen Corrientes, en lille time i bus og badede ved (flod)stranden ved i Rio Parana.
På en af vores fridage to vil byen Corrientes, en lille time i bus og badede ved (flod)stranden ved i Rio Parana

Vi skulle vænne os til, at standarden på logiet, en lille hytte, var langt under hvad vi havde forventet og at være afhængig af, at vores mad blev købt og lavet til os. Det gik nu fint efter et par dage. Vi var meget alene på gården, da ejeren Veronica brugte meget tid på at hente og bringe sine børn i skole i byen, hvor de også have en lejlighed, og derfor kun var på gården tre dage/nætter om ugen. Der var ingen andre ansatte, og derfor var det svært at praktisere spansk, hvilket ærgrede os en del.

Opholdet gav os et godt indblik i hvordan livet i en familie i leves i en af de fattigste områder i landet. Det var interessant og jeg vil klart anbefale en arbejdsoplevelse via WorkAway på en længere rejse.

Smukke Salta og spændende Mumier

Salta er et besøg værd - en fin by og et godt udgangspunkt til at besøge det nordligste Argentina på vej med Boliva.
Salta er et besøg værd – en fin by og et godt udgangspunkt til at besøge det nordligste Argentina på vej med Boliva

Når vi fortalte argentinere, vi mødte på vores vej, at vi skulle til Salta, svarede de altid “Åh, den smukke by”. Vi må give dem ret. Den var virkelig fin. Vi tog en rundvisning en de første dage, og guiden kunne blandt andet fortælle, at alle byer omkring den centrale plads i landet er bygget op på samme måde. De rigeste bor nord for pladsen, hvor regering eller lokalt styre har de officielle bygninger, alle andre end de rigeste (dvs dem der ikke er spaniere) bor syd for pladsen, hvor byens fængslet er placeret ud til pladsen. På de to andre sider ligger kirke mm.

Vi nød virkelig maden i byen – især empanadas – som byen er særlig kendt for, at gå på cafe, få vasket tøj og være os selv efter to uger på gården. Mest af alt nød vi at vi ikke blev bidt af myg, fluer og andet.

Udover smukke bygninger og byliv oplevede vi Museo de Alta Montana, her er tre mumier, som blev fundet frosset på toppen af et bjerg i 50’erne udstillet. Mumierne har ligget der i mere end 500 år, men de er utrolig velbevarede. De var inkaer, børn af velstående familier, der blev udvalgt til at blive ofret til guder. Inkaerne mente ikke, at børnene ville dø, når de blev ofret, men vandre videre til en anden verden, hvor de skulle være med til at sørge for velstand til inkaerne. Det er en virkelig spændende udstilling. Der er mange efterladenskaber fra inkaerne i det Nordlige Argentina, som også var en del af deres rige for mere end 500 år siden fx i Uspallata nær grænsen til Chile, hvor man kan se Puenta del Inka.

Hiking i bjerge med syv farver og djævlens kløft

Det er smukt at opleve Cerro de los Siete Colores, Purmamarca.  To timers kørsel fra Salta.
Det er smukt at opleve Cerro de los Siete Colores, Purmamarca. To timers kørsel fra Salta.

Vi lejede bil i to omgange i Argentina. Første gang var i Salta, hvor vi kørte mod nord i retning af de den bolivianske grænse for at opleve fantastiske bjerglandskaber.

Første stop var den lille by Purmamarca, hvor vi oplevede Cerro de Los Siete Colores – bjerge med syv farver, et næsten ørkenlignende område med store kaktus. Her kan man gå en 45 minutters tur rundt i området og komme op til nogle udkigspunkter. Virkelig fint. Derefter kørte vi til Tilcara og gik vandreturen til kløften”Garganta del Diablo”. Det var en lidt hård tur, selvom vi kørte op til hvor vandreturen startede i udkantet af byen. Det tog ca. to timer at komme til vandfaldet i “Garganta del Diablo”, som er endemålet for turen.

Mødet med søstrene “Quebrada de las Senoritas”

Turen op til selve vandreturen starter. Det er i en nationalpark, og der var et lille kontor og toilet ved indgangen, hvor man skulle købe billet og turguide til en del af turen.
Turen op til selve vandreturen starter. Det er i en nationalpark, og der var et lille kontor og toilet ved indgangen, hvor man skulle købe billet og turguide til en del af turen.

Efter en god nats søvn i Tilcara kørte vi en halv time nord på til byen Uquia for at gå turen “Quebrada de las Senoritas”. Sikke en tur, sikke en natur! Noget af turen kunne vi selv gå, og noget af turen skulle vi have en guide med.

Der er tretten sving på  den tur vi selv kunne gå. Klipperne "drejer", og der er en labyrint mellem dem, svingene ender i en lille hule.
Der er tretten sving på den tur vi selv kunne gå. Klipperne “drejer”, og der er en labyrint mellem dem, svingene ender i en lille hule.

Den anden del af turen er mere en klatretur, hvor vi kom op på klipperne og så udover landskabet, som er meget varieret, pga undergrunden har bjergene igen forskellige farver og strukturer.

Fra den anden del af vandreturen Mødet med søstrene “Quebrada de las Senoritas”, fantastisk landskab. En varm, men let tur.

Mendoza og vinlandet

Jeg kan ikke skrive Mendoza uden at skrive Malbec, den berømte drue, som de bedste vine fra Argentina er brygget på. En stor del af turismen i byen og især i oplandet består i at besøge vingårde. Der er mange gårde at vælge imellem. Vi besluttede os for at tage en tram (skinnebus) ud til forstaden Maipu (25 min.) og købe os en “Wine and Ride” tour til tre vingårde mm. Super koncept. Vi cyklede omkring 15 km. i alt (jeg med Elliot i børnesæde), det var ikke hårdt, dog lidt varmt. Et par steder var der vinsmagning og et sted fik vi en rundvisning i deres produktionsbygninger.

Mendoza er en flot by med store parker, et godt strøg med cafeer og vinbarer og skyggefulde gader.

Vi blev genforenet med Evalina efter hendes 10 måneders solorejse i Latinamerika, her er vi på Plaza Espana, Mendoza.
Vi blev genforenet med Evalina efter hendes 10 måneders solorejse i Latinamerika, her er vi på Plaza Espana, Mendoza.

Smuk, smukkere, Valle Grande

Efter fem gode dage i Mendoza lejede vi igen bil. Vi kørte ca tre timer mod syd til byen kløften Valle Grande. Vejene er gode, og det er nemt at finde frem, for der er kun få veje at vælge imellem. Turen derned var flot – landskabet med de store vider og vinmarker. Langs floden er der gode muligheder for at finde et sted at bo. Vi lejede en hytte tæt på floden og overnattede, mens vi nød området. Vi betalte ca. 500 kr. for to overnatninger på et dejligt sted.

Valle Grande er virkelig et besøg værd. Der er mange vandreture i området, man kan også bare sidde og nyde landskabet.
Valle Grande er virkelig et besøg værd. Der er mange vandreture i området, man kan også bare sidde og nyde landskabet.

Man kan godt komme rundt i området med bus, men det vil være besværligt at opleve det ordenligt. Der er mange muligheder for at rafte og rappelle. Vi valgte det sidste. Priserne er i bund, og flere steder blev vi tilbudt rafting til 250 kr. per. mand, man skal ikke booke i forvejen, men køber turen på stedet.

Verdens næst højeste bjerg og Inka ruten

Landskab omkring Uspallata
Landskab omkring Uspallata

Efter et par gode dage ved Valle Grande kørte vi mod nord, passerede Mendoza og fortsatte en times tid til vi nåede byen Uspallata. Fra byen kan man tage flere kortere tur ud for at se spor efter Inkaerne. Vi var ved “Cerro Tunduqueral” (7 km fra byen), her fik vi en guidet tul (på spansk) og så bl.a. tegninger på klipper, der dengang fungerede som en form for vejskilte. Jeg fik desværre ingen billeder af tegningerne, men landskabet i sig selv var flot.

Cerro Tunduqueral ligger 7 km. fra Uspallata og er en god udflugt. Området var en del af Inkaruten, og der er flere spor efter Inkaerne i parken.

Uspallata er sidste stop for mange der skal krydse grænsen til Chile, som ligger ca. 1,5 times kørsel fra byen, der er derfor en del hoteller i byen, og det var derfor intet problem at finde overnatning. Grænsen til Chile ligger i et pas i Andelsbjergene, og her finder man også verdens anden højeste bjerg “Aconcagua”.

Parque Proveincial Aconcagua er et besøg værd. Vejen fra Uspallata er god og turen er virkelig smuk!
Parque Proveincial Aconcagua er et besøg værd. Vejen fra Uspallata er god og turen er virkelig smuk!

Vi vandrede ikke op til toppen af det 6960 meter høje bjerg – Aconcagua, men nød det fra ca. 1500 meters højde, hvor vi gik turen “Circuito Laguna de Horcones”, en omkring 1,5 times gåtur. Det var iført hue, handsker og jakke, temperaturen var nede på omkring 3 grader, og det blæste helt vildt. Udsigten til Aconcagua var smuk, og turen perfekt til os. Vi så flere condorer undervejs. De er store!

Parque Proveincial Aconcagua er et besøg værd. Vejen fra Uspallata er god og turen er virkelig smuk!

Vi havde bestilt indgang til Parque Proveincial Aconcagua og betalt via WU. Det fungerede fint. På vej til parken så vi også “Puente Del Inka”, en bro, der er en af de vigtigste efterladenskaber på Inkaruten.

Gourmet i Cordoba

Cordoba ligger midt i landet på vej til Buenos Aires, og er en af landets smukkeste byer. Der er smækfyldt med kolonibygninger, museer og kirker. Det skal opleves. Der er også mange universiteter og derfor mange unge mennesker og gå-ud-steder. Vi boede lige midt i byen, i en Airbnb med balkon, så vi kunne følge med i det hele.

Det historiske centrum i Cordoba by night. Der mange cafeer og gå-i-byen-steder i det trendy område "Barrio Güemes"
Det historiske centrum i Cordoba by night. Der mange cafeer og gå-i-byen-steder i det trendy område “Barrio Güemes

Det vi bedst husker ved byen er vores besøg på restauranten: “El Papagayo”. Her fik vi deres tastingmenu – 10 små retter. To eksempler: Deres signaturret: En æggeskal, hvor indholdet var taget ud og erstattet med crumble i bunden af skallen, en flydende æggeblomme, noget cremet skum, honning og karse. Det var virkelig lækker og smukt!. Det andet eksempel er kold karry med rå rejer i creme. Mums. Prisen for de to timer i smagshimlen med vin und alles var ca. 2000 kr.

"El Papagayo".
Kold karry med rå rejer i creme. Det smagte fuldstændig fantastisk. Den mest fuldendte ret.

Mad, overnatninger og transport

Argentinerne elsker at gå ud, og derfor er udbuddet af restauranter, barer og cafeer overvældende. Alle går ud – døgnet rundt. Det er helt normalt at spise på restaurant kl. 22 med sine børn. De er vilde med alt i frituren og Milanesas, som er paneret, tyndt stykke kød (okse, kylling eller svin), man kan fx spise Milanese Napolitan, så kommer den med ost (meget ost!) og tomatsovs på. I weekenderne spiser de asado gerne i familiens skød. Her bliver grillet store mængder af kød. Grillet kød finder man på restauranter der serverer “parrilla”. Vi spiste parrillas nogle gange, prisen var ca. 200 kr. for kød og tilbehør og drikkevarer til tre personer.

Vi spiste hos vores nye argentinske venner Virginia og Jonathan to gange, de bor i Buenos Aires og har en lille have med stor grill.

Is er stort i Argentina. De er meget stolte af deres is, som minder om italiensk is. Vi var vilde med dem – både dem i den dyre ende fx Rapanui ca. 18 kr. for en stor is eller det billige alternativ Grido til 5 kr for samme mængde is. Det var rigtig svært ikke at spise mange is.

Det er billigt at gå ud. Vi betalte ca. 15 kr. for en liter øl, ca. det samme for en kaffe eller et glas vin.

Overnatninger var overraskende billige i Argentina. I de store byer boede vi i lejligheder, meget centralt for ca. 250 kr. til 350 kr. i døgnet.

Det er nemt at leje bil og køre selv i Argentina, når man har internationalt kørekort.
Det er nemt at leje bil og køre selv i Argentina, når man har internationalt kørekort.

Billeje var ikke dyrt, her betalte vi ca. 500 kr. i døgnet med frie kilometer for en rummelig bil. Det er dog vanvittigt dyrt at aflevere bilerne i en anden by, end der hvor de er blevet lejet, og det gjorde vi derfor ikke. Transporten mellem byerne foregik med busser. Det er luksusbusser, hvor man kan ligge sæderne helt ned (cama) eller næsten helt ned (semicama), der er mange udbydere og altid plads. Vi betalte ca. 600 kr. for natbus for fire personer (10 timer) mellem Mendoza og Cordoba. Til de korte ture brugt vi Uber. Det er billigt og effektivt.

Brasilien – Rio De Janeiro og vandfaldene Iguacu

Brasilien, nærmere bestemt Rio De Janeiro var første stop på vores otte måneder lange orlov i Sydamerika, New Zealand og Fransk Polynesien. Vi brugte seks dage i Rio og så tre dage ved verdens største sammenhængende vandfald Iguacu. Vandfaldene en et af verden syv naturlige vidundere. Det forstår vi godt. Vi er: min mand Mikkel, vores søn Elliot på 7 år og jeg, Rikke.

