Saltørkenen i Bolivia var højdepunktet i landet

Bolivia: Jungletur, Saltørken og to hovedstader

Det bedste til sidst: 2 nætter og tre dage i Saltørkenen.

Vi rejste fire uger i Bolivia, og oplevede den oprindelige befolkning på tættere hold end i de andre Sydamerikanske lande. Vi lagde ud med en uge i La Paz, som er en af landets to hovedstader, derefter en uge i junglen og på pampas. Så var vi en uges tid i landets anden hovedstad Sucre og sluttede af med det bedste til sidste: nogle dage i saltørkenen.

La Paz i 3650 meters højde

Allerede i lufthavnen kunne vi mærke, at luften i verdens højest beliggende hovedstad La Paz, er tynd. Højdesygen blev kureret med en dag på langs og coca-te og efter en lille dags tid havde kroppen vænnet sig til den tynde luft, og vi kunne for alvor opleve La Paz.

Bustur på vej til Uyuni i saltørkenen.

Der er ca. 13 mio. indbyggere i Bolivia og 34 anerkendte sprog. Det kan ses i gadebilledet, at bolivianere kommer fra mange forskellige etniske grupper. Det kan man især se på bolivianernes beklædning, Mange kvinder har fx lange fletninger, går med bowlerhat, en strutnederdel og flere lag af strik eller vævet tekstiler- de er meget farverige.

Hekse og overtro

Krigerdans i Heksekvarteret, hvor vi boede i La Paz. Vi tror det var opvarmning til karnevallet.

Bolivianerne tilbeder Pachamama, som er Moder jord, og de er overtroiske. Vi boede i Heksemarked-kvarteret i byen, hvor man kan købe alt fra lamafostre til sukkerstykker med forskellige budskaber, til tørrede urter mm. Bolivianerne ofrer til Pachamama ved fx at brænde urter, sukker mm over bål eller lægge lamafostre i fundamentet, når der skal bygges et hus. Ligegyldig hvad man ønsker sig i Bolivia, kan man finde noget, der kan hjælpe en lidt på vej, man kan fx sætte en skulptur af en tudse i sit, hjem hvis man vil være lykkelig. Kvarteret er hyggeligt, selvom lamafostre og lig af lamaunger ikke lyder så hyggeligt. Gaderne er pyntet med lys og farverige bånd og her er mange souvenirsbutikker.

Valley de la Luna og kvindebrydning

Valley de la Luna ligger tæt på La Paz, og er et godt sted at gå tur.

Udover at opleve katedralen og andre fine koloniale bygninger i La P, var vi på et par ture uden for centrum. Vi oplevede Valley de la Luna, og vi så kvindebrydning.

Valley de la Luna ligger en halv times kørsel uden for centrum, og den lille nationalpark er nem at komme til med en lokal minibus. Stedet ligner noget der kunne være på månen med de rå klipper formet af sand. Efter et par dage med kun få kilometer i benene, var det dejligt at gå rundt.

Kvindebrydning er noget for sig. Sjovt og festligt at se på.

Kvindebrydning var mere sjovt end voldsomt. Det var skuespil af ikke den bedste kvalitet, men det var sjovt at se, hvordan kvinderne i strutkjoler smed rundt med hinanden i bokseringen. Showet blev set af en hel del turister, men der sad også nogle lokale tilskuere på publikumsrækkerne.

Elliot grinede højest, da en af bryderne bød Mikkel op til dans.

Metro i luften

La Paz har verdens længste kabelbanesystem – ca. 32 km. Her er udsigten fra den grønne linje.

Vejene i centrum er kaos, der bliver dyttet, og biler og minibusser holder i lange køer. Trafiklys er der ikke mange af, og man må krydse vejen, når man tør. Byen, som oprindeligt lå i en dal, har bred sig op ad bjergsiderne og ned på den anden side. Byens metro ligger ikke under jorden, men i stedet for over hovederne på os. La Paz har verdens længste kabelbane – i alt omkring 32 km., og den fungerer godt. Vi prøvede den et par gange, en tur koster 5 kr.. Udsigten er fantastisk, og det er dejligt at slippe for kaos på vejene.

Smuk og dejlig mad på Gusto, som serverer mad lavet af bolivianske ingredienser.

Den ene dag tog vi kabelbanen til området Alto, hvor restauranten Gusto ligger. Restauranten er kendt i hele landet, fordi de udelukkende bruger bolivianske ingredienser i retterne. Claus Meyer står bag etablering af restauranten, og både indretning og mad er tydeligt inspireret af tankerne bag ny nordisk mad. Et eksempel er majsis og quina grød. Vi spiste tre flotte retter og drak lokal vin til. Priserne var heldigvis bolivianske:-) med 150 kr. for tre retter.

In the Jungle, the mighty jungle, sover myg ikke

Vi gik flere gode og varme ture i junglen, hvor der skulle krydses vandløb.

