Saltørkenen i Bolivia var højdepunktet i landet

Bolivia: Jungletur, Saltørken og to hovedstader

Det bedste til sidst: 2 nætter og tre dage i Saltørkenen.

Vi rejste fire uger i Bolivia, og oplevede den oprindelige befolkning på tættere hold end i de andre Sydamerikanske lande. Vi lagde ud med en uge i La Paz, som er en af landets to hovedstader, derefter en uge i junglen og på pampas. Så var vi en uges tid i landets anden hovedstad Sucre og sluttede af med det bedste til sidste: nogle dage i saltørkenen.

La Paz i 3650 meters højde

Allerede i lufthavnen kunne vi mærke, at luften i verdens højest beliggende hovedstad La Paz, er tynd. Højdesygen blev kureret med en dag på langs og coca-te og efter en lille dags tid havde kroppen vænnet sig til den tynde luft, og vi kunne for alvor opleve La Paz.

Bustur på vej til Uyuni i saltørkenen.

Der er ca. 13 mio. indbyggere i Bolivia og 34 anerkendte sprog. Det kan ses i gadebilledet, at bolivianere kommer fra mange forskellige etniske grupper. Det kan man især se på bolivianernes beklædning, Mange kvinder har fx lange fletninger, går med bowlerhat, en strutnederdel og flere lag af strik eller vævet tekstiler- de er meget farverige.

Hekse og overtro

Krigerdans i Heksekvarteret, hvor vi boede i La Paz. Vi tror det var opvarmning til karnevallet.

Bolivianerne tilbeder Pachamama, som er Moder jord, og de er overtroiske. Vi boede i Heksemarked-kvarteret i byen, hvor man kan købe alt fra lamafostre til sukkerstykker med forskellige budskaber, til tørrede urter mm. Bolivianerne ofrer til Pachamama ved fx at brænde urter, sukker mm over bål eller lægge lamafostre i fundamentet, når der skal bygges et hus. Ligegyldig hvad man ønsker sig i Bolivia, kan man finde noget, der kan hjælpe en lidt på vej, man kan fx sætte en skulptur af en tudse i sit, hjem hvis man vil være lykkelig. Kvarteret er hyggeligt, selvom lamafostre og lig af lamaunger ikke lyder så hyggeligt. Gaderne er pyntet med lys og farverige bånd og her er mange souvenirsbutikker.

Valley de la Luna og kvindebrydning

Valley de la Luna ligger tæt på La Paz, og er et godt sted at gå tur.

Udover at opleve katedralen og andre fine koloniale bygninger i La P, var vi på et par ture uden for centrum. Vi oplevede Valley de la Luna, og vi så kvindebrydning.

Valley de la Luna ligger en halv times kørsel uden for centrum, og den lille nationalpark er nem at komme til med en lokal minibus. Stedet ligner noget der kunne være på månen med de rå klipper formet af sand. Efter et par dage med kun få kilometer i benene, var det dejligt at gå rundt.

Kvindebrydning er noget for sig. Sjovt og festligt at se på.

Kvindebrydning var mere sjovt end voldsomt. Det var skuespil af ikke den bedste kvalitet, men det var sjovt at se, hvordan kvinderne i strutkjoler smed rundt med hinanden i bokseringen. Showet blev set af en hel del turister, men der sad også nogle lokale tilskuere på publikumsrækkerne.

Elliot grinede højest, da en af bryderne bød Mikkel op til dans.

Metro i luften

La Paz har verdens længste kabelbanesystem – ca. 32 km. Her er udsigten fra den grønne linje.

Vejene i centrum er kaos, der bliver dyttet, og biler og minibusser holder i lange køer. Trafiklys er der ikke mange af, og man må krydse vejen, når man tør. Byen, som oprindeligt lå i en dal, har bred sig op ad bjergsiderne og ned på den anden side. Byens metro ligger ikke under jorden, men i stedet for over hovederne på os. La Paz har verdens længste kabelbane – i alt omkring 32 km., og den fungerer godt. Vi prøvede den et par gange, en tur koster 5 kr.. Udsigten er fantastisk, og det er dejligt at slippe for kaos på vejene.

Smuk og dejlig mad på Gusto, som serverer mad lavet af bolivianske ingredienser.

Den ene dag tog vi kabelbanen til området Alto, hvor restauranten Gusto ligger. Restauranten er kendt i hele landet, fordi de udelukkende bruger bolivianske ingredienser i retterne. Claus Meyer står bag etablering af restauranten, og både indretning og mad er tydeligt inspireret af tankerne bag ny nordisk mad. Et eksempel er majsis og quina grød. Vi spiste tre flotte retter og drak lokal vin til. Priserne var heldigvis bolivianske:-) med 150 kr. for tre retter.

In the Jungle, the mighty jungle, sover myg ikke

Vi gik flere gode og varme ture i junglen, hvor der skulle krydses vandløb.

Elliot havde siden vores rejses begyndelse talt om, at han gerne ville opleve Amazonas. Det skulle vi selvfølgelig. Der er flere måder at opleve junglen på i Bolivia, men vi valgte at tage til Rurrenabaque (Rurre), som ligger nær Madidi nationalpark. Bussen til Rurre blev vi frarådet, da vejene i regntiden er dårlige, og turen derfor kan tage fra 11-20 timer! Vi flottede os derfor med dyre flybilletter. Turen til Rurre skulle ikke tage mere end en lille time, men kraftig regn og vind i Rurre gjorde, at vi var nødt til vende om, inden vi nåede landingsbanen og flyve tilbage til La Paz. Et par dage efter landede vi endelig i Rurre.