Udsigt fra Sukkertoppen til Rio. Copacabana ligger længst til venstre i billedet.
Udsigt fra Sukkertoppen til Rio. Copacabana ligger længst til venstre i billedet.

Rio – fantastiske strande og dejlig stemning

Storbyer ved vandet kan noget. Man har det hele – strand, luft, kultur og liv. Vi oplevede en hel del på de seks dage vi var i byen. Vi boede i området Flamengo fem minutters gåtur fra stranden og i en hyggelig bydel med mange restauranter og lokalt liv. Vi brugte en hel del tid på stranden ikke mindst fordi der var fodboldmål. Det var overskyet noget af tiden, men vi fik dog alligevel sol på kroppen og leget i bølgerne.

Tid til bold på Flamengo stranden.
Tid til bold på Flamengo stranden.

Copacabana – fint sand og laid back stemning

Der var ca- 5 km. til Copacabana og den ene dag gik vi ruta Rio de Pe, som er en angivet rute gennem byen. Turen derud var en fin tur primært langs vandet, hvor der er park det meste af turen. På Copacabana bliver der solgt Caipirinhas og alt muligt andet på sandet og på den berømte promenade. Der er god stemning med live laid-back musik fra alle barer og spisesteder langs stranden. Man kan ikke andet end at nyde livet her.

Den berømte promenade langs vandet ved Copacabana.
Den berømte promenade langs vandet ved Copacabana.

Rigt kulturliv i Centro med museer og bibliotek

Museum of Tomorrow var en stor oplevelse – en ting er den helt utrolige bygning der ligner noget fra fremtiden – et mix mellem et skelet fra et ukendt dyr og et rumskib. Flot er den bygning og begge udstillinger var rigtig gode. Den permanente handler om os og vores omverden set og forklaret gennem naturvidenskaben. Der bliver talt til alle sanser og især brugt meget video og fortællinger. Den anden udstilling var en særudstilling, som viste sort-hvid fotos fra forskellige indianerstammer. Museet er helt klart et besøg værd. Det koster omkring 80 kr. for voksne at komme ind. Elliot var godt underholdt meget af tiden på trods af, at udstillingen primært er på portugisisk og en del engelsk.

Udsigten fra toppen af Museum of Tomorrow og ud over vandet. Det er en del af bygningen der ses i toppen af billedet.
Udsigten fra toppen af Museum of Tomorrow og ud over vandet. Det er en del af bygningen der ses i toppen af billedet.

Centro er er hyggeligt område med mange gamle flotte bygninger. Vi så bl.a. hovedbiblioteket, et smukt konditori, national teateret, parlamentsbygningen og kulturcentrum. Gaderne i den gamle del af centrum er smalle og der er butikker af alle slags. Området omkring det museet for moderne kunst kan også anbefales, parken fører lige ned til Gloria Havn. Vi spiste – ligesom mange gange før – på et buffet sted. Konceptet er ens alle steder, tag hvad du vil og betal ca. 7 kr. per. 100 gram. Når man har betalt, kan man tage en lillebitte kop kaffe med i et plastik shot glas.

Det portugisiske bibliotek i Centro.
Det portugisiske bibliotek i Centro.

Cristo i skyen og besøg på sukkerbjerget

En af hovedattaktionerne i Rio er selvfølgelig Cristo Redentor, og ham skulle vi selvfølgelig også se. Der er flere måder at komme til ham på :-))). Vi valgte en billig og let løsning: Uber. Vi kørte simpelthen hele vejen op til indgangen, fra hotellet kostede det ca. 60 kroner. Det er virkelig let at bruge Uber og helt vildt nemt (man skal bare have netadgang). Ved indgangen koster det ca. 70 kr. per voksen at komme helt op i skyen til ham. Det foregår med busser og er sat fuldstændig i system, så man har en plads i bussen osv. Man kan også tage et tog hele vejen fra busstationen ved bunden af bjerget eller vandre tre timer af en lille sti op ad bjerget. Det skulle være en smuk tur gennem regnskov, men det valgte vi fra, da vejret ikke var i top. På toppen var Cristo ikke så tydelig, han var gemt delvis i en sky, og det betød selvfølgelig, at der ingen udsigt over byen var. Pyt med det, for der var aber og fin stemning.

Cristo kan ses fra det meste af byen, når han ikke er gemt i en sky.
Cristo kan ses fra det meste af byen, når han ikke er gemt i en sky.

Pao de Acucar eller Sukkerbjerget er 396 m. højt og kan ses fra det meste af byen. Der er to bjerge, og det første kan man gå/vandre op ad det tager ca. en halv time og er gennem frodig skov. Stien er nem at følge og vi så både aber og fugle undervejs. På toppen af det kan man købe billetter til kabelbanen der tager en til det andet bjerg. Det er en smuk tur, og udsigten fra begge toppe er helt utrolig. Prisen for kabelbanen er omkring 200 kr. per mand. Der er cafeer og mange områder at sidde og slappe af over der hele.

Stranden for foden af sukkertoppen.
Stranden for foden af sukkertoppen. Her fik vi streetfood – grillspyd med grønt, og noget der lignede savsmuld (det smagte godt!) og drak frisk kokosnød.

Fodboldmuseum og alt det andet man skal opleve

Maracana er navnet på det lokale stadium. Her spiller holdet Flamengo, så det skulle vi selvfølgelig opleve. På Maracanas hjemmeside have de lovet en oplevelse for livet, når man besøgte deres museum, så vi tog metroen de 8 stop derud og så Peles trøje, mange andre trøjer, fodaftryk af kendte spillere, omklædningsrum og mere. Tja, man skal være noget mere interesseret i fodbold for at få pulsen op end jeg for at synes det er en oplevelse der går over i historien.

Vi så selvfølgelig også Escadaria Selaron, som kunsteren Jorge Selaron påbegyndte i 1990erne, og det er et imponerende at se fliser fra hele verden samlet op af den lange trappe. Katedralen i Rio var også interessant, og et besøg værd.

Katedralen i Rio De Janerio, ligger nær trapperne Escadaria Selaron

Rio De Janerio er en interessant by og der er meget vi ikke har oplevet bl.a. et helt utroligt natteliv siges der. Vi var primært ude om dagen og følte os trygge. Det var nemt at tage metro, taxa og Uber. Der er god skiltning og mange cykler, man kan leje og komme rundt enten på cykel eller på gåben. Der er mange restauranter, dog flest der serverer grillet kød i lange baner. Priserne er rimelige, vi gav omkring 15 kr. for en Caipirinha og 80 kr. for et godt måltid mad med grillet kød med tilbehør.

Iguacu og Iguazu

Iguacu, verdens største sammenhængende vandfald set fra den brasilianske side.
Iguacu, verdens største sammenhængende vandfald set fra den brasilianske side.

Iguacu eller Iguazu – alt efter om man er brasilianer eller argentiner – er helt utrolige at opleve. Vi brugte to dage på de 260 vandfald. En dag på den brasilianske side, hvor vi også boede og en dag på den argentinske side. Det er low season, og derfor var der ikke så mange gæster på den brasilianske side, da vi besøgte den. Dejligt for det betød, at vi kunne gå rundt i vores eget tempo og tage billeder og bare opleve. Det var vildt at opleve de kræfter! Vi havde regnslag og skiftetøj med. Det var nødvendigt, for at gå ud på broerne var ligesom at stå i en regnbyge i blæst. Vi kan også prale med, at vi har badet i Iguacu, for vi købte os til en tur i båd helt tæt på faldene (500 kr. per voksen). Det var vådt, men så vildt at sidde så nær!

Iguazu, set fra den argentinske side. Har du kun en dag til vandfaldene så vælg den brasilianske side.
Iguazu, set fra den argentinske side. Har du kun en dag til vandfaldene så vælg den brasilianske side.

Dagen efter vores besøg på den brasilianske side besøgte vi den argentiske side. Det var lidt mere omstændigt, da vi skulle igennem grænsekontrol og veksle penge inden vi kunne komme ind i parken. Begge dele gik stærkt og på under en time stod vi i kø for at købe billetter, var kommet ind i parken til vandfaldene. Det der med at stå i kø var noget vi kom til at gentage resten af dagen, men vi var forberedt, for vi havde hørt, at det var en helligdag, så mange familier ville komme i parken. Ja tak. Godt man ikke har noget imod at gå i gåsegang!

Gåsegang eller ej. Det var smukt fra den argentinske side, jeg ville ikke have været foruden på trods af lukkede stier, ufattelig mange mennesker og køer.

På den brasilianske side var besøgene ved vandfaldene sat i system med billetter, gode guider der hjalp og opdaterede kort. Her kan man gå hele turen med konstant udsigt til vandfaldene på ca. halvanden time. Lidt anderledes var det på den argentinske side, hvor mange af stierne går ind i landskabet, hvor man ikke ser vandfaldene, men mere omgivelserne. Først når man kommer til enden af den blå sti og djævlens hals, ser man vandfaldene. Det er så også værd at vente på. På den argentinske side var flere stierne lukkede og hjælpen knap så god.

Sø, Alperne, Slovenien

Sommer i Slovenien – outdoor oplevelser for hele familien

Outdoor oplevelser i Slovenien, for forden af Alperne. Den lokale sø. Læs om vandreturen til Sv. Jakoba her på sitet.
Vandreturen til Sv. Jakoba, startede ved søen ved siden af vores bolig.

Klemt inde mellem Østrig, Kroatien, Italien og Ungarn ligger Slovenien. Et lille land med en fantastisk natur – bjerge, søer, skov og kyst, og fra hovedstaden Ljubljana kan man komme til alle dele af landet på to timer i bil. Vi kom godt rundt på de 9 dage vi havde i landet. Vi boede først nogle dage ved Venedigbugten i syd og derefter i Alperne i den nordlige del af landet. Vi vandrede i bjergene, badede ved kysten og i Bled-søen, raftede på Sava floden og shoppede i hovedstaden. Turen frem og tilbage foregik i bil, på forsædet var Mikkel og Rikke, på bagsædet Dicte 14 år og Elliot 5 år.

Piran – en smuk og rolig bade- og fiskerby

Outdoor oplevelser i Slovenien er også at bade ved havnen i Piran. Hele familen kan hoppe i vandet.
Piran havn, med vores hotel i baggrunden

Vi lagde ud ved kysten, først ved den lille by Piran tæt på den kroatiske grænse på toppen af halvøen Istrien, og derefter kørte vi til Koper tættere på den italienske grænse. Piran er virkelig fin. Det er en gammel fiskerby, der er blevet til en turistby. Her bliver stadigvæk landet fisk, men der er vist ingen tvivl om, at det er turisterne, der få hjulene til at køre rundt. Byen ligger på en pynt med en sti/promenade hele vejen rundt, og det giver virkelig gode muligheder for at hoppe i vandet. I Piran bader man direkte fra promenaden eller betonplatforme, hvorfra man også nemt kan hente en drink i en af cafeerne eller på hotellerne og nyde den, mens man beundrer udsigten og derefter tager kølig dukkert.

Bilerne ud af byen og plads til folk

Outdoor oplevelser i Slovenien er også at hoppe i havet ved Piran.
Badning i Piran foregår primært fra betonbadebroer, der er dog også små stenstrande.

Vi havde booket en hotellejlighed lige ned til havnen, hvilket er midt i den lille by. Det var skønt, men man behøver måske ikke bo så centralt. Gaderene i Piran er så smalle, at der ikke kan køre biler. Der er få, meget dyre parkeringspladser i selve byen, og i stedet for at parkere bilen i Piran, sætter man den i et parkeringshus lige uden for byen. Det fungerer på den måde, at man trækker en parkeringsbillet, når man kører ind i byen, og så kører med så tæt på sit hotel som muligt og tømmer bilen for kufferter osv., for derefter at køre tilbage ud af byen og sætte bilen i parkeringshuset. Det koster nogle Euro, men de fleste hoteller betaler for det. Når bilen er sikkert parkeret, kan man enten gå de ca. 20 min. tilbage eller tage den gratis shuttlebus, der kører i pendulfart mellem centrum og parkeringshus.

Piran, set fra borgen
Piran, set fra borgen

Der er mange restauranter og cafeer i byen langs vandet og inde på de små pladser. Der er en rigtig god stemning i byen, særlig om morgen, hvor fiskerne lander deres fangst og byen vågner. Der ligger en fin borg og borgmur i udkanten af byen, som er værd at gå op til. Det tager ikke mere end 20 minutters tid fra havnen, og udsigten er fantastisk. På vejen kan man også se den gamle kirke og kirketårnet. Vi brugte et døgn i byen, men kunne godt være blevet længere, hvis det ikke var fordi, vi havde booket en lejlighed i Koper, længere nede af den 45 km. lange – eller skal vi sige – korte kyst, tæt ved Trieste og den italienske grænse.

Koper – hav og strand

Outdoor oplevelse i Slovenien fra balkonen i Koper for hele familien.
Koper har en stor industrihavn, en fin lystbådehavn og stand inden for meget kort afstand.

Koper er landets vigtigste og største havn, der er trafik ud og ind i havnen døgnet rundt. Der bor ca. 25.000 mennesker i byen, og den er langt fra så turistet som Piran. Vi boede i en lejlighed på 9. sal med udsigt til lystbåde- og industrihavn og strand. En helt fantastisk udsigt, faktisk brugte jeg en del tid på at følge med i, hvordan slæbebådene fik bukseret containerskibene ud og ind i havnen. Det er mere interessant, end det lyder. Vi kunne lige sidde fire mand på balkonen og spise morgenmad, læse, nyde udsigten eller drikke kaffe. Herfra var der ca. 200 meter til stranden.