Elliot havde siden vores rejses begyndelse talt om, at han gerne ville opleve Amazonas. Det skulle vi selvfølgelig. Der er flere måder at opleve junglen på i Bolivia, men vi valgte at tage til Rurrenabaque (Rurre), som ligger nær Madidi nationalpark. Bussen til Rurre blev vi frarådet, da vejene i regntiden er dårlige, og turen derfor kan tage fra 11-20 timer! Vi flottede os derfor med dyre flybilletter. Turen til Rurre skulle ikke tage mere end en lille time, men kraftig regn og vind i Rurre gjorde, at vi var nødt til vende om, inden vi nåede landingsbanen og flyve tilbage til La Paz. Et par dage efter landede vi endelig i Rurre.

Herfra gik det stærkt. Vi havde booket 4dage /3 nætter i junglen, og derefter 3dage/2 nætter i pampassen med et turbureau. Vi blev hentet i den lillebitte lufthavn i Rurre, og på bureauets kontor blev vi udstyret med gummistøvler, hvide skjorter og guide. Derefter var det ned til floden og afsted – ind i junglen. Tre times sejlads senere landede vi ved lodgen – vores hjem de næste par dage.

Vi fik et primitivt værelse med eget toilet og bad, men vi brugte ikke meget tid derinde, for der var mange ture ud i junglen. Alle måltider spiste vi sammen med de andre turister i fælleslokalet.

Vores guide viste os junglen ad flere omgange. Han forklarede os, hvad den oprindelige befolkning brugte og bruger de forskellige planter til. Han viste os også en meget stor edderkop og nogle aber.

Den ene dag gik vi 4 hårde og varme timer i junglen hen til et lejrsted, hvor vi sov under åben himmel om natten. Vi satte et par presenninger og myggenet op og faldt i søvn til junglens lyde – myg, jaguar og aber. Det var en god oplevelse, men vi var også glade for, at det kun var en nat vi skulle sove under åben himmel og på et meget tyndt liggeunderlag.

Vi fiskede og fiskede, men fangede ikke stort i junglen. Vi så en cayman i søen senere på aftenen,

Vi var også ude at fiske, men de fisk vi fangede fra flodbredden var ikke store nok til, at vi ville tilberede dem. Elliot syntes det var rigtig sjovt at fiske, også selvom der ikke var nok til aftensmaden. Om aftenen var vi på mørketur, og Elliot var god til at spotte aber og caymans.

Efter tre nætter i junglen sejlede vi tilbage til Rurre og tog en overnatning på et godt hostel. Det var skønt at få et varmt bad.

Myg, lyserød delfin, capivar og flere myg

Det var smukt at sejle rundt i både jungle og pampas.

Efter en nat i Rurre tog vi med turbureauet til pampassen, som er et stort flodområde. Turen derud foregik med bil og båd. På grund af virkelig meget regn, tog turen i bil omkring 3 timer, og selvom vi var i firehjulstrækker, var det en vild tur. Grusvejene var glatte som sæbe, og vi kom kun langsomt frem. Nogle biler nærmest gled afsted. Efter køreturen sejlede vi et par timer for at nå logden. Det var en flot tur, der dog havde været endnu bedre, hvis bare halvdelen af myggene havde fundet et andet sted at være. Vi fik igen et primitivt værelse og spiste vores måltider med de to andre par, der var med på turen.

Der var mange dyr at opleve i pampassen. Vi så tukaner, papegøjer og andre fugle, forskellige typer aber, caymans, capivarer og lyserøde delfiner. Det var især spændende at se delfinerne, der ofte brød overfladen på det brune vand med deres lyserøde krop. Vi så dem flere gange, da vi fiskede fra den lille båd. Capivarerne lever på land lige ved bredden, og de var søde at se på. Men de dyr vi så mest til var myg. Aldrig har jeg set så mange myg. De kunne stikke igennem tøjet. Det hjalp lidt at have hvide skjorter på, men myggestik fik vi alligevel.

Fælleshuset, hvor vi spiste alle de gode måltider i junglen.

Da vi kom hjem fra vores tur ud at spotte caymans, havde vi haft besøg på vores værelse. Mange af vores ting lå på gulvet og alle vores snacks var væk! De små hr. Nelson aber havde været på spil. Ikke nok med at de havde stjålet alle indpakkede snacks, de havde også stjålet vores tandbørster og tandpasta! Sikke en skøn ånde de aber må løbe rundt med nu.

Turen i pampassen var rigtig interessant, desværre også lidt for interessant, for Elliot fik en parasit med sig hjem. Den 1,5 cm. lange larve blev opereret ud i Chile en månedes tid senere – øv og av.

Den hvide by, dinospor, karneval og mere by

Sucre er Bolivias anden hovedstad. Den er kendt som den hvide by og er rigtig hyggelig. Her er den centrale plads.

Vi bevægede os mod syd og besøgte flere af de store byer i Bolivia. Cochabamba var en hyggelig storby med restauranter, iscafeer, et kæmpe marked og liv på gader og stræder. Den hvide by – Sucre er den ene af de to hovedsteder i landet. En fin lille, hyggelig by med et flot centrum. Mange butikker var dog lukkede nogle af de dage vi var der pga. karnevallet, tilgengæld var gaderne fuld af liv.