Herfra gik det stærkt. Vi havde booket 4dage /3 nætter i junglen, og derefter 3dage/2 nætter i pampassen med et turbureau. Vi blev hentet i den lillebitte lufthavn i Rurre, og på bureauets kontor blev vi udstyret med gummistøvler, hvide skjorter og guide. Derefter var det ned til floden og afsted – ind i junglen. Tre times sejlads senere landede vi ved lodgen – vores hjem de næste par dage.

Vi fik et primitivt værelse med eget toilet og bad, men vi brugte ikke meget tid derinde, for der var mange ture ud i junglen. Alle måltider spiste vi sammen med de andre turister i fælleslokalet.

Vores guide viste os junglen ad flere omgange. Han forklarede os, hvad den oprindelige befolkning brugte og bruger de forskellige planter til. Han viste os også en meget stor edderkop og nogle aber.

Den ene dag gik vi 4 hårde og varme timer i junglen hen til et lejrsted, hvor vi sov under åben himmel om natten. Vi satte et par presenninger og myggenet op og faldt i søvn til junglens lyde – myg, jaguar og aber. Det var en god oplevelse, men vi var også glade for, at det kun var en nat vi skulle sove under åben himmel og på et meget tyndt liggeunderlag.

Vi fiskede og fiskede, men fangede ikke stort i junglen. Vi så en cayman i søen senere på aftenen,

Vi var også ude at fiske, men de fisk vi fangede fra flodbredden var ikke store nok til, at vi ville tilberede dem. Elliot syntes det var rigtig sjovt at fiske, også selvom der ikke var nok til aftensmaden. Om aftenen var vi på mørketur, og Elliot var god til at spotte aber og caymans.

Efter tre nætter i junglen sejlede vi tilbage til Rurre og tog en overnatning på et godt hostel. Det var skønt at få et varmt bad.

Myg, lyserød delfin, capivar og flere myg

Det var smukt at sejle rundt i både jungle og pampas.

Efter en nat i Rurre tog vi med turbureauet til pampassen, som er et stort flodområde. Turen derud foregik med bil og båd. På grund af virkelig meget regn, tog turen i bil omkring 3 timer, og selvom vi var i firehjulstrækker, var det en vild tur. Grusvejene var glatte som sæbe, og vi kom kun langsomt frem. Nogle biler nærmest gled afsted. Efter køreturen sejlede vi et par timer for at nå logden. Det var en flot tur, der dog havde været endnu bedre, hvis bare halvdelen af myggene havde fundet et andet sted at være. Vi fik igen et primitivt værelse og spiste vores måltider med de to andre par, der var med på turen.

Der var mange dyr at opleve i pampassen. Vi så tukaner, papegøjer og andre fugle, forskellige typer aber, caymans, capivarer og lyserøde delfiner. Det var især spændende at se delfinerne, der ofte brød overfladen på det brune vand med deres lyserøde krop. Vi så dem flere gange, da vi fiskede fra den lille båd. Capivarerne lever på land lige ved bredden, og de var søde at se på. Men de dyr vi så mest til var myg. Aldrig har jeg set så mange myg. De kunne stikke igennem tøjet. Det hjalp lidt at have hvide skjorter på, men myggestik fik vi alligevel.

Fælleshuset, hvor vi spiste alle de gode måltider i junglen.

Da vi kom hjem fra vores tur ud at spotte caymans, havde vi haft besøg på vores værelse. Mange af vores ting lå på gulvet og alle vores snacks var væk! De små hr. Nelson aber havde været på spil. Ikke nok med at de havde stjålet alle indpakkede snacks, de havde også stjålet vores tandbørster og tandpasta! Sikke en skøn ånde de aber må løbe rundt med nu.

Turen i pampassen var rigtig interessant, desværre også lidt for interessant, for Elliot fik en parasit med sig hjem. Den 1,5 cm. lange larve blev opereret ud i Chile en månedes tid senere – øv og av.

Den hvide by, dinospor, karneval og mere by

Sucre er Bolivias anden hovedstad. Den er kendt som den hvide by og er rigtig hyggelig. Her er den centrale plads.

Vi bevægede os mod syd og besøgte flere af de store byer i Bolivia. Cochabamba var en hyggelig storby med restauranter, iscafeer, et kæmpe marked og liv på gader og stræder. Den hvide by – Sucre er den ene af de to hovedsteder i landet. En fin lille, hyggelig by med et flot centrum. Mange butikker var dog lukkede nogle af de dage vi var der pga. karnevallet, tilgengæld var gaderne fuld af liv.

Karnevallet i Bolivia varer 40 dage, og særligt i de dage vi var i Sucre og Cochabamba var der musik, dans og vandkampe i gaderne. Det startede omkring middag og varede til omkring midnat. Grupper af musikanter gik rundt i gaderne og spillede trommer og blæseinstrumenter, fulgt af tilhørere og dansere. Rundt i gaderne stod tilskuere og klapper og smider så vandbomber og sprøjter med skum på hinanden og musikere og dansere. Vi prøvede så vidt muligt at udgå at komme imellem de dansende grupper og tilskuere. Det var nogle gange svært, da der konstant gik tre-fire spille/danse grupper rundt.

By-stemning fra Bolivias 3. største by: Cochabamba.

På Mikkels fødselsdag spiste vi fint på Nativa, som er den bedre restaurant i Sucre. Seks retter med drikkevarer til 150 kr. per mand. Spændende og god mad og drikkevarer, der hovedsageligt var produceret lokalt. En af drinksene, som alle var afstemt til retterne, var svampesaft med gin.

Lige uden for Sucre så vi den store dinomur. Der er mere end 5000 spor fra tre forskellige dinosauer.

