“Hvor er her bare smukt”, var en sætning, jeg sagde mange gange på de 23 dage vi kørte Nordøen tynd i campervan. Ruten i store træk: Auckland – Coromandel – Bay of Plenty – Hobbiton – Waitomo – New Plymount – Wellington – Lake Taupo/ Rotorua – Auckland. Vi havde naturen helt tæt på, når vi freedom-campede og nød varme brusebade og pool, når vi overnattede på campingpladserne.
Forberedelse – rute og valg af camper
Vi besluttede os først endelig omkring jul at besøge New Zealand, som en lang stop-over til Tahiti. Vi vidste, at vi ville køre rundt i autocamper for at kunne opleve så meget af landet som muligt. Ingen af os havde prøvet den rejseform før, og vi er ikke normalt campister. Det var derfor lidt af en jungle at sætte sig ind, hvilken type af campervan, der er egnet, hvad man gerne vil have og ikke mindst, hvad man vil betale.
Som udgangspunkt er det bare pivdyrt at leje en campervan. Vores skrabede model (Toyota Highace) til fire personer kostede os ca. 900 kr. i døgnet. Dertil kommer udgifter til benzin (og de kører ikke langt på literen) og til campingpladser.
Selfcontained camper og freedom camping
Vi fandt hurtigt ud af, at freedomcamping kunne være interessant for os, og derfor lejede vi en campervan, der var self-contained. Det betyder, at man skal klare sig uden faciliteter og ikke efterlader sig spor, når man har camperet. Der skal derfor være wc eller tør-closet i en self-contained campervan og dunke til at opsamle det brugte vand (gray/black water) fra vasken. Man skal også tage sit affald med sig. Når man har mærket self-contained, kan man parkere på freedomcamping steder rundt omkring i hele landet. Pladserne er for det meste gratis og ude midt i naturen. Mange af dem har offentlige wc i nærheden. Mere om freedomcamping senere.
Nordøen på 23 dage
Vi besluttede os hurtigt for at leje bilen i Auckland, da det også var samme sted, som vi skulle flyve ind og ud af landet. Der var flere grunde til, at vi besluttede os for at udelukkende at se Nordøen. New Zealand blev i 2023 ramt af flere cykloner og blandt andet færgerne mellem Syd- og Nordøen var ramt hårdt. Det var derfor næsten umuligt at finde billetter til overgangen mellem de to øer.
Cyklonen var også skyld i, at flere veje var lukkede eller under reparation, mens vi var der, og det betød, at det ofte tog længere tid end normalt at komme fra A til B. Derudover kunne vi ud af diverse guidebøger og facebook-grupper se, at der var rigeligt at opleve på Nordøen.
Coromandel – de smukkeste strande
Vi lagde ud i det område, vi syntes lød mest interessant – Coromandel og Bay of Plenty. Vi brugte nogle dage ved strandene i Hahei og Waihi. Vi badede ved Cooks Beach og gik en god tur i sandet og på sten til New Chums Beach. Virkelig fine strande med roligt og klart vand.
Kajaktur til Cathedral Cove
Hahei ligger tæt på Cathedral Cove, som er et must at se i området. Klippen på stranden har været med i Narnia filmen og er derfor kendt. Indtil før cyklonen kunne man gå en smuk tur langs kysten fra Hahei på 40 minutter til klippen og se den, men den sti er lukket nu. Den eneste måde man kan se klippen på nu, er fra havet. Vi valgte derfor at tage en guidet tur med kajak. Vejret var fuldstændig fantastisk og vandet helt roligt –perfekte vilkår for den tretimers kajaksejlads. Turen frem og tilbage langs til Cathedral Cove var smuk, selve klippen var ikke noget vildt, syntes vi.
