Udsigten fra Guatapé i Colombia.

Colombia – familierejse i fest og farver fra nord til syd

Udsigten fra Guatapé. Helt fantastisk flot. ca. 2,5 times kørsel fra Medellín.

Musikken er altid høj nok til en dans i bussen, på gaden, i butikkerne og på restauranterne. Livet er en fest iklædt latinvibes. Det er Colombia!

Vi nød det smukke historiske centrum i Cartagena, snorklede ved Islas Rosario, hikede ved Salento, var på kaffefarm i Minca, oplevede grafitti i Medellíns Zona 13, så præcolombianske figurer ved San Agustin og arbejdede 10 dage i et botanisk reservat nær Bogotá.

Vi fulgte hovedsageligt Gringo-ruten fra nord til syd: Santa Marta (Tagana)-Taroyna National Park – Minca – Cartagena – Medellín – Bogotá (Choachi) – Salento(Armenia) – San Agustín – Ipeales.

Solopgang, vandretur og vand

Vi landede i Santa Marta i starten af december, i sol og højsæson. Det var latinrytmer på højtryk. Ferierende og festende colombianere over det hele.

Udsigt til en af strandene i Taganga. Skøn lille hike over bjerget.
Udsigt til en af strandene i Taganga. Skøn lille hike over bjerget.

Santa Marta ligger ud til den caribiske kyst, hvor vandet er skønt. Vi havde booket et værelse i byen Taganga en lille halv times bustur fra Santa Marta, og her brugte vi et par varme dage på strandene langs kysten inden vi tog til Tayrona Nationalpark, som ligger et par timers kørsel mod nord.

Nationalparken er kendt for sine dejlige strande og jungle. For at komme ud til den bedste strand, skal man hike 3 timer igennem junglen. En virkelig god og varm tur, og hvilken belønning, når den bliver afsluttet med en tur i havet.

Solopgang i Tayrona National Park. Stranden ligger for enden af junglen.
Solopgang i Tayrona National Park. Stranden ligger for enden af junglen.

Ved indgangen til parken bookede vi overnatning på campingpladsen lige ned til stranden, og det blev en skøn nat med første parket til havet. Solopgangen var smuk og på hiket frem og tilbage så vi blandet andet aber.

Cartagena – byen der aldrig sover?

Vi landede i Cartagena hen under aften efter 8 timers kørsel i bus fra Santa Marta lidt trætte og klar til en stille middag og en tidlig aften på puden. Men det skal man ikke, når man bor centralt i Getsemani kvarteret i Cartagena. Her er nemlig fest i gaderne i sær ved Plaza de la Trinidad, som vi skulle bo tæt ved. Musik, streetfood, dans og drinks så langt øjet kunne se. Vi mandede os op, spiste streetfood og hang ud og sugede stemningen til os. Sikke en fest.

Morgen i en af de mange hyggelige gader i Cartagena, her med julepynt.
Morgen i en af de mange hyggelige gader i Cartagena, her med julepynt.

Dagene i Cartagena var varme. De koloniale bygninger i det historiske centrum og Getsemani er utrolig charmerede og står som stor kontrast til de nye bydele i Cartagena, hvor højhusene dominerer – især langs kysten. Vi gik en del rundt og nød murmalerier, som Cartagena også er kendt for.

Aftenstemning i Cartagena. Der er helt utrolig mange og flotte murmalerier i byen.
Aftenstemning i Cartagena. Der er helt utrolig mange og flotte murmalerier i byen.

Det er ikke underligt, at Cartagena tiltrækker mange turister for byen er charmerende og strandene gode. Vi var dog ikke på strandene i Cartagena, da vi havde besluttet os for at bruge tre dage på en af øerne en lille times sejlads fra Cartagena. Øerne -Islas Rosarios- beslår af en lille gruppe øer som ligger i et naturreservat, og derfor var der noget at snorkle efter.

Isla Rosario, tre dage med snorkling, sol og afslapning.

Vi boede med skøn udsigt til havet og hoppede i bølgen blå mange gange på de tre dage. Elliot havde sin snorkling debut, og han er solgt. Under “vores” egen badebro var der mange små fisk i alle farver, og vi var også heldige at se nogle små blæksprutter og en muræne. Vi tog også en snorkling-tur til et flot koralrev i nærheden, og her så vi mange forskellige fisk. Turen sluttede af med snorkling over et af Pablo Escobars nedskudte privatfly, de lå på fem meters vand.