Karnevallet i Bolivia varer 40 dage, og særligt i de dage vi var i Sucre og Cochabamba var der musik, dans og vandkampe i gaderne. Det startede omkring middag og varede til omkring midnat. Grupper af musikanter gik rundt i gaderne og spillede trommer og blæseinstrumenter, fulgt af tilhørere og dansere. Rundt i gaderne stod tilskuere og klapper og smider så vandbomber og sprøjter med skum på hinanden og musikere og dansere. Vi prøvede så vidt muligt at udgå at komme imellem de dansende grupper og tilskuere. Det var nogle gange svært, da der konstant gik tre-fire spille/danse grupper rundt.

By-stemning fra Bolivias 3. største by: Cochabamba.

På Mikkels fødselsdag spiste vi fint på Nativa, som er den bedre restaurant i Sucre. Seks retter med drikkevarer til 150 kr. per mand. Spændende og god mad og drikkevarer, der hovedsageligt var produceret lokalt. En af drinksene, som alle var afstemt til retterne, var svampesaft med gin.

Lige uden for Sucre så vi den store dinomur. Der er mere end 5000 spor fra tre forskellige dinosauer.

En lille times kørsel uden for Sucre centrum, besøgte vi Cal Orck’o, som er en park, hvor man kan se verdens største samling af dinosauer fodspor. De blev fundet, da firmaet Portland begyndte at lave cement i området. Muren med de mere end 5000 fodspor er mere end en kilometer lang og fantastisk at se.

Saltørken og stjernehimmel

Seks på tur i Uyuni. Her er vi i solnedgangen.

Vi havde gemt det bedste til sidst: Tre dage og to nætter i saltørkenen. Vi købte turen i byen Uyuni, som ligger i ørkenen. Det er en lille by, hvor indbyggerne tidligere ernærede sig ved at udvinde salt fra ørkenen, nu lever de stort set alle af turister. Der er mange udbydere af turene i ørkenen, så det var bare at gå rundt og høre priser og præcist hvad de tilbød. Vi valgte en tur, hvor man den sidste nat sover på hostel ligeved siden af nogle hot pools – det fortrød vi ikke.

Vi var 6 turister og en guide i Toyotaen, da vi kørte ud af byen ved 11 tiden. Første stop var på togkirkegården, her kan man se udrangerede togvogne og kunst lavet af gammelt jern. Det var mere interessant end det lyder.

En af attraktionerne i Uyuni er togkirkegården. Det var sjovt at klatre på de gamle tog.

Derefter kørte vi ud i saltørkenen. Det var en vild oplevelse, at se salten ligge overalt. I løbet af eftermiddagen kom der vand på overfladen, hvilket gjorde at overfladen fungerede som et spejl. Det kom der mange sjove fotos ud af. Vi kørte rundt derude og oplevede hvordan overfladen ændrede sig i løbet af dagen. Natten tilbragte vi på salthotel – ja, alle møbler var lavet af salt – sengene, stolene, væggene mm.

Mere smuk ørken

Næste morgen kørte i ørkenen igen. Vi så bl.a. et berømt stentræ og mange flotte klippeformationer, nogle flotte søer med flamingoer og meget mere. Landskabet ændrede sig meget i løbet af den tid, vi kørte rundt.

Vi brugte mange timer i bilen rundt i ørkenen. Det var flot.

Anden nat boede vi på hostel nær den chileanske grænse og lige ved siden af nogle hot pools, som er opstået på grund af den megen termiske aktivitet i undergrunden. Efter aftensmaden fandt vi vores stavlygte og badetøj frem og gik over til hot pools. Det var bælgmørkt, kun stjernerne lyste op. Sikke en stjernehimmel. Vi har aldrig set noget lignende – Mælkevejen var helt tydelig og mængden af stjerner var uendelig. Luften var ca. 10 grader og vandet 40. Vi tilbragte næsten en time i vandet. Elliot var i sit es, han elsker varmt vand.

En af de flotte søer vi så på vejen rundt i ørkenen.

Til morgenmad i restauranten nød vi solopgangen og udsigten til de varme pools. Ved 8 tiden satte vi afsted og kørte ned mod grænsen til Chile. På vejen kørte vi bl.a. igennem Dali’s ørken og så Andesbjergene inden vi krydsede dem, og stillede os i kø ved grænseovergangen. Et par stempler senere var vi i Chile, hvor vi blev samlet op af en minibus, der kørte os de 20 minutter til vores hostel i San Pedro De Atacama i Chile.

Bolivia – ture overnatninger og priser

Bolivia var spændende at besøge. Vi kom godt rundt i landet, men var mere tid færre steder end flere af de andre lande vi har besøgt. Vores to store ture var på hver deres måde virkelig interessante. Ugen i jungle og pampas kostede os 6000 kr. alt inklusiv (+fly 4000 kr.). De tre dage i saltørkenen kostede ca. 1000 kr. per mand. Overnatninger, busture og mad er billigt i Bolivia. Overnatninger var ca. 400 kr. per nat. Vi tog nogle spansktimer i Sucre, det kostede 50 kr. pr. time – en til en undervisning.

Så smukt i saltørkenen!
Ø-hop i Galapagos med mand og barn.

Galapagos – fantastisk ø-hop med familien

Elliot og søløve ved en af de mange dejlige strande på Galapagos.