Hotwater Beach – too hot
Vi besøgte også en af de største attraktioner på Coromandel – Hotwater Beach. Ved lavvande kan man ved hjælp af skovl grave ned til de varme kilder, der ligger lige under sandet på stranden, og så kan man grave sig en lille hotpool at slappe af i. Vi havde lejet to skovle og gik glade til stranden for at grave en hotpool, men, men der var så mange mennesker på stranden, at det bare ikke var fedt. Det var dog meget sjovt at stå i vandkanten og mærke de varme kilder. Det var hot – omkring 60 grader.
Freedomcamping med begrænsninger
I Waihi og Tauranga længere ned af kysten var strandene også smukke. Brede hvide strande, med klart og lækkert vand – lige til at hoppe i. Flere steder lå freedom campingpladserne lige ud til havet. Og særligt omkring de to byer og Tairuna, var der mange steder at vælge i mellem. Fælles for dem alle var, at de er meget populære, og at der ikke er særlig mange pladser hvert sted. Det betød, at man skulle nå frem inden kl. 16, hvis man ville være relativ sikker på at få en freedomcamping plads. Et par steder var vi for sen på den, så pladserne var optaget når vi kom frem, så måtte vi køre videre og finde en anden.
På flere af pladserne var der faciliteter såsom toiletter, mulighed for at flyde drikkevand i dunke, legeplads, og grill. Alle steder, hvor vi overnattede tæt på havet, benyttede vi os af muligheden for at tage en morgendukkert.
Både i Tairuna, Waihi og Tauaranga boede vi tæt på små gode vandreture til toppen af nærliggende bjerge, hvor vi gik op og nød udsigterne over de smukke bugte. Særlig turen omkring og til toppen Mt Maunganui var rigtig flot. Der var mange cafeer og hyggelige butikker nær bjerget, så vi sluttede turen af med til badetøjsshopping og en is.
Guldgraverby og vandfald
Waihi var i starten af 1900 tallet en rigtig guldgraver by. Her blev udvundet en hel del sølv og guld, og byen voksede meget i starten af 1900 tallet. Midt i byen kan man se efterladenskaber fra den gyldne periode. Her er et stort krater og det gamle vandtårn. Vi gik en tur om krateret (4 km ) og brugte en rigtig god time på byens guldmuseum. Et moderne museum med mange interaktive installationer.
På vejen fra Tauranga til Matamata kørte vi ind til Wairere Falls. Turen til toppen gik gennem skov og ad gode stier. Halvvejs til toppen af vandfaldet var et udsigtspunkt til vandfaldet. Derefter blev stien mere stejl og den krævede, at vi kravlede lidt. Der var smukt på toppen. Vi kunne gå rundt på toppen af vandfaldet og hoppe fra sten til sten i vandet. Helt henne ved kanten var udsigten udover landskabet endnu engang smuk.
The Department of Conservation i New Zealand har opsyn med mange af de vandreture og naturparker, der ligger spredt over hele landet. Cyklonen havde ødelagt en del vandreruter og mange stier var lukkede, derfor tjekkede vi ofte deres hjemmeside for at se, hvordan stierne var – både sværhedsgrad og status – inden vi kørte ind i en nationalpark.
På besøg i Hobbiton
Vi kunne selvfølgelig ikke besøge New Zealand uden at tage en tur til Hobbiton og opleve ”The Shire”. Vi kørte den smukke tur til Hobbiton en eftermiddag og deltog i en guidet tur rundt i The Shire. Det var en god tur, som startede med en bustur til hobbitternes by efterfulgt af en gåtur rundt mellem hobbithullerne. Vi fik mange gode historier fra opbygningen af sitet og fra den tid, hvor filmene blev optaget. Selvom det øsede ned var det en stor oplevelse at se området. Turen sluttede af med en øl på ”The Green Dragon Inn”. Man kan ikke besøge Hobbiton uden en guidet tur, som koster ca. 250 kr. per voksen.
Hotpools ved Taupo og Rotorua
Hobbiton ligger i det centrale New Zealand, som er et område med megen vulkansk aktivitet. Der er mange hotpools, som man kan besøge – nogle er gratis at hoppe i og andre koster lidt. Vi valgte at overnatte på campingpladser med pools.