Magiske Minca og kaffetur

Solnedgang i Minca.
Solnedgang i Minca.

Byen Minca er kendt for sine magiske solnedgange. Det forstår vi godt. Det var fuldstændig magisk at opleve solnedgangen bag bjergene. Minca er også kendt for sit kølige klima med nedbør. Det regnede heldigvis ikke mens vi var der, så vi hikede en hel del op og ned af bjergene.

Stor hængekøje ved et af de vandfald, vi besøgte på vores lange og hårde hike Los Pinos i Minca
Stor hængekøje ved et af de vandfald, vi besøgte på vores lange og hårde hike Los Pinos i Minca

Minca ligger midt i kaffelandet og en stor del af den kaffe Colombia eksporterer kommer fra området. Vi besøgte flere kaffeplantager, badede i vandfald og vandrede nogle gode ture. Hiket “Los Pinos” var på omkring 15 km. op ad bjerge og langs floder – virkelig smukt og virkelig hårdt. Et sted måtte vi kravle op ad bjergsiden, så vi var glade, da vi nåede toppen og fandt et hostel der solgte cola, sandwich og en tiltrængt kop kaffe. På vejen hjem var vi heldige at blive samlet op af en kaffebil, da vi halvvejs tilbage i Minca.

Vi nød udsigten til bjergene og de mange kolibrier efter næsten 10 km i bjerge og kaffeplantager omkring Minca.
Vi nød udsigten til bjergene og de mange kolibrier efter næsten 10 km i bjerge og kaffeplantager omkring Minca.

Evigt forår i verdens farligste by og Guatapé

Medellín var i mange år verdens farligste by. Bydelen Zona 13 ligger midt i mellem kysten og cocamarkerne og det narkokartel, der styrede bydelen havde adgang til at sælge og transportere kokain til resten af verden. Det betød, at der i mange år var kamp om bydelen og at mange af indbyggerne arbejdede for narkokartellerne. I halvfemserne gjorde regeringen, militæret og paramilitære grupper mange forsøg på at slå narkokartellerne ned, og i 1993 lykkedes det dem at skyde Pablo Escobar. Det bragte dog ikke fred til bydelen, men endnu flere kampe og mord, da de resterende narkokarteller kæmpede om “retten” til bydelen. Kampene er fortid nu, hvor regeringen har brugt mange penge på at udvikle bydelen. Noget af det første man gjorde var at etablere kabelbaner og rulletrapper op af bjergsiden, så beboerne – jo længere op ad bjerget jo fattigere – kunne komme på arbejde og i skole nede i byen.

Zona 13 er en spændende bydel med murmalerier og breake dance.
Zona 13 er en spændende bydel med murmalerier og breake dance.

Vi besøgte bydelen Zona 13 som en del af en “Free walking tour”, så vi fik alle de interessante historier og baggrund for udvikling af bydelen. Det er sikkert at gå rundt i det farverige og folkerige område som turist, når det er lyst. Når det bliver mørkt, skal man overveje hvor man går.

Medellín er en by, der har været igennem en forvandling, det gælder ikke kun Zona 13, men også andre dele af byen. Vi boede i området El Probado, hvor der var mange restauranter og gå-ud-steder. Vi besøgte også et kæmpe shoppingcenter for at købe julegaver. Vi har aldrig besøgt et center med så god en udsigt til bjergene.

Guatapé. Der er 700 trin til toppen af klippen, der ligger midt i det hele. Hvilken udsigt!
Guatapé. Der er 700 trin til toppen af klippen, der ligger midt i det hele. Hvilken udsigt!

Guatapé ligger omkring 2,5 timers kørsel fra Medellín, og området består af en klippe, der står midt i det hele omgivet af en stor sø. Der er 700 trin til toppen, og udsigten er intet mindre end fantastisk!

Inden vi gik op på toppen, sejlede vi en times tid på den menneskeskabte sø. Sø og dæmning blev etableret som en del af et stort energiprojekt for at skaffe energi til indbyggerne i Medellín og omegn. I den proces flyttede man alle indbyggere i de byer, der blev oversvømmet for at etablere søen. Kirken i den gamle by er markeret med et stort kors midt i søen.

WorkAway i botanisk reservat

Et af de mange steder man kan nyde livet i Reserva Botanica Choachi.
Et af de mange steder man kan nyde livet i Reserva Botanica Choachi.