11 dage på Galapagos – en drømmedestination for os og mange andre. Det er virkelig også helt specielt at opleve sæler, øgler, hajer og skildpadder på meget nært hold. Vi ø-hoppede og lagde ud med 4 dage på San Cristobal, som er hovedøen. Så fire dage på den største og mest afslappede ø Isabela, og sluttede med tre dage på Santa Cruz som har den største by Puerto Ayora.

Ø-hop eller cruise?

Kort over Galapagos, tre øer er beboet: San Cristobal, Santa Cruz og Isabela.

Da vi rejste fra Danmark, havde vi ikke besluttet, om vi skulle tage til Galapagos, for det ville afhænge af, om vi havde råd til det, men jo tættere vi kom på øerne, jo mere fik vi lyst. Vi læste meget om cruises og kiggede på priser mm. Vi fandt ud af, at et cruise – selvom det bliver købt bare få dage før – ville blive meget dyrt. Man kan nemlig ikke købe tre personer, da kahytterne er til 2 personer og vi derfor skulle betale for to kahytter.

I researchen på “Galapagos med børn”, læste vi flere blogs fra familier, der havde lavet ø-hop. Det lød som en god løsning for os, da vi kunne gøre det i eget tempo, og være mere på strande end på dæk mm. Vi besluttede os derfor til selv at arrangere overnatninger, transport til og fra og mellem øerne samt ture på øerne. Det er meget nemmere end det lyder. Og billigere, selvom det aldrig bliver billigt at besøge øerne.

San Cristobal

Man kan se Kicker Rock gennem hullet i klippen. Her er fantastisk snorkling.

Vi landede på San Cristobal, som er hovedøen i Galapagos efter at have betalt de 100$ pr. person for at komme ind i nationalparken og forventede os en ferie i økoparadis. Det fik vi ikke. Det er nok flere skraldespande, men brugen af plastikposer og flasker samt to-go-emballage er den samme som i resten af verden.

Lufthavnen på San Cristobal er meget lille. Vi kom hurtigt igennem formalia og tog en taxa de 1800 meter ind til Puerto Baquerizo Moreno, som er hovedbyen i Galapagos. Her så vi de første søløver ligge i skyggen på bænken ved busstoppestedet i den stille havn. Puerto Baquerizo Moreno består af en havnefront med restauranter, kiosker og bænke samt 5-6 gader ind i landet. Der bor i alt ca. 7000 mennesker på San Cristobal.

Vi fandt et godt frokosttilbud med rejesuppe til forret og grillet kylling med ris til hovedret og lemonade til 5$ pr. mand. Derefter gik turen til vores hostel, hvor vi havde booket en lille lejlighed. Vi kunne se vandet fra den lille altan, lave kaffe og mad selv – skønt.

Leguaner støder man også på mange steder – på strandene og i havnene.

På trods af at det var regntid, kom der ikke meget regn, og derfor brugte vi mange timer på stranden og udenfor i det hele taget. Solen brænder så tæt på ækvator og temperaturen var ca. 35 grader.

Søløver i store mængder

Søløver alle vegne.

Mann Beach ligger 15 minutters gang fra byen, og her gik vi ned for at bade. Man deler helt bogstaveligtalt stranden med søløver. De er over det hele – rundt om benene på en i vandet og i vandkanten – både voksne og unger. De voksne søløver er ret store, især når de svømmer helt tæt på en, mens man ligger med snorkel på. Hvilken oplevelse. Vi kom dog lige lidt for tæt, da en bølge skubbede Elliot lige ind i to unge søløver, der legede i vandkanten. Den ene nappede Elliot, og vi måtte have såret renset. Efter en is og lidt mere badning var alt fint igen.

Der er flere søløver på San Cristobal end de andre øer, og de er over det hele – også inde i byen ved havnen, hvor de ligger og slapper af på og under bænkene. De lugter lidt af fisk, når de puster luft ud.

Kicker Rock, Skildpadder og hike

Landskildpadderne er store og kan blive meget gamle, man kan se på skjoldet viser om de er mere end 100 år gamle.

Udover dejlige strande, er der mange ting at lave på San Cristobal. Vi var på et par ture. Første 360 grader turen, hvor man kommer hele øen rundt med båd. Der er gode snorkelsteder undervejs. Først ved Kicker Rock, hvor man snorkler imellem to klipper, her er ca. 20 meter dybt. Det var Elliots første snorkeltur i uroligt vand på så mange meter og han var utryg, derfor kom han hurtigt op i båden igen. Vi andre svømmede imellem klipperne og så hajer, rokker og mange fisk under os. Fed snorkling selvom sigtbarheden ikke var god i det urolige vand. Turen rundt om øen bød også på snorkel med skildpadder og dejlige strande.

Lille sø med en stakkels fisk, som ikke kan slippe ud.

Vi lejede sammen med et par fra Slovenien en taxa en halv dag og kørte op til en ynglestation for landskildpadder. Derefter gik vi rundt om et vulkankrater og sidst men ikke mindst var vi på en skøn strand med dejlige body-surfer-bølger.

Vi brugte også en dag på at hike. Det blev til godt fire timer i høj sol. Hiket var godt markeret og gik over stok og sten. Der skulle springes fra sten til sten og på vejen så vi Darwin besøgscenter og statue af den verdenskendte biolog. Vi endte ved en strand, hvor vi havde regnet med at snorkle og se skildpadder, men bølger og strøm var for stærk, så vi måtte nøjes med at køle af efter et par timer i høj sol.