En lille times kørsel uden for Sucre centrum, besøgte vi Cal Orck’o, som er en park, hvor man kan se verdens største samling af dinosauer fodspor. De blev fundet, da firmaet Portland begyndte at lave cement i området. Muren med de mere end 5000 fodspor er mere end en kilometer lang og fantastisk at se.

Saltørken og stjernehimmel

Seks på tur i Uyuni. Her er vi i solnedgangen.

Vi havde gemt det bedste til sidst: Tre dage og to nætter i saltørkenen. Vi købte turen i byen Uyuni, som ligger i ørkenen. Det er en lille by, hvor indbyggerne tidligere ernærede sig ved at udvinde salt fra ørkenen, nu lever de stort set alle af turister. Der er mange udbydere af turene i ørkenen, så det var bare at gå rundt og høre priser og præcist hvad de tilbød. Vi valgte en tur, hvor man den sidste nat sover på hostel ligeved siden af nogle hot pools – det fortrød vi ikke.

Vi var 6 turister og en guide i Toyotaen, da vi kørte ud af byen ved 11 tiden. Første stop var på togkirkegården, her kan man se udrangerede togvogne og kunst lavet af gammelt jern. Det var mere interessant end det lyder.

En af attraktionerne i Uyuni er togkirkegården. Det var sjovt at klatre på de gamle tog.

Derefter kørte vi ud i saltørkenen. Det var en vild oplevelse, at se salten ligge overalt. I løbet af eftermiddagen kom der vand på overfladen, hvilket gjorde at overfladen fungerede som et spejl. Det kom der mange sjove fotos ud af. Vi kørte rundt derude og oplevede hvordan overfladen ændrede sig i løbet af dagen. Natten tilbragte vi på salthotel – ja, alle møbler var lavet af salt – sengene, stolene, væggene mm.

Mere smuk ørken

Næste morgen kørte i ørkenen igen. Vi så bl.a. et berømt stentræ og mange flotte klippeformationer, nogle flotte søer med flamingoer og meget mere. Landskabet ændrede sig meget i løbet af den tid, vi kørte rundt.

Vi brugte mange timer i bilen rundt i ørkenen. Det var flot.

Anden nat boede vi på hostel nær den chileanske grænse og lige ved siden af nogle hot pools, som er opstået på grund af den megen termiske aktivitet i undergrunden. Efter aftensmaden fandt vi vores stavlygte og badetøj frem og gik over til hot pools. Det var bælgmørkt, kun stjernerne lyste op. Sikke en stjernehimmel. Vi har aldrig set noget lignende – Mælkevejen var helt tydelig og mængden af stjerner var uendelig. Luften var ca. 10 grader og vandet 40. Vi tilbragte næsten en time i vandet. Elliot var i sit es, han elsker varmt vand.

En af de flotte søer vi så på vejen rundt i ørkenen.

Til morgenmad i restauranten nød vi solopgangen og udsigten til de varme pools. Ved 8 tiden satte vi afsted og kørte ned mod grænsen til Chile. På vejen kørte vi bl.a. igennem Dali’s ørken og så Andesbjergene inden vi krydsede dem, og stillede os i kø ved grænseovergangen. Et par stempler senere var vi i Chile, hvor vi blev samlet op af en minibus, der kørte os de 20 minutter til vores hostel i San Pedro De Atacama i Chile.

Bolivia – ture overnatninger og priser

Bolivia var spændende at besøge. Vi kom godt rundt i landet, men var mere tid færre steder end flere af de andre lande vi har besøgt. Vores to store ture var på hver deres måde virkelig interessante. Ugen i jungle og pampas kostede os 6000 kr. alt inklusiv (+fly 4000 kr.). De tre dage i saltørkenen kostede ca. 1000 kr. per mand. Overnatninger, busture og mad er billigt i Bolivia. Overnatninger var ca. 400 kr. per nat. Vi tog nogle spansktimer i Sucre, det kostede 50 kr. pr. time – en til en undervisning.

Så smukt i saltørkenen!
Ø-hop i Galapagos med mand og barn.

Galapagos – fantastisk ø-hop med familien

Elliot og søløve ved en af de mange dejlige strande på Galapagos.

11 dage på Galapagos – en drømmedestination for os og mange andre. Det er virkelig også helt specielt at opleve sæler, øgler, hajer og skildpadder på meget nært hold. Vi ø-hoppede og lagde ud med 4 dage på San Cristobal, som er hovedøen. Så fire dage på den største og mest afslappede ø Isabela, og sluttede med tre dage på Santa Cruz som har den største by Puerto Ayora.

Ø-hop eller cruise?

Kort over Galapagos, tre øer er beboet: San Cristobal, Santa Cruz og Isabela.

Da vi rejste fra Danmark, havde vi ikke besluttet, om vi skulle tage til Galapagos, for det ville afhænge af, om vi havde råd til det, men jo tættere vi kom på øerne, jo mere fik vi lyst. Vi læste meget om cruises og kiggede på priser mm. Vi fandt ud af, at et cruise – selvom det bliver købt bare få dage før – ville blive meget dyrt. Man kan nemlig ikke købe tre personer, da kahytterne er til 2 personer og vi derfor skulle betale for to kahytter.

I researchen på “Galapagos med børn”, læste vi flere blogs fra familier, der havde lavet ø-hop. Det lød som en god løsning for os, da vi kunne gøre det i eget tempo, og være mere på strande end på dæk mm. Vi besluttede os derfor til selv at arrangere overnatninger, transport til og fra og mellem øerne samt ture på øerne. Det er meget nemmere end det lyder. Og billigere, selvom det aldrig bliver billigt at besøge øerne.

San Cristobal

Man kan se Kicker Rock gennem hullet i klippen. Her er fantastisk snorkling.