Reserva Botanica Choachi er navnet på vores WorkAway i Colombia. Det var et skønt sted en lille times kørsel uden for hovedstaden Bogotá op ad bjerget. Ejeren, vores (nye) ven Pedro etablerede det botaniske reservat for ca. 15 år siden. Ideen med reservatet er at invitere folk, som har lyst til at lære mere om naturen til at bo et par dage i reservatet. Her er mange steder, hvor man kan fordybe sig i litteratur om planter og insekter, nyde udsigten, slappe af ved floden og meget mere. Vi brugte mange gode timer med Pedro, som er fuld af gode historier og har en fantastisk evne til at hylde dem omkring sig og og nyde livet på godt og ondt. Det var faktisk helt umuligt ikke at være i godt humør i nærheden af ham.

Taget på hovedhuset. Udsigten ud over dalen var rigtig god herfra. Man kom ned igen via en rutsjebane.
Taget på hovedhuset. Udsigten ud over dalen var rigtig god herfra. Man kom ned igen via en rutsjebane.

Ligesom på vores WorkAway i Argentina blev det forventet, at vi arbejdede ca. 5 timer om dagen, en del af den tid bestod af at lave mad til os selv og gæster i reservatet. Ellers bestod vores arbejde fx i at reparere stole, organisere værksted og køkken og lakere træværk. Vi hjalp også til at med at lave en solovn. Maden var virkelig god – ikke kun fordi vi selv tilberedte den – men også fordi Pedro går op i hvad man spiser, hvilke grønsager, krydderier mm der er gode for hvad. Vi var et sted mellem 4 og 8 volontører ad gangen. De fleste af os boede på et stort værelse (lille sovesal) og delte badeværelse. Det skulle vi lige vænne os til.

En af de mange hyggelige stier på Reserva Botanica Choachi med et budskab om forandring for en selv og kloden.
En af de mange hyggelige stier på Reserva Botanica Choachi med et budskab om forandring for en selv og kloden.

Vi ankom 23. december og rejste igen 2. januar og sikke fejringer det blev til med mange forskellige mennesker – lokale gæster og internationale volontører som os selv. Vores julemiddag bestod bl.a. fransk kylling i sennep, dansk rødkålssalat, colombiansk urtesalat, fransk brød, pebernødder og vaniljekranse mm. Mikkel, Elliot og jeg lavede juletræ og -pynt, og efter middagen dansede alle (syv colombianere, to franskmænd og os) rundt om juletræet og sang “Nu det jul igen”.

Mikkel hælder lokal boblevin op til nytårsfejringen i Biobaren.
Mikkel hælder lokal boblevin op til nytårsfejringen i Biobaren.

Nytårsdag og aften var også en del anderledes, end vi normalt fejrer den. Udover en masse dejlig mad fra forskellige lande serverede Mikkel og jeg “champagne” og hapsere i Biobaren bag hovedhuset til “Vær velkommen Herrerens År” med KBH´s drengekor. Det var et hit. Senere på aftenen blev der tændt et bål, og vi kunne alle brænde en lille dukke, som skulle symbolisere det vi ikke vil have med os ind i det nye år. Der blev også krammet træer og hoppet ind i nytåret.

Korte besøg i Bogotá

Vi havde egentlig regnet med at bruge flere dage i Bogotá, men det blev kun til et par heldages-besøg. Vi nåede at besøge Guldmuseet, som har en kæmpe samling af guld fra hele området, se det meste af det historiske centrum og ikke mindst “Monserrate”, som er et kloster på toppen af byen.

Bogotá set fra Monserrate på toppen af byen. Vi tog en kabelvogn derop og besøgte klosteret.
Bogotá set fra Monserrate på toppen af byen. Vi tog en kabelvogn derop og besøgte klosteret.

Vi rejste fra Bogotá med natbus og kørte 11 timer mod Armenia. Natbusser fungerer rigtig godt i Colombia, men de er kolde som bare pokker. Airconen blæser derudaf med 17 grader! Derfor købte vi et par fleecetæpper inden vi hoppede på bussen.

Verdens højeste palmer og afslapning

Der er virkelig smukt og frodigt i dalen ved Salento, hvor de 60 meter høje palmer står.
Der er virkelig smukt og frodigt i dalen ved Salento, hvor de 60 meter høje palmer står.