En af de helt ufattelig dejlige strande.

Isabela – vores yndlingsø

Den største ø er Isabela, det er også den mest afslappede af dem alle. Der bor ca. 4000 mennesker på øen. Hovedbyen Puerto Villamil ligger ved vandet, og det er her, der er lidt liv.

Elliot nød eftermiddagene på Isabela, hvor han spillede fodbold med andre turister eller de lokale.

Vi brugte mange timer på en lille restaurant, som ligger ved stranden og som har udsigt til øens fodboldbane. Elliot spillede med lokale og turister hver aften, fodboldbanen var det sociale samlingssted.

Tunnel-turen – den bedste tur af dem alle

Los Tuneles turen fra Isabela var højdepunktet med hajer, skildpadder, pingviner, manta rays og storslået landskab.

På hver ø er der en must-do-tour. På Isabela er det tunnel-turen. Det forstår vi godt. Vi tog afsted kl 7 og morgenen og var tilbage omkring kl. 12. Fem timer pakket med oplevelser. På sejlturen ud til tunnellerne så vi manta rays, der sprang op ad vandet, og Mikkel og jeg var enige om, at vi allerede på det tidspunkt havde fået nok for vores 110$ per mand.

På vejen ud til tunnellerne så vi de blue footed boobies. På vejen hjem pingviner.

Tunnellerne blev skabt for flere hundrede år siden, da øens skjoldvulkan, Sierra Negra havde et større udbrud. Lavaen flød ned til havet og størknede under vejs. Havet har siden udhulet og formet lavaen og derved skabt en fantastisk labyrint af klipper og små øer. Landskabet er helt utroligt. Sorte klipper og kaktus. Da kaktusserne vokser ca. 1 cm. om året, kan man ud fra dem vurdere hvor længe de har groet i den størknede lava. Det er list syret og stå ved siden af en 4-5 meter høj kaktus og vide at Darwin måske er gået forbi netop samme kaktus.

Sigtbarheden i vandet ved Los Tuneles var helt utrolig, så fra både kunne vi se mange fisk og skildpadder da vi sejlede mellem klipperne.

Vi snorklede to steder og så mange dyr. Første sted var hovedattraktionen søheste, og her lå jeg også længe og nød synet af en sovende rokke. Andet sted snorklede vi en time, vandet var varmt, og der var lavvande. Vi så helt utrolig mange skildpadder – helt tæt på. Man skulle flytte sig hvis man ikke ville ramme en af dem. Hovedattraktionen var hajer. Dem så vi også, de sov under klipperne, så vi måtte dykke ind under for at se dem. Elliot var helt i sit es og dykkede under et par gange for at se hajerne sove.

Fantastisk oplevelse at se hajerne så tæt på.

Perlen og vulkanen

Lige ved havnen på Isabela ligger et af de bedst snorkelsteder på Galapagos – La Perla. Vi gik dertil fra vores hostel flere gange – både morgen og eftermiddag. En sand “perle” – roligt vand, ca. 100 meter i diameter og meget at se på.

Mikkel blev den ene dag overrasket af en stor rokke, der svømmede lige forbi ham. Vi så mange skildpadder, søløver og havleguaner. Vi så også ål og mange fisk. Vandet var omkring 24 grader, så vi kunne være i ca. 20 min. ad gangen. Elliot havde en dragt på, der hjalp ham med at holde varmen og holde ham oppe.

Mikkel og Elliot snorkler ved La Perla, læg mærke til søløven i venstre hjørne af billedet.

Vi brugte også det meste af en dag på at gå op til vulkanen Sierra Negra sammen med en guide og andre turister. Det var en lang og lidt kedelig tur, synes Elliot – 16 km. i høj sol. Vi andre nød det rå og imponerende landskab, og blev lidt klogere på hvorledes øen er formet af den vulkanske aktivitet.

Vulkankrater på Isabela, den yngste ø af alle i Galapagos.

Santa Cruz

Den største by i Galapagos er Puerto Ayora på Santa Cruz. Her bor ca. 17.000 mennesker, og det er en “rigtig by” med mange forskellige butikker og meget liv. Forskellen til de andre øer virker enorm, her er mange biler og endda lyskryds!

Vi havde tre dage på øen og brugte igen det meste af tiden på stranden. Vores yndlingsstrand var “Playa de la Estation”, som ligger en kort gåtur fra centrum lige ved Darwin Research Center. Det er en lille strand, hvor leguaner og søløver slapper af sammen med turister under træerne og nyder det rolige vand.

Leguanerne ligger alle steder. De ser faktisk meget søde ud.

Havneområdet på Santa Cruz er livligt både på jorden og i vandet. Vi så mange små hajer fra kajen. Pelikaner og sæler flokkes især omkring bordene ved fiskeauktionen.

Galapagos – priser og anbefaling

Vi er glad for at vi valgte ø-hop fremfor cruise, så vi selv kunne bestemme hvor længe og hvornår vi gik på stranden.