Vi landede på San Cristobal, som er hovedøen i Galapagos efter at have betalt de 100$ pr. person for at komme ind i nationalparken og forventede os en ferie i økoparadis. Det fik vi ikke. Det er nok flere skraldespande, men brugen af plastikposer og flasker samt to-go-emballage er den samme som i resten af verden.

Lufthavnen på San Cristobal er meget lille. Vi kom hurtigt igennem formalia og tog en taxa de 1800 meter ind til Puerto Baquerizo Moreno, som er hovedbyen i Galapagos. Her så vi de første søløver ligge i skyggen på bænken ved busstoppestedet i den stille havn. Puerto Baquerizo Moreno består af en havnefront med restauranter, kiosker og bænke samt 5-6 gader ind i landet. Der bor i alt ca. 7000 mennesker på San Cristobal.

Vi fandt et godt frokosttilbud med rejesuppe til forret og grillet kylling med ris til hovedret og lemonade til 5$ pr. mand. Derefter gik turen til vores hostel, hvor vi havde booket en lille lejlighed. Vi kunne se vandet fra den lille altan, lave kaffe og mad selv – skønt.

Leguaner støder man også på mange steder – på strandene og i havnene.

På trods af at det var regntid, kom der ikke meget regn, og derfor brugte vi mange timer på stranden og udenfor i det hele taget. Solen brænder så tæt på ækvator og temperaturen var ca. 35 grader.

Søløver i store mængder

Søløver alle vegne.

Mann Beach ligger 15 minutters gang fra byen, og her gik vi ned for at bade. Man deler helt bogstaveligtalt stranden med søløver. De er over det hele – rundt om benene på en i vandet og i vandkanten – både voksne og unger. De voksne søløver er ret store, især når de svømmer helt tæt på en, mens man ligger med snorkel på. Hvilken oplevelse. Vi kom dog lige lidt for tæt, da en bølge skubbede Elliot lige ind i to unge søløver, der legede i vandkanten. Den ene nappede Elliot, og vi måtte have såret renset. Efter en is og lidt mere badning var alt fint igen.

Der er flere søløver på San Cristobal end de andre øer, og de er over det hele – også inde i byen ved havnen, hvor de ligger og slapper af på og under bænkene. De lugter lidt af fisk, når de puster luft ud.

Kicker Rock, Skildpadder og hike

Landskildpadderne er store og kan blive meget gamle, man kan se på skjoldet viser om de er mere end 100 år gamle.

Udover dejlige strande, er der mange ting at lave på San Cristobal. Vi var på et par ture. Første 360 grader turen, hvor man kommer hele øen rundt med båd. Der er gode snorkelsteder undervejs. Først ved Kicker Rock, hvor man snorkler imellem to klipper, her er ca. 20 meter dybt. Det var Elliots første snorkeltur i uroligt vand på så mange meter og han var utryg, derfor kom han hurtigt op i båden igen. Vi andre svømmede imellem klipperne og så hajer, rokker og mange fisk under os. Fed snorkling selvom sigtbarheden ikke var god i det urolige vand. Turen rundt om øen bød også på snorkel med skildpadder og dejlige strande.

Lille sø med en stakkels fisk, som ikke kan slippe ud.

Vi lejede sammen med et par fra Slovenien en taxa en halv dag og kørte op til en ynglestation for landskildpadder. Derefter gik vi rundt om et vulkankrater og sidst men ikke mindst var vi på en skøn strand med dejlige body-surfer-bølger.

Vi brugte også en dag på at hike. Det blev til godt fire timer i høj sol. Hiket var godt markeret og gik over stok og sten. Der skulle springes fra sten til sten og på vejen så vi Darwin besøgscenter og statue af den verdenskendte biolog. Vi endte ved en strand, hvor vi havde regnet med at snorkle og se skildpadder, men bølger og strøm var for stærk, så vi måtte nøjes med at køle af efter et par timer i høj sol.

En af de helt ufattelig dejlige strande.

Isabela – vores yndlingsø

Den største ø er Isabela, det er også den mest afslappede af dem alle. Der bor ca. 4000 mennesker på øen. Hovedbyen Puerto Villamil ligger ved vandet, og det er her, der er lidt liv.

Elliot nød eftermiddagene på Isabela, hvor han spillede fodbold med andre turister eller de lokale.

Vi brugte mange timer på en lille restaurant, som ligger ved stranden og som har udsigt til øens fodboldbane. Elliot spillede med lokale og turister hver aften, fodboldbanen var det sociale samlingssted.

Tunnel-turen – den bedste tur af dem alle

Los Tuneles turen fra Isabela var højdepunktet med hajer, skildpadder, pingviner, manta rays og storslået landskab.

På hver ø er der en must-do-tour. På Isabela er det tunnel-turen. Det forstår vi godt. Vi tog afsted kl 7 og morgenen og var tilbage omkring kl. 12. Fem timer pakket med oplevelser. På sejlturen ud til tunnellerne så vi manta rays, der sprang op ad vandet, og Mikkel og jeg var enige om, at vi allerede på det tidspunkt havde fået nok for vores 110$ per mand.

På vejen ud til tunnellerne så vi de blue footed boobies. På vejen hjem pingviner.

Tunnellerne blev skabt for flere hundrede år siden, da øens skjoldvulkan, Sierra Negra havde et større udbrud. Lavaen flød ned til havet og størknede under vejs. Havet har siden udhulet og formet lavaen og derved skabt en fantastisk labyrint af klipper og små øer. Landskabet er helt utroligt. Sorte klipper og kaktus. Da kaktusserne vokser ca. 1 cm. om året, kan man ud fra dem vurdere hvor længe de har groet i den størknede lava. Det er list syret og stå ved siden af en 4-5 meter høj kaktus og vide at Darwin måske er gået forbi netop samme kaktus.