Torvet i Koper er hyggelig for hele familien på outdoor ferie i  Slovenien
Torvet foran rådhuset i Koper, dejligt sted at drikke et glas lokal hvidvin

Vi var meget på stranden, som består af områder med legeplads, sandkasse, brusere, cafeer og badebroer. Man kan lægge på beton, sten eller græs, der er heller intet sand i Koper. Vandet var lunt og klart, og vi nød livet med de lokale og nogle få udenlandske turister. Centrum i Koper, som ligger næsten helt ned til stranden består ligesom Piran af små brostensbelagte gader, hvor det heller ikke er muligt at køre bil. Man kan dog komme ind i byen og parkere på en af de store parkeringspladser ved vandet. Centrum er hyggeligt, men ikke nær så fint og pudset som Piran. Der bliver serveret god kaffe på de mange cafeer og lokal vin på barerne. Der var en særlig god stemning på rådhuspladsen og på restauranterne langs promenaden.

Park ved havnen i Koper, outdoor oplevelser i Slovenien
Skøn park langs vandet i Koper, Slovenien


Lige uden for det gamle centrum, langs vandet og promenaden, ligger en dejlig park med springvand, soppebassiner, små bakker, klatrevæg mm. perfekt til at spise is, prøv fx en blomme/lavendel sorbet fra Sladoledarna. Parken rummer mange timers sjov for børn, Elliot elskede at lege i springvandet, som afkøler godt på en varm dag, og Dicte nød de kølige vandpust. Lige uden for centrum ligger der er stort shopping center, hvor vi også brugte nogle timer. Vi var fire dage i Koper, slappede af og hyggede os. Derefter kørte vi mod bjergene, hvor vi skulle bo fire dage.

Vandring i de Juliske Alper

Vandring i Sloveninen er dejlig Outdoor oplevelse. Der er mange stier i Alperne.
Vi er på vej til kirken Sv. Jakoba, som ligger ca. 2 timers vandring fra Preddvor, hvor mange vandreruter kom forbi

Vi havde byttet til et hus i Preddvor, som ligge ved Triglav nationalpark, hvor der er mange gode vandreruter. Lige uden for døren i vores byttebolig var der både lette og lange vandreruter, og en af dagene gik vi til Sv. Jakoba, som ligger på toppen af et bjerg. Vi kunne faktisk se kirken i det fjerne fra vores hus, så det var et oplagt mål. Hele turen tog ca. 4 timer, og den var godt afmærket ligesom de andre ruter. Vores tur var lidt hård, da vi gik en ret lige og dermed stejl rute. Det var virkelig smukt gennem skov og på meget små stier. Der var fine udsigter undervejs og en del shines. På toppen ved kirken var der en lille cafe, hvor de bl.a. serverede kolde øl og vand, der var også toilet og liggestole mm. I området omkring Preddvor, nær vandreruterne, ligger der hoteller og vandrehjem, hvor man kan overnatte på sin tur rundt. Der er også badesøer, og så er der bare smukt.

Bled – øen i søen og Vintgar Gorge

Smuk outdoor oplevelse i Slovenien er søen i Bled.
Øen i søen, Bled, Slovenien

En af de absolut største attraktioner i Slovenien er Bled, og der var også en hel del turister, der havde fundet vej til byen Bled og til bredden rundt om søen. Det betød bl.a. at vejene gennem byen og nede ved søen var tæt pakket med biler i perioder. Byen Bled ligger ud til en fin sø med den berømte ø i midten. Der er ca. 6 km. rundt om søen, og det er en fin tur at gå rundt. På vejen kan man hoppe i vandet fra kanten eller gå i fra campingpladsen, hvor der også er restaurant, legeplads mm. Der ligger også et vandland og svømmebassin i og ved søen. Søen er 30 m. dyb, vandet er klart og frisk og vel omkring 20 grader. Vi brugte det meste af en dag ved søen.

Outdoor vandring i kløften Vintgar Gorge ved Bled, Slovenien
Det er en smuk tur i Vintgar Gorge, vandet er helt klart og turkis, når solen rammer det.

Vintgar Gorge er en 1600 m. lang og 250 m. dyb kløft, der ligger ca. en halv times kørsel fra Bled, så den er oplagt at besøge, når man er i området. Det gjorde vi også. Vi havde bestilt entrebilletter til kl. 9 om morgen for at slippe for alt for mange mennesker på stierne i kløften. Det lykkedes. På grund af corona, er stierne ensrettet og rundturen tog ca. 2 timer. Den første time foregår nede i kløften ofte på træbroer, tæt på vandet og den sidste halve time er gennem skov og små landsbyer. Der ligger et par cafeer langs ruten, men ellers er det oplagt at medbringe en sandwich eller andet til turen. Den kan virkelig anbefales. Prisen for entre var 5€.

Ljubljana – fin og et besøg værd

Hovedstaden Ljubjana i Slovenien er fin og hyggelig.
Ljubljana er en hyggelig hovedstad – især langs floden, som løber gennem centrum.

Ljubljana må være en af verdens mindste hovedstader med sine kun 200.000 indbyggere. Centrum er pæn og hyggelig med mange cafeer, isbutikker og restauranter. Hovedattaktionerne i byen er bygningerne langs floden, som løber igennem centrum, Ljubljana slot, de tre broer fx. Dragebroen og torvet. Der er virkelig hyggeligt langs floden, hvor der er mange steder at sidde og nyde livet. Gaden som løber fra rådhuset og ned gennem byen er også hyggelig, her er flere butikker med fx lokalt design, smykker, tøj osv. Vi spiste en skøn 4 retters seafood-menu på hovedgaden på restauranten Valvasor.

Området Metelkova er centrum for alternativt kunst i Slovenien.

Lidt uden for centrum ligger Metalkova, det er er slags Christiania. Det er et gammelt fængsel, som igennem de seneste år er blevet til et alternativt kunstområde med grafittimalerier, skulpturer og andet gadekunst. Det er et lille område, som er sjovt at opleve, og det er klart en kort gåtur ud af centrum værd. Der ligger et youth hostel lige ved siden af, hvor man kan få god kaffe og opleve mere kunst.

Vi besøgte også Ljubljana Castle, som ligger på toppen af byen. Vi tog en kablevogn derop og gik ned tilbage. Vi var lidt skuffede over, hvor lidt der var at se på slottet, som faktisk handlede om slottet. Besøg til slottet er lagt an på, at man køber en audiotour for at få noget historie om slottet, og det var vi ikke opmærksomme på ved indgangen til slottet, som bestemt ikke var gratis. Vi fandt senere ud af, at det er gratis at komme ind på slottet, og at de billetter vi havde købt gav adgang til tårnet, en dukkeudstilling og en kunstudstilling, som vi ikke fandt særlig interessant. Vi savnede i høj grad lidt gammeldags tekst – historier – om stedet.

Rafting og anbefaling

Outdoor oplevelse i Slovenien er at rafte nær Bled.
Det tager et par timer at gå igennem den smukke kløft Vintgar nær Bled

Den sidste dag i bjergene var vi ude og rafte på floden Sava Dolinka. Det var en tur på i alt tre timer. Lige under to timer i gummibåden og 10 km. ned af floden. Turen var tilpasset børn fra 6 år og op og rigtig fin. Der er i det hele taget gode mulighed for at lave alle mulige outdoor aktiviteter i landet. Vi så bl.a.mange på mountainbike og racercykle.

Et let land at rejse i

Slovenien er et meget nemt at rejse i, der er god infrastruktur, og de fleste taler engelsk. Slovenien er vel nok et af de mest velordnede lande, jeg nogensinde har besøgt og minder faktisk meget om Danmark – bort set fra den fantastisk varierede natur. Og alt i landet inden for to timers kørsel. Tre timer i bil fra Ljubljana ligger Wien og halvanden time væk er Venedig. Maden i Slovenien er meget præget af sine naboer, og italiensk mad kunne købes alle steder, men også retter fra de andre lande på Balkan har sat sit præg. Vi spiste rigtig lækker seafood over det hele og især grillet blæksprutte var på menuen alle steder – skønt.

Outdoor i Slovenien er vandring i Alperne.
Udsigten fra Sv. Jakoba, Preddvor, Slovenien

Prislejet er som i Italien og Kroatien, ca. 10-20% billigere end i Danmark. Vi betalte ca. 1200 kr. for en hotellejlighed per nat og 500 kr. for middag for os alle. Et tip til køreturen frem og tilbage er: Kør om natten og midt på ugen, det gjorde vi og oplevede ingen kø, hverken ud eller hjem. Køreturene tog ca. 17 timer og en rejse til Slovenien kan varmt anbefales.

Best of Slovenia

Restaurant: Valvasor, Ljubljana
Strand: Piran
Seværdighed: Piran, menneskeskabt
Seværdighed: Vintgar Gorge, Bled
Vandretur: Sv. Jakoba, Preddvor
Café/bar: Loggia Caffè Kavarna, Tito Square, Koper
Bedste udsigt: Borgen i Piran/ Balkon i Koper
Bedste is: Sladoledarna, Koper
Bedste kirke: Katedralen, Ljubljana
Bedste legeplads/park: Parken langs promenaden i Koper
Bedste overnatning: Husbytte i Preddvor
Bedste familieting: Rafing, Sava Dolinka River.

Roadtrip i Tyskland

Fantastisk bilferie i Tyskland – roadtrip mellem floder og vinmarker

Sommerferieplanerne ændrede sig i takt med corona, og vi besluttede ikke at køre til Slovenien, men i stedet for at tage på roadtrip i Tyskland – mellem vinmarker og floder. Det fortrød vi ikke – og vi har stadigvæk mange oplevelser til gode i det tyske. Vores bilferie i Tyskland bød på mange oplevelser for både børn og voksne – vandreture, naturskønne udsigter, grønne vinmarker, lækre isdesserter, smukke slotte, gode bytteboliger, dejlig vin, drager, borge og selvfølgelig floder. Vi (to voksne og to børn på 13 og 4 år) roadtrippede mellem vinmarker og floder her: Bielefeld – Køln – Trier – Würzburg – Dresden.

Roadtrip - mellem vinmarker og fire floder i Tyskland: Main, Mosel, Rhinen og Elben. Her er det Mosel
Roadtrip – mellem vinmarker og fire floder i Tyskland: Main, Mosel, Rhinen og Elben. Her er det Mosel

Husbytte

Vi satte kursen mod Bielefeld ca. 50 km. fra Hannover, hvor et 200 m2 stort hus ventede et stykke uden for middelalderbyen. Huset havde vi byttet os frem til via HomeExchange, som er en husbytteordning. Her kan man, udover at bytte hus med hinanden, bytte med andre i ordningen for point, som man tjener ved låne sit hus via HomeExchange. Mens vi roadtrippede i Tyskland, boede der en jysk familie i vores hus og passede kat, blomster og slog græs. Det er smart.

Ukendte Bielefeld

Bielefeld er kendt for at Dr. Oetker, ellers er der nok ikke mange der kender den by. Vi gjorde i hvert fald ikke, men det var en fint bekendtskab med en smuk og hyggelig bymidte med brosten, kirker, små gader og selvfølgelig byens varetegn Sparrenburg, en middelalderborg fra 1200 tallet. Vandreruten “Von Burg zum Berg” startede ved Sparrenburg og tog os til en dyrepark, i skoven, til udsigtspunkter og gennem den gamle by og forbi Dr. Oetker og endte i den gamle bymidte – fin tur på omkring 10 km.

Barske klipper og drager

Roadtrip til Externsteine,  Bielefeld, Tyskland
Externsteine, er noget af den fine natur, man kan opleve i nærheden af Bielefeld

I nærområdet til Bielefeld (Bad Meinberg) oplevede vi Externsteine, der er en lille mængde klipper, som står op af undergrunden som tænder. Stenene har gennem tiden været et religiøst samlingssted, og man kan se inskriptioner og udhugninger i stenene. Det ser imponerende ud, og området omkring er helt sikkert værd at opleve. Turen til stenene kunne være klaret med klapvogn, men den er ikke nødvendig mere. I stedet havde vi taget et løbehjul med, og det var et hit, så Elliot ikke skulle tilbagelægge samtlige 10 km. på gåben. Tæt Externsteine så vi monumentet Hermannsdenkmal, en fantastisk statue bygget på toppen af et mindre bjerg. Sværdet på statuen af soldaten måler alene 7 meter og vejer godt 500 kg. Den står i et naturskønt område med mange vandre- og cykelruter. Vi valgte på vejen tilbage til bilen at skyde en genvej. Det var heldigt, for vi gik lige igennem et stort område med blåbær. Vi tømte vanddunken og brugte lige 20 min. på at fylde den med de dejlige bær.