Verdens højeste palmer står 60 meter høje nær byen Salento en times kørsel fra vores hotel i Armenia. Vi brugte en hel dag i den smukke Cocora-dal med de høje palmer. Vi vandrede op og ned, gennem vandløb og mudder, i skov og over marker. Da vi lidt trætte havde gået de første 8 km. besøgte vi et kolibri reservat og nød en varm kop chokolade, mens fuglene spiste banan. Hiket var på lidt under 15 km., og Elliot syntes det var sjovt at springe fra sten til sten i vandløbene for krydse dem.

Vi havde tre overnatninger i Armenia, vi havde brug for tid til at researche på vores videre rejse og købe billetter til Galapagos. Det gav os god tid til at sidde på torvet og tale med folk. Colombianere er meget åbne og nysgerrige mennesker, der gerne kommer over og snakker. Armenia er ikke en del af Gringo-ruten, og vi oplevede byen som mere autentisk.

Den røde ørken og spøgelserne

Den grå ørken eller spøgelsesørkenen har fået sit navn efter klippeformationerne.
Den grå ørken eller spøgelsesørkenen har fået sit navn efter klippeformationerne.

Efter nogle dage i den frodige del af det centrale Colombia tog vi bussen 9 timer længere sydpå til byen Villavieja, som er byen der giver adgang til to forskellige ørkner: Den røde og den grå. Vi tog en dagstur derud, den forgik med minibus, tuktuk og på motorcykel.

Det var varmt at gå rundt under direkte sol i ørkenen, og derfor gjorde vi stop ved ørkenpoolen, som ligger med en skøn udsigt.

Ørkenpool er et godt koncept, synes vi.
Ørkenpool er et godt koncept, synes vi.

Vi fortsatte til den røde ørken, som også virkelig var smuk at gå rundt i. Klipperne er meget porøse, så de er ikke til at klatre på. Det var også varmt her, men heldigvis er der altid issælger at finde med frysebokse. Jeg fik en dejlig, sur mangois, den spiser de lokale med salt, det sprang jeg dog over. Mikkel og Elliot spiste mangois.

Den røde ørken " Taracora" i Villavieja.
Den røde ørken ” Taracora” i Villavieja.

Præcolombianske stenfigurer i San Agustín

Vores sidste stop i Colombia – udover grænsebyen Ipeales – var San Agustín. Det er lidt en omvej at tage dertil, når man som os, var på vej til Ecuador, men vi ville gerne se de mange præcolombianske stenfigurer, der er fundet nær byen. Det kostede mange timer i bus, især fordi en af de to hovedveje der forbinder området med nogle større byer, styrtede sammen mens vi var. Vi skulle derfor, som alle andre igennem samme bjergpas for at komme sydpå.

Der er næsten 500 figurer i San Agustín arkæologiske park
Der er næsten 500 figurer i San Agustín arkæologiske park

Vi brugte en dag i San Agustín arkæologiske park. Den var virkelig fin og havde et godt udsigtspunkt. De mange figurer stammer fra ca. 1000 år før Kristi, og de er blevet gravet ud siden 1930’erne, hvor man opdagede de første. Elliot var ikke imponeret, han ville hellere tilbage til vores hotel på bjergsiden og spille fodbold.

Mad og priser i Colombia

Frugt, frugt og frugt….. Vi har drukket en helt ufattelig mængde frugtjuice i mest mango og så maracuja, der er en frugt der smager lidt a la passionsfrugt. Vi har også spist meget frugt, selv købt og ordnet, købt udskåret i små boder ved vejen og alle andre steder. Vi har spist mange supper, for man får næsten altid en (gratis) suppe til forret, når man køber en hovedret på en restaurant. Vi har også fået bedre kaffe i Colombia end i Argentina. Maden var god og for det meste tung af bønner og ris. Det bedste streetfood er uden tvivl arepas, som colombianerne spiser dagen lang. Vi fik den bedste i Medellín: majspitabrød fyldt med flæskesvær, kylling, svampe, tomat, madbanan og ost. Et festmåltid til 12 kr.

Grillet ørred med lime- og ananassalsa på madbananbrød, der var lemonade til. Under 100 kr. for os alle.
Grillet ørred med lime- og ananassalsa på madbananbrød, der var lemonade til. Under 100 kr. for os alle.

Colombia er generelt billig at rejse i. En overnatning var på omkring 400 kr., og det ville have været billigere på alle andre tider på året, men december og januar er højsæson. Transport – natbusser koster omkring 200 kr. pr. mand for 11 timers transport. Mad og drikke var billigt, ca. 5 kr. for en dejlig kop kaffe med mælk og 7 kr. for en juice.