Ved den største sø på Nordøen- Lake Taupo- boede vi på en stor campingplads med mange faciliteter. Vores favoritfacilitet var den store, varme pool med open air film om aftenen. Det var dejligt at sidde i det varme vand og synge med på Løvernes Konge og The Greatest Showman med en drink i hånden mens regnen silede ned. Det kostede 600 kr. for en overnatning i campervan på pladsen. Det var den dyreste overnatning vi havde. Priserne på campingpladserne var fra 150 kr. pr. nat til 600 kr. Freedomcamping var gratis.
Skovtur i Redwood og til Maorigilde
Der er mange gode ture at gå fra visitorcenteret i Redwood, tæt på Rotorua centrum. Vi valgte at gå et par timer og opleve de smukke træer. Alle stier er tydeligt mærket, og som ved alle andre visitorcentre i landet er der toiletter, gode parkeringspladser og masser af information at hente omkring stedet. Man kan vælge at gå en tur i trætoppene og se skoven fra ca. 20 meters højde.
Rotorua by lugter af svovl på grund af al den underjordiske aktivitet. Man slipper heldigvis for stanken i skoven.
Maorikulturen er meget synlig i New Zealand, langt mere end vi havde forestillet os inden vi ankom. I Auckland er de offentlige skilte på både maori og engelsk, og man hører begge sprog på gader og stræder. Mange personer er tatoveret i ansigterne og i de store indkøbscentre sælger mad “maoristyle”.
Et andet “must see” er en aften i Maoriernes selskab. Vi havde booket et tretimers arrangement, hvor vi startede med at spise traditionel mad fra jordovnen, og derfor fik en rundtur i deres landsby. Aftenen sluttede af med en danseopvisning og fortællinger.
Wellington med verdens bedste museum
Wellington er hovedstaden i New Zealand. Det er en virkelig hyggelig by, der er nem og hurtig at komme rundt i. Mange af seværdighederne findes omkring havnen. Restauranter og butikker findes på og omkring Cuba Street. Vi kan anbefale Fidel Cafe og Restaurant Highwater.
Vi boede på en campingplads lige uden for byen, hvor vi kunne tage en bus ind til centrum. Der er godt nok mulighed for at bo på freedomcamping i centrum, men ingen af dem havde tilknyttet wc, så det havde vi ikke lyst til.
Vi brugte det meste af en eftermiddag på Nationalmuseet Té Papa. Vi startede på 1. sal i samlingen, der på bedste vis gennemgik flora og fauna i New Zealand. Der var videoer, ting man kunne lytte til, røre ved, lugte til og kravle på. På næste etage blev vi klogere på Maorierne historie, og vi kunne se, hvordan den oprindelige befolkning boede inden europæerne kom til New Zealand. Der er fem etager og mange ting at opleve, det er gratis, og det får en kæmpestjerne fra os alle fire.
Smukke køretur og korte stop
En stor del af de oplevelser, man får i New Zealand er, når man sidder i campervanen og bare kigger ud ad vinduet. Landskabet er smukt og varieret. Der var også flere gange, hvor vi kørte en lille omvej for at opleve en særlig udsigt, et vandfald, en hængebro eller andet. Andre gange lagde vi vandreture ind på vejen fra et sted til et andet.
Det var nemt i vognen bare at stoppe et sted og lave og spise frokost ved et udkigspunkt på vejen. Selvom mange veje ikke var i super stand, og der var en hel del vejarbejde undervejs, syntes vi ikke det skabte de store forsinkelser. Vi rejste selvfølgelig heller ikke i højsæsonen, som er fra december til februar, hvor det er sommer.
Der er mange bjerge med flotte udsigter at bestige på hele øen. Vi gik mange tue og og ned og nød natur og de smukke udsigter. På mange af “bjergene” er der forskellige ture mærket, så man kan tage den tur der passer til dagsformen.