Roadtrip til Dragekløften i Thüringer Wald, Tyskland
Der er forskellige vandreture i og rundt om Dragekløften i Thüringer Wald. I bunden af kløften var luften kølig og fugtig ellers var der grønt, grønt og grønt

Dragekløften, som ligger i Thüringer Wald, er vores anden naturanbefaling. Ved byen Eisenach finder man indgangen til Dragekløften – en ca. 3 km lang kløft, der skærer sig gennem klipper og skov. Legenden siger, at en drage boede i skoven og skabte kløften med sine kløer. Starten af Dragekløften er markeret med et træskilt med to drager, og her kan man vælge mellem forskellige ture – fra 1 km. til 5 km. Vi gik frisk afsted af den på 4 km (der var også 4 km tilbage igen). Afstanden mellem klippevæggene var mellem 5 meter til o,5 meter, temperaturen faldt og det blev mørkere jo længere vi gik i ind kløften. En smuk og grøn tur i kløften, hvor vi så små fugle, der bor i væggene på kløften og vandløb. Det var en let tur at gå med almindeligt fodtøj, men man kan ikke tage cykler eller klapvogne med. Elliot gik hele turen uden problemer, det var kun på tilbagevejen rundt om kløften efter 7 km. han begyndte at ømme sig. Der er sket noget siden vores vandretur i Polen et par år tilbage. To timer senere sad vi igen i bilen på vej videre.

Køln – ikke smuk, men venlig

Hængelås på broen over Rhinen, Køln. Roadtrip i Tyskland.
Hængelåse på bro over Rhinen i det centrale Køln

Næste stop på turen var Køln, Tysklands 5. største by. Vi blev modtaget af værten i vores anden “byttebolig” med ordene: “Køln er ikke en smuk by, det er en venlig by og her er god atmosfære, det vil I opleve”. Vi synes nu alligevel, at der var ret fint nede ved Rhinen, hvor restauranter og cafeer ligger side om side. Kølner Dom er byens største attraktion. Det forstår vi godt -sikke et bygningsværk. Kælderen under kirken er værd at se, for der er en fin samling af bispeklæder, smykker mm. Det var også en oplevelse at gå over broen nær Kølner Dom til den anden side af Rhinen og se alle de tusinder af hængelåse, der sidder fast på rækkeværket. Fra broen har man også en god udsigt til Kranhusene, Kølner Dom og den gamle by.

Trier – mellem Mosel og Riesling

Roadtrip til Trier, Porta Nigra er en af hovedattraktionerne i Roms lillesøster, Trier, Tyskland
Porta Nigra er en af hovedattraktionerne i Roms lillesøster, Trier

En af pejlemærkerne for vores roadtrip var Trier, Tysklands ældste by, også kaldet Roms lillesøster. Trier ligger ved Moselfloden i en virkelig flot dal. Vi kørte af småvejene langs Mosel til Trier og nød udsigten til floden og de grønne bakker, hvor der bliver dyrket druer og produceret Riesling. Skøn vin. Vi smagte lidt forskellige Riesling på Weinwirtschaft Friedrich Wilhelm en hyggelig restaurant med eget bryggeri midt i Trier.

Vinmarker og floder ses fra roadtrip nær Trier, Tyskland
Vinmarker og floden indrammer Trier

Byen rummer også andre attraktioner, der er værd at opleve .”Den sorte mur” Porta Nigra som nok er den mest kendte, opførte romerne i årene 160 – 180 og meget af den er bevaret. Den gamle bydel er virkelig fin med springvand, torvet mm. Vi så selvfølgelig også Karl Marx fødested og basilikaen midt i den gamle by. Barokhaven bag Constantine Basilika er smuk og et dejligt sted at sætte sig og køle lidt ned med, mens børnene hygger sig på den skyggefulde legeplads. Der er også mange butikker, cafeer og restauranter i det gamle centrum i Trier.

De gamle, nye byer

Roadtrip til Würzburg, Tyskland
Slotshaven til “Slottet over alle slotte” i Würzburg er imponerende og et roligt sted at besøge i udkanten af bymidten

Würzburg og Dresden har det til fælles, at de begge blev jævnet med jorden i slutningen af Anden Verdenskrig og derefter genopført i tro kopi. Vi besøgte begge byer. Würzburg ligger for enden af “De Romanticher Strasse” en 350 km. lang, smuk rute fra Fussen, som vi havde planlagt at køre, men de planer ændrede vi og blev i Würzburg. Midt i byen ligger slottet Würzburg Residence, der er opført på UNESCO’s verdensarvsliste. Det er kendt som “slottet over alle slotte” og er et af Europas mest berømte barokslotte. Slotshaven er smuk og lige uden for murene ligger en god legeplads. Der er flere seværdigheder bl.a. den gamle bro floden Main og Marienberg Fæstning, der omgiver en af tysklands ældste kirker.

Rothenburg ob der Tauber er en smuk by at opleve på roadtrip i Tyskland
Rothenburg ob der Tauber er en smuk, gammel og meget fotogen by i Bayern

Vi havde håbet at finde en campingplads ved flodbreden af Main, som skærer sig igennem Bayern, hvor man kunne bade, men det fandt vi ikke. Til gengæld fik vi plads på en større campingplads ned til floden med pool til stor glæde for ungerne. En lille times kørsel fra campingpladsen “Main Spessant Camping” ligger en af de mest fotograferede byer i Tyskland: Rothenburg ob der Tauber. Den skulle vi selvfølgelig se. Det var en flot, fotogen og ekstremt velholdt middelalderby på toppen af en lille bakke med fantastisk udsigt. Vi brugte det meste af en dag i byen og nød det gamle centrum med tilhørende borglegeplads. Vores yndlings by i Tyskland er dog helt klart Dresden.

Dresden – vores yndling

Dresden er et must på roadtrip i Tyskland.
Bydelen Äussere Neustadt i Dresden er hyggelig – lidt a la Vesterbro for 15 år siden

Vi skulle slet ikke have været til Dresden. Planen var Bodeensee i det allersydligste Tyskland, men temperaturene dernede var ikke høje nok til en badeferie, så vi kiggede på vejrudsigten, og så at det var varmt i den østlige del af landet. Kursen blev derfor sat nordøst, og vi nåede Dresden hen under aften. CityHotel Stadt Dresden fandt vi på vejen – to sammenhængende værelser med køkken og bad til 1000 kr. i døgnet midt i Äussere Neustadt. Perfekt beliggenhed midt mellem cafeer, restauranter, legepladser, specialbutikker, kunst og gamle, fine etageejendomme. Stemningen var som på Vesterbro i 00’erne en varm sommeraften.

Zwinger Palads, Dreden er virkelig smukt.
Zwinger Paladset er virkelig smukt og ligger tæt på Frauenkriche i bymidten

Äussere Neustadt er den nye del af Dresden, grundlagt i 1750’erne, men faktisk den ældste del af byen, da den ikke blev jævnet med jorden i Anden Verdenskrig, som den “rigtige” Alte Stadt, der blev grundlagt omkring 1200. Äussere Neustadt er forbundet til Alte Stadt med broer, og der var godt en km ned til broen og floden Elben. Det er imponerende, hvordan Alte Stadt er blevet genopbygget og fx Frauenkirche og Zwinger står, som de gjorde inden krigen. Vi brugte en del tid i Alte Stadt og i Grosser Gärten. I parken kørte vi med Dresdner Parkeisenbahn, som er en lille elektronisk jernbane drevet af børn og unge mennesker. Det var en stor attraktion for børnefamilier, men Elliot og Dicte syntes faktisk, det var lidt kedeligt.

Der er masser af kunst i Dresden, Tyskland.
Kulturhof Dresden er en lille karrer, hvor alle ejendomme er flot dekoreret med skulpturer og malerier. Her er cafeer og kunstbutikker

Vi brugte absolut mest tid i vores eget kvarter. Vi så blandt andet kunsthof Dresden, hvor giraffer og andre dyr pynter murene og kiggede på gadekunst – store flotte grafittimalerier i opgange og på husmure. Slappede af i Äussere Neustadt, hvor folk sad på kantstenene og nød øl og solen. Hyggede på legepladsen i Louisen strasse og spiste god mad på restauranterne eller i en biergarden. Vi var alle rigtig glade for at gå på iscafe – ikke bare i Dresden, men også i de andre byer vi besøgte. Hvilket udvalg af god is og hvilke serveringer!

Vi havde en skøn ferie i Tyskland mellem floder og vinmarker, og vi kommer igen. Så kom der trods alt noget godt ud af corona!


Best of Tyskland

Vandretur: Dragekløften, Eisnach
Vin: Dom Riesling, Feinherb, Weinwirtschaft Friedrich Wilhelm
Restaurant: Weinwirtschaft Friedrich Wilhelm, Trier
Overnatning: Boligbytte – begge steder
Område: Louisen strasse, Dredsen
Legeplads: Borglegepladsen, Rothenburg ob der Tauber
Løbetur: Bielefeld, i skoven
Kirke: Kølner Dom
Is: Eis cafees overalt i Tyskland
Sightseeing: Alte Stadt, Dresden
Camping plads: Main Spessant Camping
Køretur: Langs Mosel fra Køln til Trier
Øl: Brau Rothenfeis, Bayer

Kazbegi, Georgien

Georgien – familieferie hvor øst møder vest

Tre ugers sommerferie i Georgien med hele familien, hvor Øst møder Vest. Fra trendy cafeer og restauranter i hovedstaden Tbilisi til øde bjergrygge i Kaukasus. På langs ved stenstranden på Sortehavskysten i syd til den gamle hovedstad Kutaisi med dinosaurfodspor og drypstenshuler midt i landet. Overalt er mad og vin fantastisk, og georgierne meget imødekommende. Bloggen her er fra vores familieferie i Georgien i 2019, der udover mig består af Mikkel(far) og tre børn: Evalina på 17, Dicte på 12 og Elliot på 4 år.

http://storeoplevelserlilleverden.dk/georgien-ferie-med-familien-hvor-oest-moeder-vest/
Kaukaus kan nås fra Tbilisi på under tre timer, og her er smukt.

Georgien har stået på min “bucketliste” i næsten ti år, faktisk lige siden jeg hørte en kollega fortælle om sine oplevelser i landet – i bjergene, ved vandet og om maden. Jeg har siden hen gemt inspiration, når jeg har fundet noget om Georgien og læst en del udenlandske blogs om Tbilisi og landet i det hele taget.

Familieferien i Georgien startede med en uges tid i Tbilisi inklusiv en dagstur til Kaukasus, derefter en uge ved Sortehavet – først nogle dage i bjergene ved Kvariati og derefter tre dage ved Batumi. Så var vi fire dage i den tidligere hovedstad Kutaisi og sluttede af med et par dage i Tbilisi. Vi har rejst med tog, metro, bus og taxi – nemt og bekvemt.

Trendy Tbilisi

Georgien - familieferie hvor øst møder vest. Hovedstaden Tbilisi er trendy og har det hele.
Peace Bridge ved Tbilisi, Old City.

Tbilisi har det hele: trendy cafeer og restauranter, hyggelige pladser, parker, legepladser, god infrastruktur og hyggelig stemning. Vi endte med at bruge otte hele dage i byen og syntes hele tiden, vi fandt nye steder, vi lige skulle udforske. Vi boede rigtig godt i en dejlig lejlighed i den gamle by ved Rikhe Park, som er grøn, hyggelig og fin. Der er blandt andet en stor legeplads med mange bænke og muligheder for at sidde ned med et glas vin. Peace Bridge binder parken sammen med Kaladistriktet, som er det gamle Tbilisi. Her er gaderne meget snævre og brostensbelagte, og der er mange restauranter, barer og cafeer.

Kabelvogn til Mother Georgia, hvor Øst møder Vest.
Tag kabelvognen og se Mother Georgia, Tbilisi, Old City.

Når man er i Tbilisi, kan man de fleste steder fra se Mother Georgia, som står på toppen af bakken og kigger ud over byen. Det er nemt at komme op og se den ca. 16 meter høje statue med kabelvogn fra Rikhe Park. Det tager ikke mere end 5 minutter, og udsigten fra vognen er rigtig god. Fra toppen er udsigten over byen selvfølgelig endnu bedre. Kabelbanen er åben fra 10-22 hver dag og koster 5 kr. per mand. På toppen kan man gå en tur i Botanisk Have, som har en svævebane, et par gode legepladser, vandfald og fine, skyggefulde steder.

Strand, tivoli og The Chronicals

The Chronicals fortæller Georgiens historie ved Geogian Sea.
Georgian Sea ligger 20 min. kørsel fra Old City, lige ved The Chronicals.

En nem og god tur fra centrum er til The Chronicals of Georgia, som ligger ca. 20 minutters kørsel fra Old City. Her kan man se skabelseshistorien og Georgiens historie gengivet på 20 meter høje skrifteruller. Meget interessant. Fra The Chronicals kan man gå ned til Tbilisi Lake eller Sea, som de kalder det og bruge et par timer ved vandet. Det er en meget stor sø, og vandet er fint. Der er både liggestole, vandcykler og en enkelt cafe ved bredden.

Mtatsminda Park, et børnevenlig Tivoli på toppen af Tbilisi, Georgien.
Mtatsminda Park, et børnevenlig Tivoli på toppen af Tbilisi.

Det var varmt et par af dagene i Tbilisi, og det var en af grundene til, at vi brugte det meste af en dag i Mtatsminda Park, der ligger 700 meter over byen. Temperaturen er ca. fem grader lavere her end i byen, der er god plads, så det var skønt at gå rundt i parken, der rummer et tivoli med et lille vandland, forlystelser, cafeer og legeplads mm. Udsigten fra Pariserhjulet er fantastisk, og priserne er lave. Det absolut dyreste var den store rutchebane, den kostede 25 kr. pr. tur, de små forlystelser lå mellem 5 – 10 kr.

Bjerge, kirker og udsigt

Udsigt fra Jvari Kirke, som ligger ved Mtskheta, Georgien.
Udsigt fra Jvari Kirke, som ligger ved Mtskheta.