Sigtbarheden i vandet ved Los Tuneles var helt utrolig, så fra både kunne vi se mange fisk og skildpadder da vi sejlede mellem klipperne.

Vi snorklede to steder og så mange dyr. Første sted var hovedattraktionen søheste, og her lå jeg også længe og nød synet af en sovende rokke. Andet sted snorklede vi en time, vandet var varmt, og der var lavvande. Vi så helt utrolig mange skildpadder – helt tæt på. Man skulle flytte sig hvis man ikke ville ramme en af dem. Hovedattraktionen var hajer. Dem så vi også, de sov under klipperne, så vi måtte dykke ind under for at se dem. Elliot var helt i sit es og dykkede under et par gange for at se hajerne sove.

Fantastisk oplevelse at se hajerne så tæt på.

Perlen og vulkanen

Lige ved havnen på Isabela ligger et af de bedst snorkelsteder på Galapagos – La Perla. Vi gik dertil fra vores hostel flere gange – både morgen og eftermiddag. En sand “perle” – roligt vand, ca. 100 meter i diameter og meget at se på.

Mikkel blev den ene dag overrasket af en stor rokke, der svømmede lige forbi ham. Vi så mange skildpadder, søløver og havleguaner. Vi så også ål og mange fisk. Vandet var omkring 24 grader, så vi kunne være i ca. 20 min. ad gangen. Elliot havde en dragt på, der hjalp ham med at holde varmen og holde ham oppe.

Mikkel og Elliot snorkler ved La Perla, læg mærke til søløven i venstre hjørne af billedet.

Vi brugte også det meste af en dag på at gå op til vulkanen Sierra Negra sammen med en guide og andre turister. Det var en lang og lidt kedelig tur, synes Elliot – 16 km. i høj sol. Vi andre nød det rå og imponerende landskab, og blev lidt klogere på hvorledes øen er formet af den vulkanske aktivitet.

Vulkankrater på Isabela, den yngste ø af alle i Galapagos.

Santa Cruz

Den største by i Galapagos er Puerto Ayora på Santa Cruz. Her bor ca. 17.000 mennesker, og det er en “rigtig by” med mange forskellige butikker og meget liv. Forskellen til de andre øer virker enorm, her er mange biler og endda lyskryds!

Vi havde tre dage på øen og brugte igen det meste af tiden på stranden. Vores yndlingsstrand var “Playa de la Estation”, som ligger en kort gåtur fra centrum lige ved Darwin Research Center. Det er en lille strand, hvor leguaner og søløver slapper af sammen med turister under træerne og nyder det rolige vand.

Leguanerne ligger alle steder. De ser faktisk meget søde ud.

Havneområdet på Santa Cruz er livligt både på jorden og i vandet. Vi så mange små hajer fra kajen. Pelikaner og sæler flokkes især omkring bordene ved fiskeauktionen.

Galapagos – priser og anbefaling

Vi er glad for at vi valgte ø-hop fremfor cruise, så vi selv kunne bestemme hvor længe og hvornår vi gik på stranden.

Galapagos var fantastisk. Meget afslappet. Efter flere måneders rejse, hvor man konstant skal passe på sine ting, ikke tage mobilen frem før man har tjekket omgivelser mm., var det en fornøjelse at være på Galapagos. Her kunne man roligt lade mobilen ligge på bordet eller på stranden. På Galapagos bliver der ikke stjålet noget, ingen låser deres cykler eller dørene – man kender hinanden og slapper af.

Vi er glad for, at vi valgte ø-hop. Det var nemt at booke overnatning og transport. De små færger mellem øerne sejler to gange om dagen – kl. 6 om morgenen og kl. 15 om eftermiddagen, og det kan man planlægge sit ø-hop der efter. De mange snorkel-, dykker- og vulkanture booker man dagen før. Udstyr, både og sikkerhed er i top og turene bliver afviklet professionelt.

Elliot og jeg nyder synet af en havskildpadde.

Turene er bestemt heller ikke gratis. Den billigste tur vi var på kostede 60$ per mand og den dyreste 150$. Vi brugte ca. 300$ per mand på ture i alt. Men, der er mange gratis oplevelser – La Perla og strandene, hikes, museum fx Darwin Research Center på Santa Cruz og Skildpaddecenter på San Cristobal.

Man kan også selv arrangere ture – booke en taxa og køre rundt og opleve ting. Vi arrangerede og så blandt andet et skildpaddecenter og lavatunneller på Santa Cruz på egen hånd.

Udsigt fra Darwin-statue på San Cristobal.

Overnatning, mad og drikkevare er dyrere end i resten af Ecuador og Sydamerika, men langt fra hvad vi havde frygtet. Vores dollars fik hurtigt ben at gå på – alt betales med kontanter, og det kan være svære svært at finde en ATM, der virker.

Overnatninger i familieværelser eller små lejligheder med eget eller adgang til køkken kostede ca. 50$ pr. nat. Middag for tre med juice kostede ca. 40$ og frokost til tre kostede ca. 15$, en kop kaffe 2,5$.

Vi er ret vilde med Galapagos og vil anbefale ø-hop til alle. Hør vores podcast: https://www.podbean.com/ep/pb-zskuc-159c05c

Galapagos – vi kommer måske igen!

Udsigten fra Guatapé i Colombia.

Colombia – familierejse i fest og farver fra nord til syd

Udsigten fra Guatapé. Helt fantastisk flot. ca. 2,5 times kørsel fra Medellín.

Musikken er altid høj nok til en dans i bussen, på gaden, i butikkerne og på restauranterne. Livet er en fest iklædt latinvibes. Det er Colombia!

