Nordafrikansk charme på rejse til Algeriet

Nordafrikansk charme på rejse til Algeriet

Salt og peber sæt fra lejligheden i Algier

“Why?” spurgte paskontrolløren i Charles De Gaule, da vi skiftede fly, “why not?”, tænkte jeg, da jeg bestilte billetter til families rejse til Algeriet i vinterferien 2015. Det tager ca. 6 timer at komme til Algeriet, og der er omkring 17 grader i februar. Der er næsten ingen turister, imødekommende mennesker, fine bygninger, spændende historie og romerske udgravninger, hav og storby.

Ankomst midt i fredagsbønnen

Havnefront og promenade i Algier

Vi ankom i taxa til det centrale Algier lige midt i fredagsbønnen, og blev sat af så tæt på den lejlighed vi havde lejet som muligt. Gaderne var pakkede med mænd på tæpper i bedestilling, og vi ventede derfor til bønnen var færdig, og mændene havde pakket deres tæpper sammen, med at trække vores kufferter over vejen og ind i opgangen. En meget slidt og mørk opgang i – hvad der engang havde været en – flot og pompøs bygning i hjertet af hovedstaden. Vores engelsktalende udlejer var på plads og viste os lejligheden, som var topmoderne. Han viste os også, hvor vi kunne veksle penge, købe morgenmad mm.

Fransk til morgen, middag og aften

Fin udsigt fra Santa Cruz, Oran

Det var nogle dejlige dage i Algier, hvor vi oplevede den franske/arabiske kultur på nærmeste hold. Vores gastronomiske oplevelser er et godt eksempel herpå. Morgenmaden købte vi i en af de utallige bagere, hvor baguette og croissanter i flere varianter var varme og friske. Vi boede tæt på et marked, hvor der var masser af ost, frugt og pålæg at købe. Vores frokost bestod for det meste af kyllinge-shawarma på en af de mange små “cafeer” omkring i byen. Kaffe og fine kager var på programmet om eftermiddagen i en af de mange konditorier. Aftensmaden bestod af cous-cous med kylling eller lam, pizza, bøffer og meget andet.

Det er ikke nemt at finde en god restaurant, de ligger ofte “gemt”. Det eneste man ser fra gaden er en hoveddør og måske et lille skilt, der fortæller, at her ligger en restaurant. Den bedste restaurant vi besøgte var en fransk restaurant (Le Caracoya, Rue de Pierre 3), der lå 100 meter fra vores lejlighed. Første gang vi forsøgte at komme ind og spise der, troede vi, der var lukket, fordi hoveddøren var låst. Det viste sig dog, at det var der ikke – man skulle blot ringe på en lille dørklokke for at komme ind.

Grå pengeveksling

Udsigt til Jardin d’essai du Hamma fra Musee du Beaux Artes

At veksle penge var en anden udfordring. Det er nemlig ikke lovligt, men tolereret. Det betyder, at man skal vide, hvor vekselkontorerne er, og de kan være svære at få øje på. I Oran, en fin havneby ca. 400 km. fra hovedstaden, spurgte vi os frem. I en lille boghandel fik vi at vide, at vi skulle gå til det spanske konsulat og på den anden side af vejen, ville vi finde en mand, der laver nøgler, og at han kunne veksle penge. Ganske rigtigt. Vi fik en fin kurs hos ham i hans lille “kontor” – langt bedre end hvis vi var gået i banken eller havde vekslet penge på et hotel.

Billig mad og transport

Ruinerne af den romerske by Tipasa er velbevarede, og ligger ca 150 km fra Algier

Prisniveauet er lavt. En shawarma koster 10 kr. på en cafe, en kop espresso 1,5 kr., en croissant 50 øre ved bageren. Middag til fire personer med sodavand/vand/øl kostede alt imellem 150 – 500 kr. Vi lejede lejligheden i centrum for ca. 550 kr. per nat og hotel til ca. det samme eller lidt mere. Togrejse fra Algier – Oran t/r på 1. klasse koster 100 kr. per mand. En to timers taxatur koster ca. 100 kr.

Smukke bygninger og nordafrikansk charme

Tilfældig gade i Oran

Der er mange smukke bygninger at se i både Oran og Algier, meget Art nouveau arkitektur, fine pladser samt flotte fortove og alleer. Desværre er de fleste bygninger samt gader nedslidte og trænger til en kærlig hånd. Algier bliver kaldt den hvide by, da stort set alle bygninger i centrum er hvide og med palmer i gaderne, føler man sig ofte hensat til Nice. Der er meget at opleve i de to byer – marked, kirker, parker, museer og gadeliv.

Både Oran og Algier er storbyer, og der er masser af mennesker og biler i gaderne. Livet leves, som det er blevet levet i mange år uden indflydelse fra turister. Vi mødte ikke mange turister – faktisk så vi kun to på de otte dage vi var i landet. Det var dejligt ikke at blive opfattet som “penge”, men i stedet for som et almindeligt menneske. Befolkningen passer sig selv – de er imødekommende, nysgerrige, men prøver på ingen måde at sælge én noget. Vi følte os sikre på gaden dag og aften.

Best of rejsen til Algeriet

Kirken Santa Cruz i Oran

Oran: Markedet,  Santa Cruz – kirke og fort (Khemissa) på toppen af en klippe lige udenfor byen.

Algier: Jardin d’essai du Hamma (botanisk have), Martyr monumentet, Bastion 23, Musee du Beaux Artes og Notre Dame l’afrique.

Tipasa 150 km. fra Algier er perfekt til en endagstur. Her kan man opleve en gammel romersk by – utrolig velbevaret og interessant.