Der er mange smukke ortodokse kirker i Georgien. Nogle af dem ligger tæt på Tbilisi i byen Mtskheta, som er landets spirituelle centrum. Der er mange endagsture til byen, vi valgte dog at slå et smut forbi UNESCO seværdighederne på vej hjem fra Kazbegi.

Bagrati katedralen kan ses fra hele Kutaisi, Georgien. Det tager ca. 15 min. at gå dertil fra centrum.
Bagrati katedralen kan ses fra hele Kutaisi. Det tager ca. 15 min. at gå dertil fra centrum.

Turen til Kazbegi tager ca 3 timer fra Tbilisi og er smuk, smuk, smuk. Udsigten fra det russisk/georgiske venskabsmonument er helt utrolig. Vi var i ca. 2400 meters højde, men bjerget er over 5000 meter, og det højeste i Kaukasuskæden. Vi så både ørne og skyer under os i løbet af turen og så selvfølgelig også en hel del får, geder og køer, som krydsede vejene. Vi betalte omkring 650 kr. for turen med privat taxa og guide. Der var flere interessante stop undervejs bl.a. et kildeudspring med “danskvand” og Ananuri, som er et gammelt forsvarsværk.

Sortehavets perle Batumi

Kysten fra Batumi til Kvariati består af stenstrand i Georgien.
Stranden ved Kvariati, ca. 15 km. fra Batumi. Vandet var rent og godt.

Vi var en uges tid ved kysten. Først nogle dage i Kvariati, som vi havde valgt, da vandet her skulle være renere end ved Batumi, og fordi vi kunne bo i bjergene med smuk udsigt. Der var en fantastisk udsigt, men her var også meget fugtigt – dels pga. nedbør men også pga lavthængende skyer. Efter tre nætter rykkede vi ind til Batumi.

Udsigt fra hotellet i Kvariati, Georgien.
Udsigt fra hotellet i Kvariati, hvor vi kunne se havet, når ikke skyerne var “i vejen”.

Vi boede i byens ældste luksushotel lige ved vandet og i den gamle by. Perfekt beliggenhed. Batumi bliver kaldt Østens Las Vegas, og det forstår man godt, når man er i byen. Der er mange casinoer og spilleglade turister og forretningsfolk fra alle landene i regionen. Der er en 7 km lang promenade langs kysten i Batumi. Her lejede vi den ene dag en sekspersoners cykel og kørte rundt. Der er også statuer, kunst, legepladser, bordtennisborde, skakklub, hængekøjer, restauranter, cafeer og meget mere. Stemningen på promenaden er rigtig god, og vi brugte en del tid på bare at være der. Den ene dag så vi delfiner fra en af bænkene.

Europapladsen, promenaden og Old City i Batumi i Georgien er hyggelig.
Europapladsen, promenaden og Old City i Batumi er hyggelig.

Dinofodspor, grotter og hesteryg

To en halv times kørsel ind i landet fra Batumi ligger Georgiens gamle hovedstad Kutaisi. Den er på ingen måde så interessant som Tbilisi, men det er en god base, når man gerne vil ud og se dinosaurfodspor i Sataplia og Promentheus Cave.

Prometheus Cave ligger en lille times kørsel fra Kutaisi, Georgien
Prometheus Cave ligger en lille times kørsel fra Kutaisi.

Promentheus Cave og Sataplia parken med dinosaurfodspor passer fint til en dagstur. Har man kun en halv dag, ville jeg droppe Promentheus Cave og nøjes med Sataplia, hvor der også er en fin grotte. Indgange til hvert af de to steder koster ca. 120 kr. for fem personer. Promentheus Cave er ikke for folk, der har problemer med benene. En dreng på fire kan godt klare trapperne og den 1400 meter tur igennem grotten. De forstenede dinosaurfodspor blev fundet for næsten 100 år siden, og i Sataplia park kan man komme tæt på dem, se et dinosaurskelet, en grotte og så er der et virkelig fint udsigtspunkt, hvor man kan komme ud over bjergryggen på et glastag og kigge ned og ud over dalen. Der er også en cafe ved udsigtspunktet og legeplads.

På hesteryg nær Terjola, Georgien.
Til hest i bjergene nær Kutaisi. En off-road tur.

Vi brugte en dag til hest – dejlig dag i den rene og tynde luft med -igen-igen- udsigt til bjerg og grønt. Rideturen havde vi arrangeret på turistinformationen i Kutaisi, som satte os i kontakt med en engelsktalende guide i byen Terjola, som ligger 45 minutters kørsel fra Kutaisi. Turen til gården, hvor hestene var opstaldet, inkluderede minibus, lift i politibil og firehjulstrækker! Det er kun Evalina, der har erfaring med at ride, og derfor tog vi en rolig tur i kuperet landskab. Elliot sad foran mig, og vi blev trukket af guiden, mens de andre red afsted. To timers ridning og transport kostede ca. 600 kr. En skøn og smuk tur.

Maden – et afsnit for sig

Skøn mad, hvor Øst møder Vest i Georgien.
Det er et meget varieret køkken, og georgierne er stolte af deres mad- og vinkultur.

Dumplings, auberginer, valnødder, brød, dild, kartofler, koriander, basilikum….. Maden er krydret og god. Det er “øst møder vest”. En blanding af tyrkisk, græsk, russisk, kinesisk og italiensk mad. En kæmpe fornøjelse sammenlignet med sidste års feriemiddage i Polen. Man kan blive mæt for et par kroner, hvis man holder sig til brød med bønnepostej eller kartoffelmos, som kan købes ved de fleste stationer eller i gangtunellerne under de store veje i Tbilisi. En middag for fem på gode restauranter ligger på alt fra 130 kr. på fx Cafe Nicolai til 700 kr. på Old City Wall. Der er også mange hyggelige steder at drikke kaffe fx Cafe Leila eller Fabrika.

Cafe Fabrika, Tbilisi, Old City, Georgien
Fabrika var under russerne en silkefabrik. Nu er det cafe, hostel, designsalg mm.

Man kan også lave maden selv. Det gjorde Evalina og jeg lige uden for Kutaisi, hvor vi deltog i en workshop på Mate’s Wine Celler. Det var en super oplevelse at lave mad sammen med et par georgier og have mulighed for at spørge ind til madkultur, ingredienser og traditioner. Vi betalte 100 kr. for oplevelsen, og det kan virkelig anbefales. De producerer vin og snaps på stedet og viser gerne vinkælderen frem.

Nationalret i Georgien. Madkursus i Kutaisi.
En af nationalretterne. Brød med friskost, æg og smør. Det er ikke en letvægter, men smager godt.

Der er altid en vin, der passer til maden, ja faktisk til et hvert tidspunkt. Mange georgier brygger deres egen vin og byder gerne af den. Faktisk kan man købe vin stort set alle steder fx fra vinautomater på promenaden i Batumi, og der er mange hyggelige vinbarer i byerne. Mens en del af familien satte stor pris på vinen, så var der andre, der glædede sig over mængden af is. Man kan købe is stort set alle steder, og der er meget at vælge imellem i kioskerne, en dansk kiosk vil blegne i sammenligningen. Prisen på is går fra 2,5 kr. for en softice til 20 kr. for en isdessert ved et ismejeri. En Magnum koster 10 kr. Hør om vores rejse her i podcasten OPLEV: Georgien – hvor øst møder vest.

Der er mange hyggelige pladser foran kirkerne i Old Tbilisi, Georgien.
Plads foran kirken og vores udsigt fra Cafe Leila, Old City Tbilisi.

Best of Georgia

Restaurant: Old City Wall, Tbilisi
Strand: Batumi
Seværdighed: Peace Bridge – menneskeskabt
Seværdighed: Dinosaurfodspor, Sataplia, Kutaisi
Bjerg: Kazbegi
Naturtur: Ridetur nær Terjola, Kutaisi
Café: Fabrika, Tbilisi
Bedste udsigt: Fra Russisk/georgisk mindesmærke Kazbegi
Bedste is: Mtstminda Park, Tbilisi
Bedste kirke: Gelati, nær Kutaisi
Bedste legeplads: Vake Park, Tbilisi
Bedste overnatning: Apartment Paysage, Tbilisi
Bedste familieting: Cykeltur, Batumi

Cykeltur langs promenaden i Batumi, Georgien. Dejligt sted med legepladser, cafeer, kunst og hængekøjer.
Os fem på cykeltur langs promenaden i Batumi. Dejligt sted med legepladser, cafeer, kunst og hængekøjer.
Vinterferie i Jordan

Vinterferie i Jordan: Sandsten, snorkling og ørkensafari

Vinterferie i Jordan
Storslået udsigt i Wadi Rum, Jordan

Actionpacked vinterferie i Jordan for hele familien, og alle oplevelser inden for to timers kørsel fra Aqaba – perfekt til en uges ferie. Tre dage ved Det Røde Hav med snorkling, dykning og byliv,  to dage i oldtidskongebyen Petra med vandring og kultur samt et døgn i beduincamp i Wadi Rum. Elliot på 3år, Dicte på 12år, Evalina på 17år, Mikkel på 46år, morfar Orla på 69år og 44-årige Rikke var på vinterferie i Jordan.

Store oplevelser under overfladen

Vinterferie i Jordan ved kysten
Dejlig strand og hav i Aqaba, skøn vinterferie i Jordan

Kyststrækningen i Jordan er omkring 30 km. lang. Det er ikke meget, men hvilke 30 km. Midt på strækningen ligger Aqaba lige ud til Det Røde Hav. Det er særligt strækningen syd for byen, der er interessant, hvis man ønsker at se nærmere på livet under havoverfladen. Her er masser af liv – fisk og koraller i alle farver.  South Beach ligger ca. 10 km. fra Aqaba på vejen til Saudi Arabien, og stranden består af en god blanding af private og offentlige strande. Vi brugte flere dage på den offentlige strand lige ud for den del af koralrevet, som har fået navnet “Japanese Garden”. Tæt på denne del af revet, kan man også se en tank, som jordanerne sænkede for en del år siden til glæde for folk med snorkel og flaskedykkere. Tanken ligger på 6 meter – og er derfor en oplagt dykkermulighed for nybegyndere. Vores døtre fik begge prøvedyk her og hilste bl.a. på dragefisk. Et prøvedyk med instruktør koster ca. 350 kr. inkl. udstyr. Penge givet virkelig godt ud, hvis man spørger vores piger. Der er også maget at se, når man snorkler, og det er fantastisk bare at gå i fra stranden og svømme rundt i det klare vand med udsigt til fisk og koraller. Vandet er i februar ikke mere end 21 grader, og derfor kan det være givet godt ud at leje våddragt mm. på en af de mange dykkercentre, der ligger langs kysten. En dags leje for det hele koster 50 kr., og det går man bare ind fra gaden og lejer.

De offentlige dele South Beach er strand, som vi kender det fra Danmark, hvor man tager sit håndklæde med og slår sig ned og nyder solen. En taxa til South Beach fra Aqaba centrum koster omkring 70 kroner. Der går også offentlig busser, og mange hoteller har shuttlebusser, der kører frem og tilbage flere gange om dagen. Mad, drikkevarer og snacks kan købes ved et af hotellerne eller i den af de små kiosker på stranden.

Afslappet stemning og livlig befolkning i Aqaba

Dykning ved Aqaba, Jordan
Udsigt fra vores hotel i down town Aqaba

Vi boede to forskellige steder i Aqaba. Først tre nætter på Hotel 7Days i centrum med balkon og udsigt til Great Arab Revolt Plaza, havet og de livlige handelsgader. Fra tidlig morgen til sen aften blev der handlet fleecekjoler, plastiksandaler, kaffe, slik, nødder og smykker i de små butikker samt serveret mad på de mange restauranter ud til hovedvejen langs kysten. Vi så ikke mange vesterlændinge i området, men en hel del lokale turister. Fra balkonen kunne vi også følge med i udkald til bøn.

Det var ikke muligt at købe morgenmad på hotellet, og derfor gik vi flere morgener til området bag den Hvide Moske lidt nord for byen for at drikke mangojuice og spise friskbagt brød med smeltet ost, pølsehorn og pizza på en lille juicebar. Det er et hyggeligt område med rolig stemning, her spiste vi også middag en aften på Arabic Moon Restaurant.

Aqaba er ikke en køn by, men der er en afslappet stemning, mange restauranter og steder langs strandpromenaden at slappe af samt en legeplads. Der er også souk, et arkæologisk museum og et madmarked. Vi valgte dog de ting fra og blev på stranden, de dage vi var i Aqaba. Den sidste nat boede vi på Bedouin Garden Village lige ud for “Japanese Garden” på south beach. Det er et børnevenligt hotel med mange sidde- og hyggeområder, pool, tagterrasse og restaurant. Hvis man gerne vil opleve livet i byen, vil jeg anbefale, at man også bor i centrum.

Over skyerne ligger Petra

Vinterferie i Petra, Jordan
“The Treasury” ligger ca. 45 minutters gang fra indgangen til Petra

Vi kørte igennem skyerne, på vejen fra Aqaba til Wadi Musi, som byen, der ligger ved Petra, hedder. Dagstemperaturne i Wadi Musi i februar er ca. 10 grader, og der er langt flere skyer på himlen end sydpå. Sol og tørvejr er ingen garanti.  Der er god hovedvej mellem de to byer, og det var kun på grund af et par vilde kameler ved autoværnet, vi satte farten ned et par minutter.  Turen i minibus koster ca. 750 kr.