Vi nød det smukke historiske centrum i Cartagena, snorklede ved Islas Rosario, hikede ved Salento, var på kaffefarm i Minca, oplevede grafitti i Medellíns Zona 13, så præcolombianske figurer ved San Agustin og arbejdede 10 dage i et botanisk reservat nær Bogotá.

Vi fulgte hovedsageligt Gringo-ruten fra nord til syd: Santa Marta (Tagana)-Taroyna National Park – Minca – Cartagena – Medellín – Bogotá (Choachi) – Salento(Armenia) – San Agustín – Ipeales.

Solopgang, vandretur og vand

Vi landede i Santa Marta i starten af december, i sol og højsæson. Det var latinrytmer på højtryk. Ferierende og festende colombianere over det hele.

Udsigt til en af strandene i Taganga. Skøn lille hike over bjerget.
Udsigt til en af strandene i Taganga. Skøn lille hike over bjerget.

Santa Marta ligger ud til den caribiske kyst, hvor vandet er skønt. Vi havde booket et værelse i byen Taganga en lille halv times bustur fra Santa Marta, og her brugte vi et par varme dage på strandene langs kysten inden vi tog til Tayrona Nationalpark, som ligger et par timers kørsel mod nord.

Nationalparken er kendt for sine dejlige strande og jungle. For at komme ud til den bedste strand, skal man hike 3 timer igennem junglen. En virkelig god og varm tur, og hvilken belønning, når den bliver afsluttet med en tur i havet.

Solopgang i Tayrona National Park. Stranden ligger for enden af junglen.
Solopgang i Tayrona National Park. Stranden ligger for enden af junglen.

Ved indgangen til parken bookede vi overnatning på campingpladsen lige ned til stranden, og det blev en skøn nat med første parket til havet. Solopgangen var smuk og på hiket frem og tilbage så vi blandet andet aber.

Cartagena – byen der aldrig sover?

Vi landede i Cartagena hen under aften efter 8 timers kørsel i bus fra Santa Marta lidt trætte og klar til en stille middag og en tidlig aften på puden. Men det skal man ikke, når man bor centralt i Getsemani kvarteret i Cartagena. Her er nemlig fest i gaderne i sær ved Plaza de la Trinidad, som vi skulle bo tæt ved. Musik, streetfood, dans og drinks så langt øjet kunne se. Vi mandede os op, spiste streetfood og hang ud og sugede stemningen til os. Sikke en fest.

Morgen i en af de mange hyggelige gader i Cartagena, her med julepynt.
Morgen i en af de mange hyggelige gader i Cartagena, her med julepynt.

Dagene i Cartagena var varme. De koloniale bygninger i det historiske centrum og Getsemani er utrolig charmerede og står som stor kontrast til de nye bydele i Cartagena, hvor højhusene dominerer – især langs kysten. Vi gik en del rundt og nød murmalerier, som Cartagena også er kendt for.

Aftenstemning i Cartagena. Der er helt utrolig mange og flotte murmalerier i byen.
Aftenstemning i Cartagena. Der er helt utrolig mange og flotte murmalerier i byen.

Det er ikke underligt, at Cartagena tiltrækker mange turister for byen er charmerende og strandene gode. Vi var dog ikke på strandene i Cartagena, da vi havde besluttet os for at bruge tre dage på en af øerne en lille times sejlads fra Cartagena. Øerne -Islas Rosarios- beslår af en lille gruppe øer som ligger i et naturreservat, og derfor var der noget at snorkle efter.

Isla Rosario, tre dage med snorkling, sol og afslapning.

Vi boede med skøn udsigt til havet og hoppede i bølgen blå mange gange på de tre dage. Elliot havde sin snorkling debut, og han er solgt. Under “vores” egen badebro var der mange små fisk i alle farver, og vi var også heldige at se nogle små blæksprutter og en muræne. Vi tog også en snorkling-tur til et flot koralrev i nærheden, og her så vi mange forskellige fisk. Turen sluttede af med snorkling over et af Pablo Escobars nedskudte privatfly, de lå på fem meters vand.

Magiske Minca og kaffetur

Solnedgang i Minca.
Solnedgang i Minca.

Byen Minca er kendt for sine magiske solnedgange. Det forstår vi godt. Det var fuldstændig magisk at opleve solnedgangen bag bjergene. Minca er også kendt for sit kølige klima med nedbør. Det regnede heldigvis ikke mens vi var der, så vi hikede en hel del op og ned af bjergene.

Stor hængekøje ved et af de vandfald, vi besøgte på vores lange og hårde hike Los Pinos i Minca
Stor hængekøje ved et af de vandfald, vi besøgte på vores lange og hårde hike Los Pinos i Minca

Minca ligger midt i kaffelandet og en stor del af den kaffe Colombia eksporterer kommer fra området. Vi besøgte flere kaffeplantager, badede i vandfald og vandrede nogle gode ture. Hiket “Los Pinos” var på omkring 15 km. op ad bjerge og langs floder – virkelig smukt og virkelig hårdt. Et sted måtte vi kravle op ad bjergsiden, så vi var glade, da vi nåede toppen og fandt et hostel der solgte cola, sandwich og en tiltrængt kop kaffe. På vejen hjem var vi heldige at blive samlet op af en kaffebil, da vi halvvejs tilbage i Minca.

Vi nød udsigten til bjergene og de mange kolibrier efter næsten 10 km i bjerge og kaffeplantager omkring Minca.
Vi nød udsigten til bjergene og de mange kolibrier efter næsten 10 km i bjerge og kaffeplantager omkring Minca.