Vandretur ved Mt. Doom
Tongariro Crossing er en af New Zealands Great Walks. Vi skulle selvfølgelig opleve Mt. Doom, som Mount Ngauruhoe bliver kaldt i folkemunde, men vi ville ikke gå de 19 km. som vandreturen over bjerget er. Vi gik 12 km, og lagde ud kl. 9 om formiddagen og var tilbage ca. tre timer senere. Den første time var nem, den næste noget hårdere, da den kun går op, op og op af Devils Stairs.
Vandreturen er en af de helt store attraktioner, og derfor var det nemt at finde campingpladser i nærheden. Vi overnattede dog på en stor parkeringsplads nogle få kilometer fra starten af ruten med mange andre turister, som også skulle afsted næste morgen. Pladsen var ikke interessant, men sikke en service at der er wc, vandstation, skraldespande, mulighed for at købe adgang til køkkenfaciliteter med mere tilgængeligt. Vi var mindst 150 campere på pladsen den nat.
Forgotten highway
En af de sidste dage i campervanen kørte vi 150 km. af The Forgotten Highway. Vi havde forstillet os, at vejen ville være lidt tilgroet og i dårlig stand, men det var den ikke. Det var tilgengæld en supersmuk tur gennem forskellig slags landskab. Omkring midt på ruten ligger den selvstændige stat “Whangamomona”, her var vi inde på byens hotel for drikke en kop kaffe og spise kage. Man kan købe sig til et stempel i sit pas, hvis man ønsker. Vi nøjes dog med kaffe og kørte videre ad den smukke rute.
Sorte strande og afslutning på camping
Vi sluttede vores tur i campervanen med et par overnatninger på vestkysten, hvor der er flotte strande, mange af dem med sort sand.
Vi var heldige med vejret på vores køretur i New Zealand og havde kun lidt regn undervejs. Solen stod op ved 7 tiden og kl. 19 blev det mørkt. Nætterne var kølige med temperature på omkring 7-10 grader, det kunne vi godt mærke i vognen, og vi var glade for at have nattøj og ekstra tæpper med.
Vores vogn “Happy Hi 4” var ikke en luksusvogn at køre rundt i. Vi kunne i den grad have ønsket os, at vi havde haft et bord inden døre at spise og spille ved i sær om aftenen, når solen var gået ned. Det var fint at lave mad på de to blus, men det er klart, at man virkelig skal overveje, hvad man vil stå og kokkerere på så lidt plads.
Der var heller ikke meget plads at opbevare vores tøj og bagage på, men det løste sig ved at rydde op hele tiden. Vi brugte aldrig vores toilet eller vores solbad (sort pose, som vi kunne hænge op med vande udendørs). Vi skiftede mellem at sove på freedomcamping og betalte campingpladser – alt efter hvor pladserne lå og om vi trængte til komme i bad, lade bilen og devices op mm.
Storbyen Auckland – et sted i Asien?
Auckland er den største by i New Zealand. Her er et godt byliv med mange butikker og restauranter. Der er mange studerende i byen og mange er fra Asien. Derfor findes der også et utal af asiatiske restauranter. Vi spiste på et par af dem. Vi nød i det hele taget at være i en større by.
Vi så ingen pæne byer i New Zealand – Auchland var ingen undtagelse. En hotelovernatning eller AirBnB i Auckland kan findes til ca. 1000 kr, per nat. Vi brugte i gennemsnit ca. 2000 kr. i døgnet, og det indebar at vi ofte lavede mindst to måltider i døgnet.
Smukt, smukt og smukt. Sådan kan vi opsumere vores oplevelse af New Zealand. 23 dage i en vogn på under 6 kvadratmeter kræver, at man kan holde den gode tone og være god til at gå lidt for sig selv en gang imellem. Vi er glade for, at vi valgte den rejseform, men hold da op hvor vi også glædede os til at bo i lejlighed de sidste dage af vores orlov i New Zealand.
Flot flot flot, hvilken natur 🙂