Vi havde booket to nætter på et – for os – fint hotel i Wadi Musi, så vi kunne bruge et par dage i Petra og tage det i et tempo, så hele familien kunne få noget ud af besøget. Prisen for indgang til kongebyen er 500kr. per person for en dag og 550kr. for to dage – heldigvis kan man betale med visa:-).

Vi ankom til Petra ved 14 tiden og gik den ca. 1.5 km. smukke tur på stien mellem klipperne. “The Siq” som stien hedder, er hovedindgangen til Petra, og det er en overvældende smuk tur at gå imellem klipper i alle udgaver af rød. Vi havde valgt ikke at medbring klapvogn, så vi tog det stille og roligt med Elliot skiftevis i hånden og på skulderen. Man kunne godt have medbragt en god klapvogn til denne del af turen, men efter “The Treasury” er klapvogn næppe en mulighed.

Fantastisk natur og kultur i Petra

Petra, Jordan
Der er meget at se i Petra, hvor man kan bruge flere dage på at se grave, kirker, teater mm.

“The Treasury” kom til syne efter ca 45. minutters gåtur, og det er lige så fantastisk, som jeg havde forestillet mig. Man kan næsten høre Indiana Jones titelmelodien for sig, når det kommer til syne for enden af “The Siq”.  Vi blev lidt ved Petras mest kendte bygning, inden vi fortsatte og så amfiteateret og fik en fornemmelse af byen. Petra er mere end 2000 år gammel og blev bygget af Nabataeanerne,  og den var en vigtig del af handelsruten, der forbandt Mellemøsten, Asien og Europa. Efter et par timer i oldtidsbyen, gik vi tilbage til hotellet, klar på endnu en udflugt til Petra næste morgen.

Vinterferie i Petra, Jordan
Turen til “The Monestry” er smuk og kan gøres af folk med gode ben i alle aldre. Turen tog ca. 2 timer fra “The Treasury”

Næste morgen var vi ved indgangen til Petra kl. 7.30 og valgte at gå og klatre turen til “The Monestry”, som ligger ca. 3 km og 900 trin op og rundt på bjergvæggene fra “The Treasury”. Med den rette mængde af chokoladekiks, lakrids, saftevand og pauser, nåede vi bygningen efter små tre timer. Så var der også brug for at slappe lidt af især for Elliot, som selv havde gået hele vejen. Det er en utrolig smuk tur gennem klippelandskabet, hvor der er mange ruiner at se på vejen. Kan man ikke gå turen, er der mulighed for at leje en hestevogn eller et æsel undervejs. Petra er et stort område, hvor man kan bruge flere dage på at vandre rundt og se grave, kirker, moskeer og smuk natur. Der er små restauranter og te-steder i oldtidsbyen og mange steder at tage et hvil. Jeg vil helt klart anbefale, at man bruger et par dage i Petra.

Ørkensafari med jeep og på kamel i Wadi Rum

Familieferie i Wadi Rum, Jordan
En times kamelsafari i dagens sidste stråler på vinterferie i Jordan

Wadi Rum ligger mellem Petra og Aqaba, ca. 1.5 times kørsel fra Petra og 45 minutters kørsel fra Aqaba, og derfor var det oplagt for os at køre til ørkenen på vej tilbage til Aqaba. Det blev til et heftigt døgn serviceret af et meget professionelt team fra “Obeid’s Camp“. Der er mange camps i Wadi Rum og mange, der tilbyder, hvad vi havde købt: tre-timers jeepsafari, en times kamelsafari, mad og overnatning i camp. Der er forskel på, hvordan camps ligger – nogle ligger i det beskyttede område og andre udenfor. Vi valgte Obeid’s Camp, som jeg havde fået anbefalet, den ligger i den beskyttede del, ca. 15 minutter i jeep fra Wadi Rum Visitors’ Centre. Her blev vi hurtig indlogeret i et stort fast “telt”,  og efter et glas sød myntete i fællesteltet, satte vi os op på ladet af jeepen.

Sand, sand, sand og klipper

Familieferie i Wadi Rum, Jordan
Tre timers jeep-safari var et hit

I løbet af tre timer besøgte vi Lawrence’s spring og Lawrence’s castle – locations fra filmen Lawrence of Arabia og Jabal Burdah – Burdah Rock Bridge. Det var en smuk tur mellem klipper og i åbne landskaber, hvor vi så mange kameler og andre på jeepsafari. Der var god mulighed for at klatre på klipperne i de korte pauser – ikke mindst på Burdah Rock Bridge, som var lidt af et tilløbsstykke. Kamelsafari i solnedgangen var også et hit – blandt både store og små.

Varm mad og kold nat – all inclusive i camp

Obeid's Camp i Wadi Rum, familieferie i Jordan
Obeid’s Camp i Wadi Rum

Aftensmaden blev hevet op ad jorden, da vi kom tilbage til campen, og hold da op hvor kylling og grøntsager smagte godt efter flere timer i jordovn. Middagen blev indtaget i fællesteltet ved de lave borde, hvor den levende ild sørgede for, at vi kunne spise, lege og spille kort uden at fryse. Det var straks en anden sag i vores telt, hvor temperaturen var nede på omkring 2 grader i løbet af natten. Der var heller ikke en sky på himlen til at holde på varmen – og heldigvis for det – for stjernehimlen var fantastisk. Prisen for os alle var 2800kr. all inclusive.

Lækker mad og nem kommunikation

Morgenmad i Aqaba, vinterferie i Jordan for hele familien.
Farverig morgenmad i Jordan

Læs mere

Oplev Polen – halv pris på første klasses natur og kultur

Polen – halv pris på 1. klasses natur og kultur

Oplev Polen – det hele til den halve pris. Smukke bygninger, brede strande, mørke skove, bjerge og dale, billige øl og is, gode museer, store søer og overvældende natur. Moderne og gammelt. Interessant historie. Og så er det er ufattelig nemt at komme til. Alligevel har jeg først nu fået øjnene op for Polen, dog så meget, at jeg har været tilbage i landet tre gange på et år, på venindetur og med familien. Bloggen her er fra sommerferie med familien, der udover mig består af Mikkel(far) og tre børn Evalina på 16, Dicte på 11 og Elliot på næsten 3 år.

Krakow, old city, Polen
Den centrale plads i Krakow er smuk og fuld af liv og turister.

Bilferie er ikke noget vi har stor erfaring med, men turen til Polen er ikke lang, og derfor valgte vi at pakke bilen til sit yderste og køre til Ystad for at sejle til Swinouize i det nordlige polen ved grænsen til Tyskland. Polen er et stort land, og vi vidste godt, at vi ikke ville kunne nå at komme hele vejen rundt, men havde overnatninger seks steder i landet: Kolobrzeg, Gdansk, Bełdany, Lodz, Krakow og Jelenia Góra. Polen er et nemt land at køre i med en blanding af alle typer af veje fra smalle landeveje til brede betalingsmotorveje. De fleste veje vi kørte på var en eller tosporet landeveje med en hastighedsgrænse på omkring 90 km/t, desværre var en hel del af de veje under ombygning.

Dejlig strand og polsk morgenmad

Kanotur i de store søers land i Polen
Kanotur på Bełdany søen.

Østersøkysten ligner det vi kender fra Danmark – brede, lækre sandstrande med plads til håndklæder og leg. Vi boede nogle dage i nærheden af Kotobrzeg, en fin gammel badeby med massere af restauranter, strandpromonade, krudttårn og en lækker park. Der er masser af hoteller i Kotobrzeg, vi boede dog ca. 8 km. fra byen i Sianozety lige ned til vandet. Sianozety er på ingen måder charmerende, men man kan bo helt ned til vandet i et stort familieværelse for ca. 600 kr. i døgnet inkl. morgenmad. Vores første møde med polsk morgenmad var en trist affære, og vi var glade for, at vi ikke havde bestilt halvpension. Hotel Nadmorski Raj er børnevenligt med legeplads, boldbane og legetøj -fint for et par overnatninger.

Gdansk – klassiske bygninger og moderne museum

Gdansk, dejlig by i Polen
Udsigt fra pariserhjul over Gdansk.

Længere mod øst, på kysten, ligger Gdansk. Det er en smuk by med gotiske bygninger og en masse seværdigheder omkring centrum. På byens store torv omkring rådhuset og Neptun-springvandet ligger masser af restauranter, cafeer og barer og gaderne er hyggelige i den centrale del af Gdansk, hvor der også er masser af liv ved kanalerne. Vi boede langs kanalen ved kastellet, hvor en masse nye og moderne bygninger bliver opført midt i al det grønne.  Lejligheden var stor, ren og havde en balkon med udsigt til kanalen. Prisen var ca. 800 kr. i døgnet.

Oplev Polen, Gdansk, Det Europæiske Solidaritetscenter
Det Europæiske Solidaritetscenter – museum, legeplads, bibliotek og mediehus.

Vi brugte en halv dag i Europejskie centrum Solidarnosci en lille kilometer fra centrum. Det er ny og moderne bygning, der rummer museum, legeland, cafe, bibliotek og digitale værkstedet. Fra toppen af bygningen er der en rigtig god udsigt til byen og skibsværfterne. Vi kan anbefale både legeland og museum i centret. På museet får man et indblik i livet i Polen bag jerntæppet og vejen til demokrati med udgangspunkt i opstanden på skibsværftet i Gdansk i 1980. Ligesom andre museer vi har besøgt i Polen er forklaringerne på engelsk virkelig gode og udstillingen levende fortalt. Man kan endda sidde i et “politi-salatfad”, og i en helt almindelig polsk stue anno 1984.

Sølandet – mellem middelalder og natur

Oplev Polen, Bełdany, Galindia med børn
Udsigt over Bełdany søen fra familieværelset på Galindia.

Ved Bełdany søens bred ligger Galindia  et hotel/camping/konferencecenter af den lidt specielle slags, og det faldt vi for. Allerede ved indgangen til Galindia blev vi taget imod af en ung mand klædt i skind, som viste os på vej. Hotellet er bygget i træ og sten og ligner en middelalderborg pyntet med udskårne træfigurer. Værelserne er også lavet af naturmaterialer så vidt muligt, og stilen er holdt i middelalder-look. Området er helt fantastisk – grønt, frodigt, stille og stemningsfyldt. Ved bredden er to små strande, en badebro, kanoopbevaring og en udendørs cafe. Cafeen serverer øl, is og mad dag og aften. Når mørket falder på, bliver der lavet bål, og så man kan sidde og kigge ud over vandet, hvor lystsejlere har kastet anker for natten. Området er meget børnevenligt med strandlegetøj (dog i plastik), gynger, barnestole og med masser af udskårne dyr, figurer i sten og træ over det hele.

Oplev Polen, De store søer
Træfigurer, middelalder-style, Galindia.

Vi overnattede tre dage i Galindia og nød stranden, omgivelserne og solen. To af dagene lejede vi kanoer (15 kr. i timen) og sejlede på søen, og dagen efter blev vi kørt ca. 20 min. op ad floden med to kanoer og sejlede 9 km. (ca. 2 timer) ned af floden tilbage til Galindia – en fin og børnevenlig tur.

Der er masser at udforske for børn og voksne på stedet både ude, hvor de udskårne skulpturere kan findes på hele området og under “borgen” i kælderen, hvor der udover en restaurant er bar, konferencelokale og diverse opholdsrum. Alt i middelalderstil – virkelig gennemført. Morgenmaden er dog topmoderne og meget lækker!

Oplev Polen Galindia
Træfigurer fra parken omkring Galindia.

Smukkest af dem alle er Krakow

Turen fra Galinda til Krakow er omkring 10 times kørsel lang, og det er lige i overkanten for os, så vi havde en overnatning Lodz, som ligger næsten midt imellem de to steder. Det passede med, at vores ældste kunne mødes med nogle venner. Vi var derfor så heldige at have privatguider hele eftermiddagen. Lodz er bestemt en fin by og et besøg værd, men Krakow er dog den smukkeste af alle.

Oplev Polen, Krakow
Den gamle tekstilfabrik på centralpladsen, Krakow. På toppen er god udsigt fra den udendørs bar.

Den centrale plads i Krakow “Rynek Glowny” og alle gaderne omkring er fine og hyggelige og fyldt med cafeer, restauranter og butikker. Vi spiste en god brunch på Bistro Bene (ca. 200 kr. for os alle). Det var en oplevelse at spise middag og drikke drinks på Piano Rouge (150 kr. per mand), hvor rød velour og glimmer fylder meget. Vi brugte en del tid på at kigge på kunst og drikke kaffe på nogle af de fine pladser eller i parken, som omkranser centrum. Her er også nogle gode legepladser fx “svampelegepladsen”, der ligger “på vej” til det jødiske kvarter. Man kan hurtigt bruge en halv dag i kvarteret, og kigge på de gamle butiksfacader, synagogen mm. Kvarteret adskiller sig fra det centrale Krakow både arkitektonisk, men også stemningsmæssigt og det er værd at opleve. Det samme er byens stolthed Wawel slottet, som ligger på toppen af byen med udsigt til Wisla floden. Her kan man nemt bruge et par timer på at gå rundt. Det er dog ikke det bedste sted at tage hen med klapvogn, særligt ikke hvis man vil gå ned til floden via grotten Dragon Den, hvor en “ildsprylende” drage står. Turen tager ca. 10 minutter, men kræver, at man kan selv kan gå.