Evigt forår i verdens farligste by og Guatapé

Medellín var i mange år verdens farligste by. Bydelen Zona 13 ligger midt i mellem kysten og cocamarkerne og det narkokartel, der styrede bydelen havde adgang til at sælge og transportere kokain til resten af verden. Det betød, at der i mange år var kamp om bydelen og at mange af indbyggerne arbejdede for narkokartellerne. I halvfemserne gjorde regeringen, militæret og paramilitære grupper mange forsøg på at slå narkokartellerne ned, og i 1993 lykkedes det dem at skyde Pablo Escobar. Det bragte dog ikke fred til bydelen, men endnu flere kampe og mord, da de resterende narkokarteller kæmpede om “retten” til bydelen. Kampene er fortid nu, hvor regeringen har brugt mange penge på at udvikle bydelen. Noget af det første man gjorde var at etablere kabelbaner og rulletrapper op af bjergsiden, så beboerne – jo længere op ad bjerget jo fattigere – kunne komme på arbejde og i skole nede i byen.

Zona 13 er en spændende bydel med murmalerier og breake dance.
Zona 13 er en spændende bydel med murmalerier og breake dance.

Vi besøgte bydelen Zona 13 som en del af en “Free walking tour”, så vi fik alle de interessante historier og baggrund for udvikling af bydelen. Det er sikkert at gå rundt i det farverige og folkerige område som turist, når det er lyst. Når det bliver mørkt, skal man overveje hvor man går.

Medellín er en by, der har været igennem en forvandling, det gælder ikke kun Zona 13, men også andre dele af byen. Vi boede i området El Probado, hvor der var mange restauranter og gå-ud-steder. Vi besøgte også et kæmpe shoppingcenter for at købe julegaver. Vi har aldrig besøgt et center med så god en udsigt til bjergene.

Guatapé. Der er 700 trin til toppen af klippen, der ligger midt i det hele. Hvilken udsigt!
Guatapé. Der er 700 trin til toppen af klippen, der ligger midt i det hele. Hvilken udsigt!

Guatapé ligger omkring 2,5 timers kørsel fra Medellín, og området består af en klippe, der står midt i det hele omgivet af en stor sø. Der er 700 trin til toppen, og udsigten er intet mindre end fantastisk!

Inden vi gik op på toppen, sejlede vi en times tid på den menneskeskabte sø. Sø og dæmning blev etableret som en del af et stort energiprojekt for at skaffe energi til indbyggerne i Medellín og omegn. I den proces flyttede man alle indbyggere i de byer, der blev oversvømmet for at etablere søen. Kirken i den gamle by er markeret med et stort kors midt i søen.

WorkAway i botanisk reservat

Et af de mange steder man kan nyde livet i Reserva Botanica Choachi.
Et af de mange steder man kan nyde livet i Reserva Botanica Choachi.

Reserva Botanica Choachi er navnet på vores WorkAway i Colombia. Det var et skønt sted en lille times kørsel uden for hovedstaden Bogotá op ad bjerget. Ejeren, vores (nye) ven Pedro etablerede det botaniske reservat for ca. 15 år siden. Ideen med reservatet er at invitere folk, som har lyst til at lære mere om naturen til at bo et par dage i reservatet. Her er mange steder, hvor man kan fordybe sig i litteratur om planter og insekter, nyde udsigten, slappe af ved floden og meget mere. Vi brugte mange gode timer med Pedro, som er fuld af gode historier og har en fantastisk evne til at hylde dem omkring sig og og nyde livet på godt og ondt. Det var faktisk helt umuligt ikke at være i godt humør i nærheden af ham.

Taget på hovedhuset. Udsigten ud over dalen var rigtig god herfra. Man kom ned igen via en rutsjebane.
Taget på hovedhuset. Udsigten ud over dalen var rigtig god herfra. Man kom ned igen via en rutsjebane.

Ligesom på vores WorkAway i Argentina blev det forventet, at vi arbejdede ca. 5 timer om dagen, en del af den tid bestod af at lave mad til os selv og gæster i reservatet. Ellers bestod vores arbejde fx i at reparere stole, organisere værksted og køkken og lakere træværk. Vi hjalp også til at med at lave en solovn. Maden var virkelig god – ikke kun fordi vi selv tilberedte den – men også fordi Pedro går op i hvad man spiser, hvilke grønsager, krydderier mm der er gode for hvad. Vi var et sted mellem 4 og 8 volontører ad gangen. De fleste af os boede på et stort værelse (lille sovesal) og delte badeværelse. Det skulle vi lige vænne os til.

En af de mange hyggelige stier på Reserva Botanica Choachi med et budskab om forandring for en selv og kloden.
En af de mange hyggelige stier på Reserva Botanica Choachi med et budskab om forandring for en selv og kloden.

Vi ankom 23. december og rejste igen 2. januar og sikke fejringer det blev til med mange forskellige mennesker – lokale gæster og internationale volontører som os selv. Vores julemiddag bestod bl.a. fransk kylling i sennep, dansk rødkålssalat, colombiansk urtesalat, fransk brød, pebernødder og vaniljekranse mm. Mikkel, Elliot og jeg lavede juletræ og -pynt, og efter middagen dansede alle (syv colombianere, to franskmænd og os) rundt om juletræet og sang “Nu det jul igen”.

Mikkel hælder lokal boblevin op til nytårsfejringen i Biobaren.
Mikkel hælder lokal boblevin op til nytårsfejringen i Biobaren.

Nytårsdag og aften var også en del anderledes, end vi normalt fejrer den. Udover en masse dejlig mad fra forskellige lande serverede Mikkel og jeg “champagne” og hapsere i Biobaren bag hovedhuset til “Vær velkommen Herrerens År” med KBH´s drengekor. Det var et hit. Senere på aftenen blev der tændt et bål, og vi kunne alle brænde en lille dukke, som skulle symbolisere det vi ikke vil have med os ind i det nye år. Der blev også krammet træer og hoppet ind i nytåret.