Galapagos var fantastisk. Meget afslappet. Efter flere måneders rejse, hvor man konstant skal passe på sine ting, ikke tage mobilen frem før man har tjekket omgivelser mm., var det en fornøjelse at være på Galapagos. Her kunne man roligt lade mobilen ligge på bordet eller på stranden. På Galapagos bliver der ikke stjålet noget, ingen låser deres cykler eller dørene – man kender hinanden og slapper af.

Vi er glad for, at vi valgte ø-hop. Det var nemt at booke overnatning og transport. De små færger mellem øerne sejler to gange om dagen – kl. 6 om morgenen og kl. 15 om eftermiddagen, og det kan man planlægge sit ø-hop der efter. De mange snorkel-, dykker- og vulkanture booker man dagen før. Udstyr, både og sikkerhed er i top og turene bliver afviklet professionelt.

Elliot og jeg nyder synet af en havskildpadde.

Turene er bestemt heller ikke gratis. Den billigste tur vi var på kostede 60$ per mand og den dyreste 150$. Vi brugte ca. 300$ per mand på ture i alt. Men, der er mange gratis oplevelser – La Perla og strandene, hikes, museum fx Darwin Research Center på Santa Cruz og Skildpaddecenter på San Cristobal.

Man kan også selv arrangere ture – booke en taxa og køre rundt og opleve ting. Vi arrangerede og så blandt andet et skildpaddecenter og lavatunneller på Santa Cruz på egen hånd.

Udsigt fra Darwin-statue på San Cristobal.

Overnatning, mad og drikkevare er dyrere end i resten af Ecuador og Sydamerika, men langt fra hvad vi havde frygtet. Vores dollars fik hurtigt ben at gå på – alt betales med kontanter, og det kan være svære svært at finde en ATM, der virker.

Overnatninger i familieværelser eller små lejligheder med eget eller adgang til køkken kostede ca. 50$ pr. nat. Middag for tre med juice kostede ca. 40$ og frokost til tre kostede ca. 15$, en kop kaffe 2,5$.

Vi er ret vilde med Galapagos og vil anbefale ø-hop til alle. Hør vores podcast: https://www.podbean.com/ep/pb-zskuc-159c05c

Galapagos – vi kommer måske igen!

Kazbegi, Georgien

Georgien – familieferie hvor øst møder vest

Tre ugers sommerferie i Georgien med hele familien, hvor Øst møder Vest. Fra trendy cafeer og restauranter i hovedstaden Tbilisi til øde bjergrygge i Kaukasus. På langs ved stenstranden på Sortehavskysten i syd til den gamle hovedstad Kutaisi med dinosaurfodspor og drypstenshuler midt i landet. Overalt er mad og vin fantastisk, og georgierne meget imødekommende. Bloggen her er fra vores familieferie i Georgien i 2019, der udover mig består af Mikkel(far) og tre børn: Evalina på 17, Dicte på 12 og Elliot på 4 år.

http://storeoplevelserlilleverden.dk/georgien-ferie-med-familien-hvor-oest-moeder-vest/
Kaukaus kan nås fra Tbilisi på under tre timer, og her er smukt.

Georgien har stået på min “bucketliste” i næsten ti år, faktisk lige siden jeg hørte en kollega fortælle om sine oplevelser i landet – i bjergene, ved vandet og om maden. Jeg har siden hen gemt inspiration, når jeg har fundet noget om Georgien og læst en del udenlandske blogs om Tbilisi og landet i det hele taget.

Familieferien i Georgien startede med en uges tid i Tbilisi inklusiv en dagstur til Kaukasus, derefter en uge ved Sortehavet – først nogle dage i bjergene ved Kvariati og derefter tre dage ved Batumi. Så var vi fire dage i den tidligere hovedstad Kutaisi og sluttede af med et par dage i Tbilisi. Vi har rejst med tog, metro, bus og taxi – nemt og bekvemt.

Trendy Tbilisi

Georgien - familieferie hvor øst møder vest. Hovedstaden Tbilisi er trendy og har det hele.
Peace Bridge ved Tbilisi, Old City.

Tbilisi har det hele: trendy cafeer og restauranter, hyggelige pladser, parker, legepladser, god infrastruktur og hyggelig stemning. Vi endte med at bruge otte hele dage i byen og syntes hele tiden, vi fandt nye steder, vi lige skulle udforske. Vi boede rigtig godt i en dejlig lejlighed i den gamle by ved Rikhe Park, som er grøn, hyggelig og fin. Der er blandt andet en stor legeplads med mange bænke og muligheder for at sidde ned med et glas vin. Peace Bridge binder parken sammen med Kaladistriktet, som er det gamle Tbilisi. Her er gaderne meget snævre og brostensbelagte, og der er mange restauranter, barer og cafeer.

Kabelvogn til Mother Georgia, hvor Øst møder Vest.
Tag kabelvognen og se Mother Georgia, Tbilisi, Old City.

Når man er i Tbilisi, kan man de fleste steder fra se Mother Georgia, som står på toppen af bakken og kigger ud over byen. Det er nemt at komme op og se den ca. 16 meter høje statue med kabelvogn fra Rikhe Park. Det tager ikke mere end 5 minutter, og udsigten fra vognen er rigtig god. Fra toppen er udsigten over byen selvfølgelig endnu bedre. Kabelbanen er åben fra 10-22 hver dag og koster 5 kr. per mand. På toppen kan man gå en tur i Botanisk Have, som har en svævebane, et par gode legepladser, vandfald og fine, skyggefulde steder.