Oplev Polen, Krakow legeplads
Svampelegepladsen er en af de legepladser, der ligger i parken, der omgiver det centrale Krakow. Også dejligt sted at løbe en morgentur.

Krakow er meget børnevenlig, udover legepladser er der flere LEGO-museer og aktiviteter særligt rettet til børn. Mange besøgende bruger en dag i saltminerne eller i KZ lejrene Auschwitz og Birkenau én til to times kørsel fra centrum.  Jeg kan anbefale at købe en “pakketur” fra et af de mange selskaber i byen og opleve lejrene – uden børn. Det koster ca. 250 kr. per mand for en halv dag.

Det er nemt at finde et sted at bo i byen. Ligesom i de fleste andre større byer er der massere af Airbnb, lejligheder og hoteller. Vi boede i en kæmpestor, dejlig og lidt slidt herskabslejlighed med udsigt til parken og betalte ca. 1700 kr. for tre nætter. Parkering koster et sted mellem 60-100 kr i døgnet.

På toppen i Kargonosze Nationalpark

Oplev Polen, Kargonosze Nationalpark
For foden af Snezka. Elliot på tre år klarede turen fint.

Langs den tjekkiske grænse sydligst i Polen og over mod grænsen til Tyskland ligger Karpace, som er hovedbyen for trekking og skisport i området.  Fra Karpace kan man tage en lift (ca. 80 kr. per mand retur) til Kopa, som ligger i 1300 meters højde, og derfra kan man gå op til toppen af Snezka, der ligger i 1600 meters højde. Det gjorde vi. Det var en hård tur for en tre-årig, for den sidste del af stigningen til toppen foregår af en meget stejl og ujævn sti. Selvom der også er en lidt længere, stenbelagt sti til toppen, vil jeg ikke anbefale klapvogn til den tur. Udsigten fra toppen, som ligger delvist i Tjekkiet, er fantastisk. Der er en lille trækirke på toppen og to kiosker/kantiner, hvor man kan købe (dyre) hotdogs og is. Beregn tre – fire timer til turen i alt. Læs også om vandring i Slovenien.

Der er mange gamle slotte at bo på udenfor byerne i Polen til en rimelig pris.

Vi boede et par nætter lige udenfor Jelenia Góra på et gammelt, fint slot – Palac Wojanow. Værelserne var desværre ikke noget særligt, men poolen var lækker. Der er mange gamle slotte i Polen, der er bygget om til hoteller og konferencesteder. Vi kiggede på flere undervejs og priserne er ca. 500 kr. for et dobbeltværelse per nat. Det var også, hvad vi betalte her.

Inden vores afrejse ledte jeg efter bondegårdsferie i Polen, men fandt ikke noget, jeg synes passede os. Undervejs blev vi besluttede vi os for at skære den ellers planlagte tur til Bialowieska Nationalpark væk, pga. tidsmangel og manglende lyst til at køre flere kilometer. Vi må have et ophold i Europas eneste urskov til gode.

Vi kan kun anbefale en sommerferie i Polen, hvor oplevelser, mad og drikke er til halv pris. Der er smuk natur og flotte byer og temperaturen ligger på omkring 30 grader i midt/sydlige Polen. Den eneste skuffelse var maden – grå, tør og kedelig. Læs også om vores køreferie i Tyskland.

Best of Polen

Venue: Galindia
Strand: Kolobrzeg, ved Sianozety
Overnatning: Stay-In Aura, Gdansk
Seværdighed: Krakow – hele byen
Naturoplevelse: Kanotur ved Galindia
Brunch: Bistro Bene, Krakow
Bar: Józef K, Gdansk
Udsigt: Bełdany søen fra familieværelset på Galindia
Museum: Europejskie centrum Solidarnosci, Gdansk
Restaurant: The Piano Rouge, Krakow
Vandretur: Snezka, Kargonosze Nationalpark
Løbetur: Parken rundt om centrum, Krakow

Oplev Polen - vores rute
Vores rute i Polen er markeret på kortet.

Vinterferie i Senegal

Vinterferie i Senegal: Sol, smil, strand og skrald

Sol, smil, strand og skrald –  fire ord der i ultrakorte træk beskriver vores vinterferie i Senegal.

Vinterferie i Senegal, rejse med børn
Billede fra ridetur langs kysten ved Palmarin.

Grundene til, at vi valgte at holde vinterferie i Senegal var mange: Senegal er et af de mest stabile lande i Afrika og klimaet i den tørreårstid i januar er perfekt. Temperaturen er ligger på et sted mellem 20-30 grader, der er ingen regn, malaria eller tidsforskel, kun 8 timers transport inkl. 50 min. mellemlanding i Marocco, masser af billige flybilletter, kyst og strand samt mangroveområder og safariparker. Derudover havde ingen af os været i landet før, hvilket selvfølgelig er afgørende, når man er nysgerrig og vil have et nyt land føjet til listen. Allerede inde afrejse kendte vi til den største udfordring ved at rejse til Senegal – sproget. Vores skolefransk rækker nemlig ikke til samtaler, ja – dårlig nok høflighedsudvekslinger. Men vi kom rundt – fra Dakar til Palmarin til Lac Rose til Saint-Louis og tilbage til Dakar. Hør podcasten OPLEV om Senegal her på sitet.

Slidt hovedstad med dejlig kyst

Traditionel bus fra Dakar.

Dakar er på ingen måder en pæn by med flotte bygninger eller museer, som skal ses. Det er en storby der emmer af liv i gaderne både på kystvejen rundt om Dakar, på indfaldsvejene og i centrum. Gaderne er smalle især i centrum på plateauet, hvor man konstant skal se sig for og til siden for biler, scootere, handlende, lastbiler, varetransport på store trillebøre samt træde over skraldebunker. Det er en udfordring med klapvogn, men ikke værre end nogle storbyer i Europa, hvor indbyggerne ikke tager samme hensyn som de gør i Dakar. Hovedstaden ligger på en pynt ud til Atlanterhavet. Der er lækkert langs kysten, her ligger mange af de store eksklusive hoteller, strande og enorme fitness anlæg.

Svømmetur og skraldekunst

Vinterferie i Senegal, rejse med børn
Fantastiske Plages des Marmelles, Dakar.

Vi brugte to gode eftermiddage på Plage des Mamelles. Det er en lille, ren strand på den vestlige side af byen en lille kilometer fra frihedsmonumentet. Det er kun muligt at komme ud på stranden via en lille meget ujævn sti. For enden af stien, som munder ud i stranden, ligger et par barer/spisesteder. Baren til venstre for stien har kolde øl, vand og grillet fisk, masser af hængekøjer, solsenge, borde og stole – skønt sted med skraldekunst, musik og “laid back” stemning – kan virkelig anbefales.

Når man alligevel er på de kanter, er det interessant at se frihedsmonumentet – en 54 meter høj statue produceret i Nordkorea. Udsigten fra toppen er rigtig fin – også lidt dyr (50 kr. per indgang).

N’ice cream og fransk mad

I Dakar kan vi anbefale tre spisesteder: Det franske Institut som er åbent hele dagen og aftenen. Her er dejlig mad, fed musik, god stemning med lyskæder, puder mm. Priserne i restauranten ligner det vi betalte andre steder – omkring 50 kr. for en hovedret og 15 kr. for en øl. N’ice cream – ismejeri med mange gode is (10 kr. for en kugle) og Aux Fins Plalis cafe/bageri med god kaffe (10 kr. for en sort kaffe). Alle stederne ligger på Plateauet, og børn er velkomne.

Goree – et must, Magic Land – not

Goree set fra færgen. Turen fra Dakar tager en time.

Vi besøgte selvfølgelig øen Goree, hvor en stor mængde slaver blev udskibet fra. Det tager ca. 30 minutter at sejle dertil fra Dakar. Øen er på UNESCOs liste og rummer museum, slavehus, strande, en masse restauranter og steder at købe kunst og souvenir. Der er ingen biler og meget roligt på øen. En guide for et par timer koster ca. 75 kr. Øen er et must see.

Vores tur i Magic Land, som er landets kombinerede vandland og tivoli blev meget kortere end forventet. Vandet var ikke mere end 18 grader, så det skulle vi ikke nyde noget af. Da vi ankom til Magic Land om eftermiddagen, var vi de eneste gæster i den lille park, og vi var i tvivl om, den overhovedet var åben, men det var den. En medarbejder fulgte os rundt og sørgede for, at vi kunne prøve rutschebaner, radiobiler, karruseller mm. Det er absolut ikke et overvældende udvalg, men fint hvis man kommer med små børn. Der kostede ca. 5 kr. for en tur.

Dakar – Palmarin, Saloum Deltag

The Giant Baobab – 33 meter i omkreds.

Turen fra Dakar til Palmarin i Saloum Deltaet tog ca. 3 timer i taxa og kostede omkring 450 kr. Vi kunne have fået turen lidt billigere, hvis vi holdte os til ”government road” frem for at køre på toll road, men betalingsvejen er langt hurtigere og en bedre vej, så den tog vi et godt stykke forbi den nye lufthavn og Mbour. Derefter er det government road – et spor i hver retning og en hel del opbremsninger og stop med god mulighed for at købe jordnødder, mandariner og vand på vejen. De sidste 25 km. til Palmarin, efter man har passeret The Giant Baobab, foregår gennem et tørt, åbent landskab. Vi så aber, fugle og vilde hunde på vejen – en flot tur.

Morgenmad i baobabtræet

Vinterferie i Senegal, rejse med børn
Vores hytte på Djidjack, Palmarin.

Vi overnattede på Djidjack 8 km. fra Djiffer – et skønt sted med mange planter og hængekøjer, en pool, en kæmpe fælles hytte og masser af baobabtræer. Vi lejede en hytte til tre personer med en dobbeltseng og en enkelt seng, bad og toilet – simpelt og fint. Foran hytten var der bord og stole, hængekøje, tørresnore og aloe vera planter. Der er et utal af fugle i træerne og lyden af havet giver god stemning. Morgenmaden bliver serveret i et stort baobabtræ, hvor der er lavet en lille terrasse. Middagen (tre retter) bliver serveret i det store fælleshus, hvor der er netforbindelse, et stort bibliotek, spil og mm. Maden er franskinspireret og virkelig god. Halvpension kostede ca. 135 kr. per. voksen i døgnet.

Mangrove og muslingeø

Traditionelle fiskerbåde ved muslingeø, Saloum.

Vi brugte en hel dag i Deltaget og sejlede derfor en del tid i Pirogue – de traditionelle, håndmalede træbåde. Vi sejlede ind i mangrove og til en muslingeø, hvor kvinderne tørrede og røg østers. Højdepunktet var frokosten, som vores guide og hjælpere tilberedte over åbent bål ved flodbredden. Turen ind i deltaet var lidt hård pga bølger, men kan anbefales. Det var interessant at se, hvordan lokalbefolkningen bor. Turen frem og tilbage på æselkærre var skøn især hjemturen, da den foregik langs vandet. Stranden ved Palmarin er bred, rolig og dejlig. Der er næsten ingen mennesker, så det er bare om at nyde udsigten.

Palmarin – Lac Rose

Båd med salt fra Lac Rose. Søen er lyserød pga. alger.

Fra Palmarin kørte vi til Lac Rose, en lang tur, da Lac Rose ligger på den anden side af Dakar. Lac Rose betyder den lyserøde sø, og den er vitterlig lyserød. Det skyldes en særlig alge der lever i søen, som har et saltindhold på 40%. Man kan bade i søen, hvis man smører sig ind i fedt inden. Det er også muligt at sejle en tur på søen i en af de traditionelle trækanoer, hvilket vi dog ikke gjorde, da det blæste en del. Vi gik i stedet en tur langs bredden og kiggede på, hvordan de lokale høstede salt fra bunden af søen fra deres kanoer. Man kan nemt bruge en dag ved søen, og det er let at finde overnatning tæt på søens bred.

Lac Rose – Saint-Louis

Køerne blev fulgt frem og tilbage på stranden morgen og aften på kysten ved St. Louis

Fra Lac Rose købte vi en taxatur til Saint-Louis i den nordligste del af Senegal. Ingen tvivl om, at byen engang har været fin, men det er den ikke mere. Der er stadigvæk flere pæne bygninger fra kolonitiden, og den har sin charme, men en stor attraktion synes vi ikke, den er. Byen er kendt for sin jazzfestival og en bro bygget af Eiffel. Der er flere gode steder at spise og gå ud, men begrænset tilbud til børn. Der er mange tiggere, og sælgerne var langt mere aggressive her, end vi oplevede andre steder i landet. Vores datter på 11 år syntes, det var for voldsomt, og derfor brugte vi mere tid end forventet på vores hotel fremfor i byen.

Slidt charme

Skrald, dyr og fiskerbåde nær landsby ved kysten, St. Louis.

Vi boede yderst på Hydrobasen med godt værelse, pool, fantastisk udsigt til vandet og dejlig sandstrand – hotel Cap Saint Louis. Vi brugte en hel del timer på at slappe af på stranden. Vi badede ikke, da Atlanterhavet er ikke mere end 17-20 grader på denne tid af året og pga. mængden af skrald i vandkanten. Skrald er et kæmpeproblem langs hele kysten – noget skrald kommer ind med bølgerne, men en hel del kommer fra befolkningen selv. Det er vores indtryk, at der ikke eksisterer noget affaldshåndteringssystem i landet. På turen i lokalbus fra Hydrebasen til Posthuset i Saint-Louis, som tager 15 minutter, kommer man forbi to små fiskerlandsbyer. I vandkanten ligger de farverige pirouger på et leje af gamle plastikbøtter, enlige sko, gamle poser mm. alt imens kvinderne sælger fisk og mændene ordner net.