Korte besøg i Bogotá

Vi havde egentlig regnet med at bruge flere dage i Bogotá, men det blev kun til et par heldages-besøg. Vi nåede at besøge Guldmuseet, som har en kæmpe samling af guld fra hele området, se det meste af det historiske centrum og ikke mindst “Monserrate”, som er et kloster på toppen af byen.

Bogotá set fra Monserrate på toppen af byen. Vi tog en kabelvogn derop og besøgte klosteret.
Bogotá set fra Monserrate på toppen af byen. Vi tog en kabelvogn derop og besøgte klosteret.

Vi rejste fra Bogotá med natbus og kørte 11 timer mod Armenia. Natbusser fungerer rigtig godt i Colombia, men de er kolde som bare pokker. Airconen blæser derudaf med 17 grader! Derfor købte vi et par fleecetæpper inden vi hoppede på bussen.

Verdens højeste palmer og afslapning

Der er virkelig smukt og frodigt i dalen ved Salento, hvor de 60 meter høje palmer står.
Der er virkelig smukt og frodigt i dalen ved Salento, hvor de 60 meter høje palmer står.

Verdens højeste palmer står 60 meter høje nær byen Salento en times kørsel fra vores hotel i Armenia. Vi brugte en hel dag i den smukke Cocora-dal med de høje palmer. Vi vandrede op og ned, gennem vandløb og mudder, i skov og over marker. Da vi lidt trætte havde gået de første 8 km. besøgte vi et kolibri reservat og nød en varm kop chokolade, mens fuglene spiste banan. Hiket var på lidt under 15 km., og Elliot syntes det var sjovt at springe fra sten til sten i vandløbene for krydse dem.

Vi havde tre overnatninger i Armenia, vi havde brug for tid til at researche på vores videre rejse og købe billetter til Galapagos. Det gav os god tid til at sidde på torvet og tale med folk. Colombianere er meget åbne og nysgerrige mennesker, der gerne kommer over og snakker. Armenia er ikke en del af Gringo-ruten, og vi oplevede byen som mere autentisk.

Den røde ørken og spøgelserne

Den grå ørken eller spøgelsesørkenen har fået sit navn efter klippeformationerne.
Den grå ørken eller spøgelsesørkenen har fået sit navn efter klippeformationerne.

Efter nogle dage i den frodige del af det centrale Colombia tog vi bussen 9 timer længere sydpå til byen Villavieja, som er byen der giver adgang til to forskellige ørkner: Den røde og den grå. Vi tog en dagstur derud, den forgik med minibus, tuktuk og på motorcykel.

Det var varmt at gå rundt under direkte sol i ørkenen, og derfor gjorde vi stop ved ørkenpoolen, som ligger med en skøn udsigt.

Ørkenpool er et godt koncept, synes vi.
Ørkenpool er et godt koncept, synes vi.

Vi fortsatte til den røde ørken, som også virkelig var smuk at gå rundt i. Klipperne er meget porøse, så de er ikke til at klatre på. Det var også varmt her, men heldigvis er der altid issælger at finde med frysebokse. Jeg fik en dejlig, sur mangois, den spiser de lokale med salt, det sprang jeg dog over. Mikkel og Elliot spiste mangois.

Den røde ørken " Taracora" i Villavieja.
Den røde ørken ” Taracora” i Villavieja.

Præcolombianske stenfigurer i San Agustín

Vores sidste stop i Colombia – udover grænsebyen Ipeales – var San Agustín. Det er lidt en omvej at tage dertil, når man som os, var på vej til Ecuador, men vi ville gerne se de mange præcolombianske stenfigurer, der er fundet nær byen. Det kostede mange timer i bus, især fordi en af de to hovedveje der forbinder området med nogle større byer, styrtede sammen mens vi var. Vi skulle derfor, som alle andre igennem samme bjergpas for at komme sydpå.

Der er næsten 500 figurer i San Agustín arkæologiske park
Der er næsten 500 figurer i San Agustín arkæologiske park

Vi brugte en dag i San Agustín arkæologiske park. Den var virkelig fin og havde et godt udsigtspunkt. De mange figurer stammer fra ca. 1000 år før Kristi, og de er blevet gravet ud siden 1930’erne, hvor man opdagede de første. Elliot var ikke imponeret, han ville hellere tilbage til vores hotel på bjergsiden og spille fodbold.

Mad og priser i Colombia

Frugt, frugt og frugt….. Vi har drukket en helt ufattelig mængde frugtjuice i mest mango og så maracuja, der er en frugt der smager lidt a la passionsfrugt. Vi har også spist meget frugt, selv købt og ordnet, købt udskåret i små boder ved vejen og alle andre steder. Vi har spist mange supper, for man får næsten altid en (gratis) suppe til forret, når man køber en hovedret på en restaurant. Vi har også fået bedre kaffe i Colombia end i Argentina. Maden var god og for det meste tung af bønner og ris. Det bedste streetfood er uden tvivl arepas, som colombianerne spiser dagen lang. Vi fik den bedste i Medellín: majspitabrød fyldt med flæskesvær, kylling, svampe, tomat, madbanan og ost. Et festmåltid til 12 kr.

Grillet ørred med lime- og ananassalsa på madbananbrød, der var lemonade til. Under 100 kr. for os alle.
Grillet ørred med lime- og ananassalsa på madbananbrød, der var lemonade til. Under 100 kr. for os alle.

Colombia er generelt billig at rejse i. En overnatning var på omkring 400 kr., og det ville have været billigere på alle andre tider på året, men december og januar er højsæson. Transport – natbusser koster omkring 200 kr. pr. mand for 11 timers transport. Mad og drikke var billigt, ca. 5 kr. for en dejlig kop kaffe med mælk og 7 kr. for en juice.