Strand, tivoli og The Chronicals

The Chronicals fortæller Georgiens historie ved Geogian Sea.
Georgian Sea ligger 20 min. kørsel fra Old City, lige ved The Chronicals.

En nem og god tur fra centrum er til The Chronicals of Georgia, som ligger ca. 20 minutters kørsel fra Old City. Her kan man se skabelseshistorien og Georgiens historie gengivet på 20 meter høje skrifteruller. Meget interessant. Fra The Chronicals kan man gå ned til Tbilisi Lake eller Sea, som de kalder det og bruge et par timer ved vandet. Det er en meget stor sø, og vandet er fint. Der er både liggestole, vandcykler og en enkelt cafe ved bredden.

Mtatsminda Park, et børnevenlig Tivoli på toppen af Tbilisi, Georgien.
Mtatsminda Park, et børnevenlig Tivoli på toppen af Tbilisi.

Det var varmt et par af dagene i Tbilisi, og det var en af grundene til, at vi brugte det meste af en dag i Mtatsminda Park, der ligger 700 meter over byen. Temperaturen er ca. fem grader lavere her end i byen, der er god plads, så det var skønt at gå rundt i parken, der rummer et tivoli med et lille vandland, forlystelser, cafeer og legeplads mm. Udsigten fra Pariserhjulet er fantastisk, og priserne er lave. Det absolut dyreste var den store rutchebane, den kostede 25 kr. pr. tur, de små forlystelser lå mellem 5 – 10 kr.

Bjerge, kirker og udsigt

Udsigt fra Jvari Kirke, som ligger ved Mtskheta, Georgien.
Udsigt fra Jvari Kirke, som ligger ved Mtskheta.

Der er mange smukke ortodokse kirker i Georgien. Nogle af dem ligger tæt på Tbilisi i byen Mtskheta, som er landets spirituelle centrum. Der er mange endagsture til byen, vi valgte dog at slå et smut forbi UNESCO seværdighederne på vej hjem fra Kazbegi.

Bagrati katedralen kan ses fra hele Kutaisi, Georgien. Det tager ca. 15 min. at gå dertil fra centrum.
Bagrati katedralen kan ses fra hele Kutaisi. Det tager ca. 15 min. at gå dertil fra centrum.

Turen til Kazbegi tager ca 3 timer fra Tbilisi og er smuk, smuk, smuk. Udsigten fra det russisk/georgiske venskabsmonument er helt utrolig. Vi var i ca. 2400 meters højde, men bjerget er over 5000 meter, og det højeste i Kaukasuskæden. Vi så både ørne og skyer under os i løbet af turen og så selvfølgelig også en hel del får, geder og køer, som krydsede vejene. Vi betalte omkring 650 kr. for turen med privat taxa og guide. Der var flere interessante stop undervejs bl.a. et kildeudspring med “danskvand” og Ananuri, som er et gammelt forsvarsværk.

Sortehavets perle Batumi

Kysten fra Batumi til Kvariati består af stenstrand i Georgien.
Stranden ved Kvariati, ca. 15 km. fra Batumi. Vandet var rent og godt.

Vi var en uges tid ved kysten. Først nogle dage i Kvariati, som vi havde valgt, da vandet her skulle være renere end ved Batumi, og fordi vi kunne bo i bjergene med smuk udsigt. Der var en fantastisk udsigt, men her var også meget fugtigt – dels pga. nedbør men også pga lavthængende skyer. Efter tre nætter rykkede vi ind til Batumi.

Udsigt fra hotellet i Kvariati, Georgien.
Udsigt fra hotellet i Kvariati, hvor vi kunne se havet, når ikke skyerne var “i vejen”.

Vi boede i byens ældste luksushotel lige ved vandet og i den gamle by. Perfekt beliggenhed. Batumi bliver kaldt Østens Las Vegas, og det forstår man godt, når man er i byen. Der er mange casinoer og spilleglade turister og forretningsfolk fra alle landene i regionen. Der er en 7 km lang promenade langs kysten i Batumi. Her lejede vi den ene dag en sekspersoners cykel og kørte rundt. Der er også statuer, kunst, legepladser, bordtennisborde, skakklub, hængekøjer, restauranter, cafeer og meget mere. Stemningen på promenaden er rigtig god, og vi brugte en del tid på bare at være der. Den ene dag så vi delfiner fra en af bænkene.

Europapladsen, promenaden og Old City i Batumi i Georgien er hyggelig.
Europapladsen, promenaden og Old City i Batumi er hyggelig.

Dinofodspor, grotter og hesteryg

To en halv times kørsel ind i landet fra Batumi ligger Georgiens gamle hovedstad Kutaisi. Den er på ingen måde så interessant som Tbilisi, men det er en god base, når man gerne vil ud og se dinosaurfodspor i Sataplia og Promentheus Cave.

Prometheus Cave ligger en lille times kørsel fra Kutaisi, Georgien
Prometheus Cave ligger en lille times kørsel fra Kutaisi.