Sikker safari og søde senegalesere

Vinterferie i Senegal, rejse med børn
Nogle af verdens eneste hvide næsehorn er i Bandia. De hedder oprindelig wide og ikke white næsehorn, men på dansk: hvide næsehorn.

Det er et interessant land at rejse i – naturen er smuk og klimaet skønt. Senegaleserne er imødekommende, varme og venlige. De har masser af humor og ironi. Det oplevede vi især i Bandia safaripark, hvor vores guide venligt spurgte vores datter, om hun ville ud og svømme med krokodillerne. “Nej tak. Jeg har glemt min badedragt”, svarede hun. Til det svarede guiden: ”Det gør ikke noget. Krokodillerne er ligeglade”. Turen i Bandia koster omkring 800 kr. med indgang for hele familien, guide og 4 hjulstrækker. Bandia er en safaripark, hvor dyrene er hegnet inde, men man får stadigvæk oplevelsen af at være på safari, hvor man skal rundt og finde dyrene. Der er ingen rovdyr i parken, og derfor går alle dyr frit omkring. Vi så hvide næsehorn, zebra, diverse hjorte, struds, aber mm. Der er også en sø med masser af krokodiller.

Hvis vi skulle gøre turen om ville vi:

Starte med at være nogle dage i Saint-Louis og køre til Lac Rose, derefter nogle dage i Dakar, så køre til Palmarin og længere ind i Saloume deltaet og slutte af med Bandia, som ligger ca. to timers kørsel fra den nye lufthavn. Den samlede pris for ferie var omkring 30.000 kr. inklusiv flybilletter som kostede omkring 10.000 kr.

Vinterferie i Senegal, rejse med børn
Billedet er fra Goree, hvor der er roligt – ingen biler eller larm.

Best of vores vinter ferie i Senegal

Strand: Plage des Mamelles, Dakar
Mad: Grillet fisk i Saloume Sine
Venue: Djidjack
Hotel: Cap Saint Louis, Saint-Louise
Oplevelse: Hestevognstur fra Djiffer til Djidjack
Seværdighed: Goree
Is: N’ice Cream, Dakar
Natur: Bandia Safaripark
Bygning: Monument De La Renaissance Africaine, Dakar
Restaurant: Institut Francais Sénégal, Dakar
Naturfænomen: Lac Rose
Øl: La Gazelle.

Vinterferie i Senegal, rejse med børn
Vinterferie i Senegal. Ringe markerer hvor vi rejste.

Grønne og smukke Bosnien-Hercegovina er en overset perle

Grønne og smukke Bosnien-Hercegovina er en overset perle

Smukke Bosnien-Hercegovina er en overset feriedestination
Smukke Bosnien-Herzegovina er grønt, grønt og grønt

Grønt. Hvis jeg skal beskrive Bosnien-Hercegovina med et ord, så er det grønt. Hvis jeg skal sætte lidt flere ord på er det: smukt, roligt, bakket og interessant. I sommeren 2016 fløj vi (Far- Mikkel, Dicte 10 år, Elliot knap et år og mor Rikke) til Sarajevo og rejste rundt i 10 dage. Vi holdte os primært til Sarajevo i Bosnien og til Mostar og Trebinje i Herzegovina med nogle få afstikkere. Vi oplevede smukke vandfald, fantastisk landskaber, kølige flod-svømmeture og hyggelig vinsmagning. Vi tog minaret-selfie og kiggede på legendariske broer i Mostar og Visegrad (Broen over Drina). Vi spiste helstegt lam, og drak bosnisk kaffe med turkish delights. Hør også podcasten OPLEV om landet her på sitet.

Sarajevo – what’s in a name?

Handelsgade i det gamle Sarajevo

Der er noget ved navnet Sarajevo, der gjorde, at jeg i flere år havde ønsket at rejse dertil. Jeg ved ikke, hvorfor det var sådan, det var bare sådan en fornemmelse af, at det ville være en interessant by at opleve, og det var en spændende by – en hyggelig hovedstad. Historisk og kulturelt er der meget at komme efter. En stor del af de bygninger, som byens grundlægger Gazi Husrev-beg lod bygge fra 1550 og frem, er kernen i det centrale Sarajevo. Her er mange moskeer og små kirkegårde, som fremstår som grønne åndehuller mellem cafeer og butikker. Gaderne er meget smalle, husene ikke højere end 1. sal og bygget halvt i sten og halvt i træ.

Skudhuller og boligblokke

Den gamle bydel i Sarajevo

Rundt om det ”gamle” centrum ligger fine teatre, moderne gågader, offentlige bygninger og kirker, som vi kender det fra andre større byer i Europa. Nogle er blevet renoveret efter belejringen af byen i 90’erne, andre bygninger har stadig skudhuller. Lidt længere fra centrum finder vi russiskinspirerede boligblokke fx langs ”Snipers Allé”, som mange nok kan huske fra Balkankrigen.

Room with a view

Smukke Bosnien-Hercegovina er en overset feriedestination
Udsigten over Sarajevo fra vores balkon

Sarajevo ligger i en dal omkranset af bakker/bjerge. Vi havde lejet en Airbnb-lejlighed ca. 500 meter fra Rådhuset op ad en af disse bjerge. Turen fra byen og op til lejligheden med klapvogn var derfor lidt hård, men det hele værd. Udsigten fra vores balkon, især hen under aften, når lysene i byen og bjergene blev tændt var helt fantastisk. Vi betalte ca. 400 kr. per nat. for lejligheden.

Tunnel of Hope

En af de store attraktioner i byen er Latinerbroen, hvor drabet af Francis Ferdinand udløste 1. Verdenskrig. Den er hurtigt set, det er Tunnel of Hope lidt uden for centrum til gengæld ikke. Vi købte en halvdagstur til Tunnel of Hope, som ligger nær lufthavnen. Den var central for overlevelse og liv for mange af byens indbyggere under krigen på Balkan, fordi mad, medicin, dyr, personer, våben mm blev smuglet ind og ud af byen under belejringen af Sarajevo. Det var interessant at se et sted, som vi hørte så meget om under krigen. Udover, at man kan komme ned i en lille del af tunnelen, hørte vi et oplæg og så en udstilling. Jeg vil anbefale den tur til alle, der ønsker at blive en lille smule klogere på Balkankrigen.

Broen over Drina

Broen over Drina i Visegrad

The Bridge over Drina er ikke alene en nobelprisbelønnet bog skrevet af Ivo Andric, men en rigtig bro og en dejlig middagsret med kylling, ost og kartofler. Broen over Drina ligger i Visegrad ved grænsen til Serbien, og den har derfor været centrum for mange krige gennem tiden. Broen er smuk og landskabet virkelig smukt! Det tog 2,5 timer at køre turen fra Sarajevo til Visegrad, men det var turen værd – broen er smuk, landskabet virkelig smukt og kyllingeretten, som blev indtaget med 1. klasses udsigt til broen, smagfuld.

Vinsmagning i Trebinje

Smukke Bosnien-Hercegovina er en overset feriedestination
Vinsmagning hos en af de lokale producenter

Trebinje ligger i ”bunden” af Herzeovina ca. 30 km. fra Dubrovnik i Kroatien, nær grænsen til Montenegro. Her er roligt – meget roligt og grønt, grønt og grønt. Vi boede i vinland, med vinstokkene langs vejen. Derfor var vi selvfølgelig inde ved en af de lokale vinproducenter og smage på varerne. Ikke nogen stor og fancy vinsmagning. Vi holdte bare ind på vejen tilbage fra byen hos en vinproducent, der viste marker og tønder frem. Hun hældte vin i glasset og vi hørte om vinen, imens ungerne fik saftevand og gyngede.

Hop i floden

Poolen i Jazina Club
Poolen i Jazina Club

Vi boede på Jazina Club – meget idyllisk ved floden. Værelset var fint og omgivelserne børnevenlige. Vi brugte en del timer på at slappe af på solstolene ved ”poolkanten” og i restauranten med udsigt til have og flod. Der var lavet en pool i floden, hvor vandet var køligt og friskt og lige til at hoppe i. Det gjorde vi mange gange. En af aftenerne var restauranten fyldt med gæster, det var, da der blev grillet et helt lam og lokale musikanter underholdte på terrassen. Turister så vi ikke mange af – hverken på Jazina Club eller i Trebinje. Mystisk, synes vi, for det var et skønt sted.

Broen over dem alle

Smukke Bosnien-Hercegovina er en overset feriedestination
Old Bridge i Mostar er et must i Bosnien-Herzegovina

Broen over Mostar er fantastisk flot, én mange mennesker vil rejse langt for at se, og området omkring broen er uden tvivl det mest turistede af alle steder, vi oplevede i Bosnien-Herzegovina. De små brostensbelagte gader i det gamle centrum på begge sider af broen er spækket med boder, hvor man kan købe souvenirs, is mm. Der er et leben i gaderne og mange steder at få stillet sult og tørst. På broen bliver der taget et hav af billeder, mens unge vågehalse trækker spændingen inden de springer de cm. 20 meter i floden. Der er god stemning i byen, men svært at komme rundt med klapvogn. Vi havde lejet et lille byhus ned til floden med have og parkeringsplads for omkring 400 kr. i døgnet.

Mineret selfie

Mineret ved floden, der løber gennem Mostar. Man kan komme op i minaretten – hvilken udsigt

Man kan nemt bruge en dag eller to på bare at gå rundt i byen, opleve stemningen, spise på en af de gode restauranter eller indtage en italiensk is på broen. Om aftenen, når lysene tændes i byen, er der særligt hyggeligt og romantisk. Den ene aften besøgte vi Koski Mehmed Pasha Mosque, hvor det var muligt at gå op i toppen af minaretten. Det havde vi aldrig prøvet før, så vi skyndte os op og nød udsigten, og tog en minaret-selfie.

Jeg vil anbefale tre ture fra Mostar i prioriteret rækkefølge: Kravica vandfaldet, National monument Tekija Blagaj og middelalderbyen Pocitelj.

Kravica vandfaldene

Smukke Bosnien-Hercegovina er en overset feriedestination
Brug en dag ved Kravica vandfaldet, vandet er skønt

Kravica vandfaldet ligger ca. en times kørsel fra Mostar og er must, når man er på de kanter. Det er smukt – virkelig smukt. Vandet er helt klart, køligt og dejligt at bade i. Det er muligt at svømme om bag vandfaldet og kravle rundt på og hoppe fra klippestykkerne i floden. Vi spiste frokost i cafeen helt nede ved vandfaldet, og endte med at bruge godt fire timer i de smukke omgivelser. Man kan parkere lige ved indgangen og vandre de ca. 100 trin ned til vandfaldet på omkring 10 minutter. Vi havde ikke klapvogn med. Indgangen koster ca. 15 kr.

Blagaj – helligdom i smukke omgivelser

Besøg den islamiske helligdom ved flodens udspringet og tag en tår af det hellige flodvand

35 km. fra Mostar ligger Blagaj – en lille by, hvor en gammel minaret ligger skjult mellem klipperne, netop hvor floden springer ud af bjerget. Med frygt for at gentage mig selv, ja – så er der smukt, og et dejligt sted at spise grillede ørred og drikke kaffe. Vi besøgte det nationale islamiske monument og tog en lille sejltur ind i grotten under helligdommen.

Tur til middelalderen – Pocitelj

Interessant Middelalderby tæt på Mostar

Middelalderbyen Pocitelj lille ca. en halv times kørsel fra Mostar. Den er velbevaret, og det er muligt at gå rundt i borgruinen på toppen af bjerget – en meget varm tur. For foden af byen ligger der heldigvis nogle cafeer, hvor vi slappede af efter at have vandret rundt i byen en times tid. Her kan man ikke bruge klapvogn.

En overset perle

Smukke Bosnien-Hercegovina er en overset feriedestination
Smukke Bosnien-Hercegovina er en overset feriedestination

Bosnien-Herzegovina er en overset perle på Balkan, som fortjener at blive opdaget. Der er ufatteligt smukt. Befolkningen er venlig og imødekommende. Det er nemt at rejse rundt med lejet bil, da de fleste veje er gode (en hel del betalt af EU). Prisniveauet er meget lavt. En middag koster ca. 50 kr. per person og overnatningen omkring 400 kr. per. nat for en familie – det kan sikkert gøres billigere, hvis man overnatter længere tid samme sted eller bor uden for byerne. Maden er rustik, og der er meget kød, som langt de fleste steder er veltillavet. På trods af, at hovedparten af indbyggerne er muslimer, kan man købe øl og vin de fleste steder. Børn er velkomne overalt.

Best of smukke Bosnien-Herzegovina

Venue: Jazina Club, Trebinje

Pool: Jazina Club, Trebinje

Udsigt: Fra minaret i Mostar

Restaurant: Visegrad

Kultur: Tunnel of Hope, Sarajevo

Biltur: Visegrad – Trebinje

Transport: Hestevogn i Vrelo Bosne (Sarajevo)

Is: Caffe Bodygard, Sarajevo

Bro: Broen over Mostar

Naturoplevelse: Kravica vandfald nær Mostar

Øl: På terrassen i lejligheden i Sarajevo

Oplevelse for børn: Legepladsen i Vrelo Bosne (Sarajevo).