Promentheus Cave og Sataplia parken med dinosaurfodspor passer fint til en dagstur. Har man kun en halv dag, ville jeg droppe Promentheus Cave og nøjes med Sataplia, hvor der også er en fin grotte. Indgange til hvert af de to steder koster ca. 120 kr. for fem personer. Promentheus Cave er ikke for folk, der har problemer med benene. En dreng på fire kan godt klare trapperne og den 1400 meter tur igennem grotten. De forstenede dinosaurfodspor blev fundet for næsten 100 år siden, og i Sataplia park kan man komme tæt på dem, se et dinosaurskelet, en grotte og så er der et virkelig fint udsigtspunkt, hvor man kan komme ud over bjergryggen på et glastag og kigge ned og ud over dalen. Der er også en cafe ved udsigtspunktet og legeplads.

På hesteryg nær Terjola, Georgien.
Til hest i bjergene nær Kutaisi. En off-road tur.

Vi brugte en dag til hest – dejlig dag i den rene og tynde luft med -igen-igen- udsigt til bjerg og grønt. Rideturen havde vi arrangeret på turistinformationen i Kutaisi, som satte os i kontakt med en engelsktalende guide i byen Terjola, som ligger 45 minutters kørsel fra Kutaisi. Turen til gården, hvor hestene var opstaldet, inkluderede minibus, lift i politibil og firehjulstrækker! Det er kun Evalina, der har erfaring med at ride, og derfor tog vi en rolig tur i kuperet landskab. Elliot sad foran mig, og vi blev trukket af guiden, mens de andre red afsted. To timers ridning og transport kostede ca. 600 kr. En skøn og smuk tur.

Maden – et afsnit for sig

Skøn mad, hvor Øst møder Vest i Georgien.
Det er et meget varieret køkken, og georgierne er stolte af deres mad- og vinkultur.

Dumplings, auberginer, valnødder, brød, dild, kartofler, koriander, basilikum….. Maden er krydret og god. Det er “øst møder vest”. En blanding af tyrkisk, græsk, russisk, kinesisk og italiensk mad. En kæmpe fornøjelse sammenlignet med sidste års feriemiddage i Polen. Man kan blive mæt for et par kroner, hvis man holder sig til brød med bønnepostej eller kartoffelmos, som kan købes ved de fleste stationer eller i gangtunellerne under de store veje i Tbilisi. En middag for fem på gode restauranter ligger på alt fra 130 kr. på fx Cafe Nicolai til 700 kr. på Old City Wall. Der er også mange hyggelige steder at drikke kaffe fx Cafe Leila eller Fabrika.

Cafe Fabrika, Tbilisi, Old City, Georgien
Fabrika var under russerne en silkefabrik. Nu er det cafe, hostel, designsalg mm.

Man kan også lave maden selv. Det gjorde Evalina og jeg lige uden for Kutaisi, hvor vi deltog i en workshop på Mate’s Wine Celler. Det var en super oplevelse at lave mad sammen med et par georgier og have mulighed for at spørge ind til madkultur, ingredienser og traditioner. Vi betalte 100 kr. for oplevelsen, og det kan virkelig anbefales. De producerer vin og snaps på stedet og viser gerne vinkælderen frem.

Nationalret i Georgien. Madkursus i Kutaisi.
En af nationalretterne. Brød med friskost, æg og smør. Det er ikke en letvægter, men smager godt.

Der er altid en vin, der passer til maden, ja faktisk til et hvert tidspunkt. Mange georgier brygger deres egen vin og byder gerne af den. Faktisk kan man købe vin stort set alle steder fx fra vinautomater på promenaden i Batumi, og der er mange hyggelige vinbarer i byerne. Mens en del af familien satte stor pris på vinen, så var der andre, der glædede sig over mængden af is. Man kan købe is stort set alle steder, og der er meget at vælge imellem i kioskerne, en dansk kiosk vil blegne i sammenligningen. Prisen på is går fra 2,5 kr. for en softice til 20 kr. for en isdessert ved et ismejeri. En Magnum koster 10 kr. Hør om vores rejse her i podcasten OPLEV: Georgien – hvor øst møder vest.

Der er mange hyggelige pladser foran kirkerne i Old Tbilisi, Georgien.
Plads foran kirken og vores udsigt fra Cafe Leila, Old City Tbilisi.

Best of Georgia

Restaurant: Old City Wall, Tbilisi
Strand: Batumi
Seværdighed: Peace Bridge – menneskeskabt
Seværdighed: Dinosaurfodspor, Sataplia, Kutaisi
Bjerg: Kazbegi
Naturtur: Ridetur nær Terjola, Kutaisi
Café: Fabrika, Tbilisi
Bedste udsigt: Fra Russisk/georgisk mindesmærke Kazbegi
Bedste is: Mtstminda Park, Tbilisi
Bedste kirke: Gelati, nær Kutaisi
Bedste legeplads: Vake Park, Tbilisi
Bedste overnatning: Apartment Paysage, Tbilisi
Bedste familieting: Cykeltur, Batumi

Cykeltur langs promenaden i Batumi, Georgien. Dejligt sted med legepladser, cafeer, kunst og hængekøjer.
Os fem på cykeltur langs promenaden i Batumi. Dejligt sted med legepladser, cafeer, kunst og hængekøjer.